Mid-Lothian Mid-Lothian eller Edinburghshire, Grev ffab i Sydsfotland, ca. 17 kv.mil stort, med ca. 330,000 Jubb., er for det meste bjergfuldt, men gjennemgaaende frugtbart og veldyrket; Hoved- næringsvei er Agerbrug, Kvægavl, Bergverks- drift og Fiskeri. Hovedstaden, tillige Skotlands Hovedstad, er Edinburgh (f. d.). Midnat, det Tidspunkt, som falder nøiagtig 1/2 Døgn efter Middag, og i hvilket Solen for anden Gang gaar gjennem Meridianen og tilsyneladende ftaar dybest under Horizonten. - Midnatspunkt eller Nordpuuft, Stjæringspunktet mellem Me- ridianen og Horizonten i Nord. Midshipman, den engelske Benævnelse paa en Sjøfadet. Ridtpunkt, d. s. s. Centrum. Midtskog, Gaard i Eidskog Prestegjeld, i den sydlige del af Hedemarkens Amt, nær Rigs- grandsen. Kampen ved Matrand (s. d.) 5te Aug. 1814 benævnes ogsaa undertiden Fegtningen ved Midtskog. Mierevelt, Michael Janson, berømt hollandff Bortrætmaler, f. 1567, d. 1641(?), var Elev af Anton af Montfort og særdeles yndet af fin Sam- tid. Foruden Portræter malede han ogsaa mytho- logiffe Billeder m. m. Hans Udførelse af fine Bil- leder er trods hans store Produktivitet særdeles omhyggelig. -Dgjaa hans Søn Peter Miere velt, f. 1595, d. 1632, var en dygtig Portræt maler. Mieris, Frans van, berømt hollandsk Genre- maler, f. 1635, d. 1681, blev i en ung Alder Elev af Gerhard Dow, til hvis Retning han fluttede fig. Hans Billeder, som for det meste fremstiller Scener af de mere velstaaende Klassers felftabelige og huslige Liv, er holdte i en gemyt- lig og elstværdig Tone, i Regelen malede i liden Maalestok og særdeles omhyggelig udførte; Kolo riten og Clairobsturen er mesterlig behandlede. Hans Arbeider var allerede i hans levende Live stærkt efterspurgte og folgtes til meget høie Bri- fer; han tjente saaledes store Summer, som han dog snart bortødslede. -Hans Hans Søn og Elev Willem van Mieris, f. 1662, d. 1747, var ligeledes en udmærket Genremaler. Han var iffe i Besiddelse af den Produktivitet og Opfindelfes evne som Faderen, men udførte fine Arbeider med stor Ombyggelighed og Finhed. Frans van Frans van Mieris den yngre, Søn af Willem (eller Jan) v. M., f. 1689, d. 1763, dyrkede Maler funsten og efterlignede med Held Faderens og Bedstefaderens Manér, men er mest befjendt som Historiker. Af hans Skrifter fan især nævnes Historie der nederlandsche vorsten", "Groot charterboek der graaven van Holland, van Zeeland en herren van Briesland" og „Leidens Historie", som efter hans Død fortsattes af Daniel van Alphen. Mieroslavski, Ludvig, bekjendt polst Revolu- tionsmand, f. 1814, d. 1878, var Søn af en polst Oberst i franst Tjeneste. Ved Udbruddet af Revolutionen 1830 var han kadet i Kalisch og indtraabte strap i Nationalarméens Raffer; efter Kampens Afslutning gif han til Paris, hvor han offentliggjorde flere Fortællinger med politisk politist Tendens samt et Par historiske Skrifter. 1840 indvalgtes han i de polffe Emigranters Central fomité og lagde sig derpaa med Iver efter de 483 Migræne | militære Videnskaber. Efter at have været Hoved- manden i Sammensværgelsen 1846 blev han arre- fteret og dømt til Døden, men benaadet og fif fin Frihed 1848. Kort efter seirede han i Bosen over de prensfiffe Tropper, men blev atter tagen til Fange og begav sig efter sin Frigivelſe igjen til Baris. 1849 faldtes han til Baden som Øverst befalende over den revolutionære Armé; efterat Opstanden i Baden var undertrykt, boede han i Versailles til 1863, da han ved udbruddet af den polske Opstand reiste hjem og tog Kommandoen over et Frikorps, som dog blev flaaet ved Rad- zieivo. Efter at have protesteret mod Langiewicz's Diktatur vendte han tilbage til Frankrige, hvor han opholdt fig til sin Død. Mignard (udt. Minjar), Pierre, fransk Maler, f. 1612, d. 1695, studerede i Rom og vandt et anset Navn som Portrætmaler. Efter at være hjemkaldt af Ludvig den fjortende malede hau Kuppelen i Kirken Val-de-Grace i Fresto og ar beidede senere i Versailles og St. Cloud. Efter Lebrun blev han første Hofmaler. Han efterlig- nede dels Rafael, dels Domenichino, men nærmer fig mest til Carlo Dolci ved sin varme og flare kolorit, men undertiden noget svage Opfatning. Mignet (udt. Minje), François Augufte Aleris, berømt fransk historieffriver, f. 1796 i Air, studerede Retsvidenskaben i sin Fødeby, hvor han fluttede et inderligt Venskab med Thiers. Efterat have underkastet fig Advokateramen gif Mignet til Baris og blev Medarbeider i Cour- rier français", samtidig med at han under stort Bifald holdt Forelæsninger over den nyere Histo- rie. 1824 udgav han fin franske Revolutions Historie, som har oplevet et stort Antal Udgaver og er bleven oversat til de fleste europæiske Sprog. 1836 blev han Medlem af det franske Akademi og 1837 stadig Sekretær ved Akademiet for de moralsfe og politiste Bidenskaber, i hvilken Stilling det bl. a. paalaa ham at holde de brugelige Mindetaler (éloges). 1843 udkom en Samling af disse hans Taler, der er Mønstre i fit Slags, under Titelen Portraits et notices historiques". Efter Februar revolutionen levede Mignet som Privatmand. Af hans Skrifter fan foruden de allerede nævnte mærkes Underhandlinger angaaende Tronfølgen i Spanien". "Antonio Perez og Filip den anden", Marie Stuarts Historie", "Karl den femte", "Historiske Mindetaler" m. fl. Mignet er en frem ragende Forfatter saavel hvad Lærdom angaar som fra den formelle Side; hans Strifter er i stilistist Henseende Mesterverker. Mignon (udt. Minjong), Abraham, hollandſt Blomster og Stillebensmaler, af tyst Herkomst, f. 1640, d. 1679, var Elev af Jafob Moreel og 3. D. van Heem, til hvilken sidstes Stil han sluttede sig. I flere Aar levede han i Wetzlar. Han forstod med usædvanligt Liv at male Blom- fter og Insekter og at ordne dem paa den smag- fuldeste Maade. Hans to Døtre hørte til hans bedste Elever. Migræne, af gr. uzparta, d. e. Hoved- pine i palvdelen af hovedet, er en særegen Art af Hovedpine, som fun vtrer sig i den ene Side- halvdel af hovedet, optræder meget heftig og i Regelen vender periodisk tilbage i Mellemrum af fra en uge til flere Maaneder. Blodfattige, hyfte- riffe og blegfottige Personer er mest udsatte for 31*
