Mill riet. Han indlagde sig stor Fortjeneste af Udkastene til en fuldstændig Reorganisation af den russiste Armé og blev 1862 Krigsminister, i hvilken Stil ling han med Dygtighed gjennemførte fine Reform planer. Han afstaffede de barbariffe forporlige Straffe og fit 1874 almindelig Værnepligt ind ført. Hans Broder Nikolai Alexejevitsch Miljutin, f. 1818, d. 1873, spillede under Alexander den andens Regjering en betydelig Rolle som Fører for det demokratiske Nationalparti. 486 Millin Kvindens økonomiste, politiske og sociale Ligestilling med Manden var stedse en af hans Yndlingsidéer, som han mest energist udtalte i fit berømte Skrift Subjection of women" (1869). Af Stuart Mills øvrige Strifter maa nævnes hans,,Dis- sertations and discussions", hvori han havde samlet en Rætte af sine mindre Afhandlinger og tillige en enkelt af sin Hustru, der ved sin Be- gavelse og fin Begeistring for hans Idéer var ham en værdifuld og fjær Medhjelp i hans Arbeide. En Autobiografi af ham udkom efter hans Død. Han var 1865-68 Medlem af Underhuset, hvor han dog ikke spillede nogen betydelig Rolle. - Stuart Mills filosofifte Standpunkt er væsentlig empirist-sensualistist, men lider efter Kjenderes Dom af dybe Inkonsekvenser. I moralst Henseende hævdede han Nytte eller Lyffeprincipet som Grund- lag for Moralen. I religiøs Henseende er hans Anstuelser nærmest at betragte som atheistiske, idet han ialfald ikke anerkjender nogen almægtig og Humanitet en hjertelig Ligefremhed, som vandt ham alles Hjerter. Han ligger begraven i Avig non, hvor han døde; 1877 blev en Statue af ham reist paa Thames-Embankment i London. Mill, James, engelsk Historiker, Filosof og Statsøkonom, f. 1773, d. 1836, studerede Theo. logi i Edinburgh og gif derpaa til London, hvor han bl. a. arbeidede i Benthams Tidsskrift The philanthropist og samlede Materialier til et Vert over Indien. Tillige arbeidede han for Stole væsenets Forbedring og var senere med at grunde Londons Üniversitet. Da hans „History of British India" (1818-19) udkom, vakte den almindelig Opsigt og Beundring og staffede ham et høit Em bede i det indiske Kompagnis Tjeneste. Han fortalvis Gud. I fit private Liv forenede han med satte ogsaa som Embedsmand fin Forfattervirksom- hed og strev Elements of political economy" (1821) i Tilflutning til Ricardo, Analysis of the phenomena of the human mind" (1829), et af de mest fremragende Verker paa den engelske empiriste Filosofis Omraade, Fragment on Ma- ekintosh (1835) m. fl. Ved fine ſtarpe Kritiker tom han i en heftig Polemit med Macaulay. Med hensyn til fine politiste Anskuelser var han udpræget liberal. Hans Søn John Stuart will, f. 1806, d. 1873, var en af Englands meft fremragende Tænkere i dette Aarhundrede. Han fik under sin Faders Opsyn allerede fra fine tidligste Aar en omhyggelig, men høist eien- dommelig Opdragelse og ansattes 1823 i det ostindiste Kompagnis Tjeneste; ved Faderens Død fit han hans Embede, som han indehavde til 1858. 1835-40 redigerede han London and Westminster Review", hvori han selv strev tal- rige Opsatser. Efter 1843 at have udgivet fit filosofiste Hovedverf, „System of logic, ratiocina- tive and inductive", hvori han hævdede den em- piriste Induktion som det eneste Grundlag for at Erfjendelse, fremtraadte han 1848 med fine berømte Principles of politial economy", et Vert, som kan Stilles ved siden af Says og Ricardos Arbeider. Han tager i dette Strift især Sigte paa Nutidens praktiske Behov og nøier sig iffe med at paapege de forhaandenværende sociale Onder, men stræber ogsaa alvorlig efter at finde Botemidler for dem. Baa det samme Felt bevæger han sig ogsaa i fine ,Essays on some unsettled questions of political economy" (1844). 1865 udgav han de to filosofist- fritiffe Verfer „Examination of Sir W. Hamil- tons philosophy", hvori han drager stærkt tilfelts mod Hamilton og overhoved den skotste Metafysik, men flutter sig til ham i hans Modstand mod den tyske Transscendentalfilosoft, og Auguste Comte and positivism", en fritist Fremstilling af Comtes Lære. Paa Politikens Omraade op- traadte ogsaa Mill med flere Skrifter; i Thoughts on parliamentary reform (1859) tog han Ordet for Kvindens Stemmeret; hans Considerations on representative government" og,,On liberty" indeholder en Rigdom af træffende Bemærkninger over borgerlige og sociale Forhold og stempler ham som en aaben, varmhjertet Frihedsmand. Millefiori, enflags Glasmosait, hvorved far- vede Mønstre er indsmeltede i Krystalglas paa en mat Grund. Det benyttes fornemmelig til Nips- sager. Miller, Johann Martin, tyst Digter, f. 1750, b. 1814 som Dekan i Ulm, ffrev en Rætte for- trinlige Sange, deriblandt flere religiøse, samt Romaner, af hvilke især Siegwart, en Kloster- historie" (1776), en Efterligning af Goethes "Werther", er bekjendt for sin Sentimentalitet. han udgav ogsaa en Samling udmærkede præ- difener. Millesimo, Landsby i Norditalien, sydost for Turin, bekjendt af Napoleon den førstes seierrige Rampe her mod Østerrigerne 13de-15de April 1796. Millevoye, Charles Hubert, fransk Digter, f. 1782, d. 1816, studerede Retsvidenskaben, men blev senere Boghandler, medens han i fine ledige Stunder bestieftigede sig med Poesien. Han skrev to episte Digte, „Karl den store i Pavia" og "Alfred", som begge fun er af ringe Værd; høiere staar hans dedattiste Digt Modertjærlighed" Belzunce eller Besten i Marseille" samt hans Elegier, af hvilke tan nævnes Løvfald" og "Den døende Digter". Milliard, tusen Millioner (1000,000,000), benyttes fun om Pengesummer. Milligram, Milliliter, Millimeter, se under Meter. Millin (udt. Wilæng), Aubin Louis, berømt franst Arkæolog, f. 1759, d. 1818, blev i sin Ung- dom ansat ved det kongelige Bibliothek og sluttede fig senere afgjort til Revolutionen. Under Direk toriet mistede han sin Formue og maatte derfor tage Ansættelse i Undervisningsministeriet; senere blev han Professor i Arkæologi i Paris og Kon- servator for Antit- og Myntsamlingen i National- bibliotheket. Han udgav en Rætte arkæologiſte og kunsthistoriske Skrifter, hvoriblandt et Berk over de antite Vasemalerier og Galérie mytho- logique (2 Bb., 1811).
