Miltiades 488 Mimer stedeværelsen i Blodet af mikroskopiske Organismer, |,,The tenure of kings and magistrates" (1649) Batterier (f. d.), som formerer sig med utrolig Sur Karl den førstes Henrettelse og gjendrev i sin tighed og hidfører Blodets Dekomposition. Hvor,,Iconoclastes" et Skrift, hvis Forfatterskab blev ledes disse Smaaorganismer først indbringes i Lege- tillagt denne Konge, samt skrev mod Salmafius's met, er iffe altid let at afgjøre; at de imidlertid,,Defensio regia fin berømte „,,Defensio pro ved Regnormene kan bringes op paa Jordens Overflade der, hvor af Miltbrand døde Dyr er begravne, samt at de kan medføres ved Insektstit, synes at være bevist. Lige til den sidste Tid har man intet andet Middel fjendt til at stanse denne Sygdom, der epidemist har herjet store Distrikter og gjort uhyre Stade, end at dræbe og nedgrave de af den angrebne Dyr. I de allerseneste Aar har det imidlertid lykkedes den berømte franske Naturforster Pasteur (f. d.) at udfinde et Beffyt telsesmiddel, hvis Effeftivitet syntes at være utvivl som. Det bestaar i at indpode de Husdyr, som er udsatte for Miltbrand, med en afsvækket Milt brandgift, som tilveiebringes ved at dyrke Milt- brandbakterien i længere Tid i visse Vædsker, som Kjødsaft eller lign. under Tilgang af Luftens Surstof. Det afsvækkede Smittestof frembrin- ger en ganske let Form af Sygdommen, som hurtig helbredes og, ligesom Vakcinen mod Kop- perne, gjør Organismen uimodtagelig for Milt brand i dens farlige Form. Det har ved talrige Forsøg vist sig, at de inofulerede Dyr næ ften uden Undtagelse forbliver upaavirkede, naar de senere indpodes med usvækket Miltbrandgift, medens andre, iffe inofulerede, ligesaa siffert dør. Pasteurs Undersøgelser over dette Emne fortsættes forresten endnu og vil forhaabentlig lede til, at den ødelæggende Sygdom, om ikke ganske udryddes, faa dog i væsentlig Grad kan indskrænkes i sin Udbredelse. I Frankrige dør der aarlig af denne Sygdom, ifølge Pasteur, Kvæg til en Værdi af 20 Millioner Fres. Miltbrandbakterien er en stavformig Batteri (Bacillus anthrasis), der har Evnen til at formere sig, foruden ved simpel De ling, ogsaa ved Dannelse af Sporer, der udmærker fig ved sin Seiglivethed og derfor kan overvintre i det Frie. Miltiades, berømt athenienfist Feltherre i Slutningen af det 6te og Begyndelsen af det 5te Aarh. f. Kr., erhvervede sig et blivende Ry i For- svarskampen mod Perserne ved 12te Septbr. 490 ved Marathon med en liden athenienfist Hær og fun understøttet af 1000 Platæer fuldstændig at beseire de mange Gange stærkere Persere. Kort efter sendtes han med en Flaade paa 70 Stibe for at straffe og gjenerobre de Der i det geiske Hav, som havde sluttet sig til Perserne. Efter en mislyffet Beleiring af Paros fit hans Fiender og Misundere ham ved Hjemkomsten ilagt en stor Pengebod, som han iffe funde betale; han blev da fastet i Fængsel, hvor han døde af fine Saar. Boden maatte senere hans Søn Kimon betale. Milton (udt. Milt'n), John, berømt engelſt Digter, f. 1608, d. 1674, studerede i Cambridge og begyndte allerede i en ung Alder at bestieftige sig med Digtekunsten. Efter at have bereist Frank- rige, Schweiz og Italien begyndte han at tage Del i det offentlige Liv, idet han optraadte til bedste for Puritanismen og de politiske Frihedsbe- ftræbelser. Han skrev flere Afhandlinger over Kirke forvaltningen, om Ægteskabsstilsmisse, Opdra- gelse, Pressefrihed o. f. v, forsvarede i fit Skrift populo Anglicano" (1651), paa hvilke senere fulgte,,Defensio secunda" og ,,Defensio pro se". 1649 blev han af Cromwell udnævnt til Geheimeskriver i Statsraadet, hvor ham fif med udfærdigelsen af de paa Latin forfattede Doku- menter at gjøre; Parlamentet bevilgede ham for hans,,Defensio" en Belønning af 1000 Pd. St. Stjønt han siden 1652 var uhelbredelig blind, fortsatte han dog rastløst fin literære Virksomhed. Efter Restaurationen blev flere af hans politiske Skrifter brændte af Bøddelen, og han selv fængs fledes for en fort Tid; til disse Gjenvordigheder fom økonomiste Tab og huslige Ulykker; men hans kraftige Sind lod sig itte bøie. Medens han for- fattede og udgav det ene Skrift efter det andet, modnedes hos ham Planen til hans Livs Stor- verk, det berømte Epos Paradise lost" („Det tabte Paradis"), som efter hans Diktat blev ned- ffrevet af hans Døtre og udkom 1667. Beteg- nende for Datidens literære Forhold er det, at Milton i to Aar maatte vente paa en Forlægger for dette senere verdensberømte Digt, og at hau, da han tilslut fandt en, fit Manuskriptet betalt med fun 10 Pd. St. Det tabte Paradis" hører ikke til de poetiske Verker, som en Nutidslæser har let ved at kunne nyde; men Digterens mag- tige Begavelse maa ligefuldt beundres, idet han, baaren af den mest svulmende Jdealisme, i et storslagent, paa de driftigste og farverigeste Bille- der rigt Sprog og i en kraftig, dramatist mere end epist Fremstilling skildrer Menneskets oprin delige Herlighed og dets Fald gjennem Djævelens Forloffelse. De mest sublime Steder i Digtet er Skildringerne af Helvede og dets Fyrste, hvor han minder om Michel Angelos djerveste Frem bringelser. Det tabte Paradis" overgaar langt alt, hvad Milton ellers har leveret af Poeft; et senere Epos,,Paradise regained" (1671) og en Tragedie,,Samson Agonistes" er matte og for- feilede. Ogsaa Miltons seneste prosaiste Skrifter er af ringe Betydning. Miltons Berker er gjentagne Gange udgivne samlede; af de nyere Udgaver fan især nævnes Milfords (8 Bd., Lon don 1851). Milwaukee (udt. Miluaaki), By i Wisconsin i de Forenede Stater, ved Mundingen af Floden Milwaukee i Michiganjjøen, har ca. 120,000 Indb., god Havn og storartet Kornhandel, idet den er den største Udførselshavn for Hvede i hele Unionen. Endvidere findes en Mængde industrielle Anlæg, deriblandt ca. 20 Bryggerier, hvis Øl er bekjendt for sin Godhed. Milwaukee er endnu en ny By; 1835 stod paa det Sted, hvor den er anlagt, fun en Pelshandlers Hytte og 1840 eu Landsby paa vel halvandet tusen Indb., men 1850 var Jud- byggerantallet over 20,000 og har senere jevnt steget. Mimas, en af Saturns Maaner. Mime, se Gudelære, den nordiste. Mimer, en egen Slags Komedie, der bestod i Opførelse af lystige Scener af Hverdagslivet, var allerede tidlig i Oldtiden gjængs i Nedre- italien og paa Sicilien. Sofron fra Syrafus
