Mimik 489 (ca. 420 f. Kr.) og hans Søn Xenarchos uddan nede dem til en egen Kunstart med aandrige og vittige Dialoger paa Profa. Disse Mimer var dog rimeligvis ligesaa lidt som de tidligere Frem bringelser i samme Genre bestemte til at opføres paa Scenen, men udgjorde fun en Del af de ved Gjestebud brugelige Forlystelser. Hos Romerne blev derimod Mimerne altid opførte paa Theatret, men var her planløje Spektakelstyffer, indtil Dec. Laberius og Publius Syrus paa Ciceros Tid hævede den til en mere funfimæssig Rang. Ogsaa - de Skuespillere, som optraadte i disse Stykker, kald- tes Mimer; Forfatterne faldtes Mimografer. Mimik, Kunsten at give Sindsstemningerne i et levende og anskueligt Udtryk i Miner og Ge- Færder, spiller en vigtig Rolle i den sceniste Kunst. Mimnernos, græst lyrisk Digter fra Smyrna, levede ca. 630 f. Kr. Han gjaldt hos de Gamle for den ypperste af Oldtidens erotiste Digtere, men skrev ogsaa Elegier over Smyrnæernes Kamp mod Syges. Af hans Digte er flere Brudstykker endnu forhaanden. Mimo- Mimoje (Mimosa), Planteslægt af en med de Erteblomstrede nær beslægtet Familie, omfatter Træer og Buste med fjerdelte Blade og smaa røde eller hvide Blomster. "Mimoserne er især bekjendte for fine Blades Følsomhed, en Egenskab, som i større eller mindre Grad findes hos mange Arter af Slægten, men især hos M. pudica, M. sensitiva og fl. Ved Berøring folder Bladene fig lidt efter lidt sammen og Bladfiilken bøier sig nedad, indtil det hele Blad hænger som visnet. Hvis hele Stammen rystes, viser det samme Fa- nomén sig hos samtlige Blade. Efter nogen Tids Forløb udfolder og reiser de sig igjen. Mimo- ferne hører hjemme i de tropiste Lande, men dyr. fes under de høiere Bredegrader ofte i Drivhuse. Mina, Don Francisto Espoz y, den berømteste spanske Guerilla-Anfører i Opstanden mod Kong Josef og Franskmændene, f. 1784, d. 1836, tiam pede i Spidsen for en talrig Guerillastare 1808 -14, og udmærkede sig i den Grad, at han 1813 udnævntes til Brigadegeneral. Ved Ferdinand den syvendes Tronbestigelse faldt han i Unaade og maatte flygte til Frankrige, hvor Keiser Napo- leon 1815 tilbød ham en Kommando, hvilken han dog afslog. Da han 1820 vendte hjem, udnævn- tes han til Generalfaptein i Katalonien og under- tryitede som saadan med Strenghed det Barti, som under Navn af Troeshæren havde gjort Opstand. Da Franskmændene 1823 rykkede ind under Her tugen af Angoulème, gjorde Mina tapper Mod stand, men blev lidt efter lidt tvungen ud af fine Stillinger og maatte flygte til England. 1834 hjemkaldtes han for at betjæmpe Karlisterne, men Sngelighed tvang ham til Maret efter at nedlægge Kommandoen. Minaret, egtl. Minareh, de flankbyggede, høie Taarne ved siden af de muhamedanske Mo- fféer, hvorfra Muezzin udraaber de fem daglige Bønnetimer. Minas Geraes, Provins i det indre af Bra- filien, 10,358 kv.mil stor, med noget over 2 Mill. Indb. og Rigdom paa Guld og Diamanter. Af Befolkningen beftaar Størstedelen af Farvede. Hovedstad Ouro Preto (f. d.). Mincio (udt. Mintsio), Flod i Zvreitalien, udspringer i Tyrol, flyder gjennem Dalene Genova Mineral og Rendana og falder i Gardasjøen, som den igien løber ud af ved Peschiera, hvorefter dent gaar mod Sad og Sydost og endelig falder i Bo. Nedenfor Gardasjøen er den seilbar. Dens hele Længde er 29 mil. Mind, Gottfried, faldt der Berner Friedli, bekjendt schweizist Maler, f. 1768, d. 1814, var en Krobling og tilbragte et paa Nød og Kummer rigt Liv. Uden nogen Dannelse i andet end i Malerkunsten og halv idiotist, omgiffes han næ- ften ingen andre levende Væsener end Katte, som han forstod at fremstille paa en saa mesterlig Maade, at han fit Tilnavnet Kattenes Rafael". Ogsaa Bjørne tegnede og malede han med Me. sterskab. Mindanao, den sydligste af Filippinerne (f. d.). Minden, By i den prenssiste Provins West- falen, 8 Mil øst for Osnabrüd, med 18,000 Indb., en smut Domkirke og livlig Fabrikvirk somhed i Tobat, Læder, Lamper, Sæbe og Kemifa- lier. Byen exiſterede allerede og var befæstet i det 13de Aarh. Mindreaarig, se under Myndig. Mindremand, tidligere i Norge og Danmark Benævnelse paa en Person, der ved Retten var fradømt sin re; saaledes den, der for løgnagtige Jujurier var idømt den med Crestab forbundne 3 Marks Bod („Tremarksmand"). Mine, egentl, Mna (uva), en græft Begt- enhed = 12 Kilogram. enhed = 1½ Kilogram. Tidligere betegnede Mine baade Mynt og Begténhed med forskjellige Værdier. Mine, en under Jordens Overflade, under en Bygning eller under Vand anbragt Ladning af Krudt, Dynamit eller et andet Sprængstof, som enten mekanist eller ved Antændelse gjennem en Lunte, ved Elektricitet ell. lign. bringes til at explodere. Miner spiller en vigtig Rolle i Be- leiringsfrigen. Minere, udsprænge Field ved at bore huller i dette, fylde endel Krudt eller Dyna- mit deri og derovenpaa anbringe en Forladning. Gjennem denne gaar en Lunte, som antændes. Minerbor, en rund Staalstang, fladsleben i den ene Ende, bruges ved Mineringen paa den Maade, at det drives ind i Fjeldet ved at man slaar paa det med en Slægge og mellem hvert Slag dreier det lidt. Minelli eller Min-Elli, Johan, hollandsk Filolog, f. 1625, d. 1683 sont Reftor ved den lærde Stole i Rotterdam, gjorde sig bekjendt ved fine Udgaver af et stort Autal latinske Forfattere, ledsaget med forte, forklarende Anmærkninger. Mineral faldes enhver i Jordskorpen natur- ligt forekommende Stofforbindelse af lovmæssigt femift Indhold, der saaledes helt igjennem er homogént (fammensat af ligeartede Dele). I enkelte Tilfælde bliver der med denne Definition Tvivl, hvor visse mineraliserede eller omdannede Produk- ter stal høre hen. Stenful regnes saaledes vel af de fleste til Mineral, Brunkul og Torv derimod har endnu bevaret det vegetabilste Bræg. Mine- ralriget er det Naturrige, som omfattes væsent lig af uorganiste Naturfrembringelser. Ved Ind- delingen af Mineralerne tages der navnlig Hensyn til deres kemiske, fysiske og morfologiste Egenskaber. 3 femist Henseende ffjelnes mellem Grundstoffer, I Oxyder, Svovlmetaller, Haloidfalte, Surftoffalte
