Midas suspenderet fra fit Professorat, git derpaa 1848 til Italien, hvor han søgte at reise polfte Legioner, og blev efter Napoleons Statskup Underbibliothe- far ved Arsenalets Bibliothek. 1855 gik han for at udforfte de tyrfiffe Slavers Stemning til Ori- enten, hvor han døde i Konstantinopel. Han havde allerede 1838 selv foranstaltet en Samling af fine Digterverker; en anden Samling udkom efter bans Død. Midas, et sædvanligt Navn vaa Kongerne i Frygien. Den første Konge af dette Navn skal ifølge Mythen af Dionysos have faaet den Gave, at alt, hvad han berørte, forvandledes til Guld. For at blive kvit denne besværlige Egenskab badede han sig i Floden Paftolos, som siden den Tid er guldførende. Efter et andet Sagn stulde han være Prisdommer ved en musikalsk Væddekamp mellem Ban og Apollon og tilfjendte da den førstnævnte Prisen; til Straf gav Apollon ham Eselsører. Midas skjulte disse under fin frygiske Hue, men hans Barber opdagede dem og plage des saaledes af Hemmeligheden, at han maatte hviste den ned i en Grav; op af denne vorede der Rør, som ved sin hvisken forraadte Historien. Middag, det Tidspunkt, da Solens Centrum staar i Meridianen. Middagscirkel, d. s. s. Meridian (f. d.) Middagskikkert, d. s. s. Passageinstrument. Middagslinie, Stjæringslinien mellem pori 3ontens og Meridianens Planer. 481 Middeltal Middelhavet, det største Indhav i den gamle Verden, gaar gjennem Gibraltarstrædet, der paa det smaleste fun er 3 Mil bredt, ind fra Atlan terhavet mellem Europa i Nord og Afrika i Syd og stiller i sin hele Længde disse to Verdensdele fra hinanden. Mod Øst styller det op til Asien og ftaar mod Nordost gjennem Strædet ved Dar- danellerue, Marmorahavet og Bosporos i For bindelse med det Sorte Hav. Middelhavets Længde er 515 Mil, dets største Brede 240, dets Mid- delbrede 80 Mil og dets Fladeindhold noget over 46,000 kv.mil Man kan dele det i et østligt og et vestligt Bassin, der staar Forbindelse med hverandre gjennem det imale Mesfinaftræde og en bred Havarm mellem Sici lien og den afrikanske kyst. Ved det vestlige Beffen er den afrikanste Kyst fun lidet indstaaren af Havet, hvorimod dette paa den europæiske Side danner de tre store Bugter ved Valencia, Sion og Genua; ved Derne Korsika og Sardinien afgrænd- ses det Tyrrhenste av mellem dem og Italiens Fastland. I det østlige Bækken danner Havet paa den afrikanske kyst en stor Bugt, hvis enkelte Dele faldes store og lille Syrte. Paa den euro pæiske Side gaar Adriaterhavet mod Nordvest op langs Italiens Østkyst; vestenfor stjærer Taran- tobugten sig ind i Italien, medens øftenfor Bug ten ved Korinth gaar ind i Grækenland. Del af Middelhavet, hvorfra disse tre Havarme udgaar, faldes det ioniste av. Mellem Græten- land, Tyrkiet og Lilleafien ligger det Egeiste Hav eller Arfipelagus, hvorfra der udgaar talrige Bugter. Af Der findes i det vestlige Bækken, foruden de store italienske Øer, Balearerne, i det østlige af større Der Kreta og Cypern, af mindre Malta m. fl. Mest ørig af alle Middelhavets Dele er det geiste Hav. Af større Floder ud- munder kun faa i Middelhavet, fra den afrikanske Side fun Nilen, fra den europæiske Rhone (i Lionbugten), Ebro (i Bugten ved Valencia) og Po (i Adriaterhavet); en betydelig Vandforsyning tilføres Middelhavet fra de store Floder (Don, Dnjepr, Dnjestr, Donau m. fl.), der falder i det Sorte og Azovste pav. Fordampningen fra Mid- delhavets Overflade er dog saa stært, at Til- strømningen af Ferskvand ifte fan erstatte den, hvorfor der stadig strømmer Vand ind i Middel- havet fra Atlanterhavet. Baa Grund af den stærke Fordampning er Middelhavets Vand salt- boldigere end det store Oceans. - Middelhavet er særdeles rigt paa Fiskearter, idet der fjendes ca. halvfemte hundre saadanne; af disse benyt Den Middelafstand, i Astronomien Middeltallet af den største og den mindste Afstand, som en Blanet eller Maane under sit elliptiste Løb omkring fit Central legeme efterhaanden kommer i fra dette. Middel- afstanden er lig den elliptiste Banes halve Storage. Middelalderen, i historien Benævnelsen paa det Tidsrum, som ligger imellem Oldtiden og den nyere Tid. Grændserne træffes noget forffielligt af de forskjellige Historikere, idet enfelte allerede regner Middelalderens Begyndelse fra Kristendom- mens Seier under Konstantin den store; det almin. delige er dog, at man regner den fra det veftro- merste Riges Undergang, 476 e. Kr. Grændsen mellem Middelalderen og den nyere Tid regnes af nogle fra Ameritas Opdagelse, af andre fra Bogtrykkerkunstens Opfindelse, af atter andre fra den westfalske Fred. De fleste antager dog Refor mationens Begyndelse (1517) som Mærkeaaret. Middelalderen farakteriseres ved Folkevandringernes Afslutning gjennem Dannelsen af nye Stater, ved de germaniste Folkeslags Fremtræden paa Ber- densstuepladsen, Kristendommens Udbredelse og den romerffe Kirkes Udvikling gjennem Pavedømtes imidlertid iffe Fjerdeparten som Mennesteføde, met, indtil et almindeligt Forfald inden hierar- fiet indtraadte, ved Lens- og Riddervæsenets Ud. vikling, Borgerstandens og Byernes Opkomst, Korstogene og endelig mod Slutningen af de ftore Opfindelser og Opdagelser samt af Kunstens og Literaturens Gjenfødelse (Renaissance, s. d.), der forberedte den nyere Tid. Middelburg, By og Hovedstad i den neder- landffe Provins Zeeland, paa Den Walcheren, har 16,000 Indb. og et smukt Raadhus. Hande- len, som tidligere var færdeles livlig, er nu af mindre Betydning. Middelfart, By paa Fyen i Danmark, ved den smaleste Del af Lillebelt, har ca. 3000 Indb. Byens nævnes allerede 1231. og kun henimod et halvt hundre fan faldes velsmagende. Større Fisferier i Lighed med de nordlige Haves Torske og Sildefifterier findes ikke, og Middelhavet afgiver derfor ifte tilstrætte- lig Fist for de omkringliggende Landes Behov. Middellevetid, se Levetid. Middelskole, se Skolevæsen. Middelfol, se Sol. Middeltal mellem to Størrelser, i Mathe- matiken d. s. s. deres halve Sum; saaledes er Middeltallet mellem f. Ex. 5 og 11 (5 +11): 2 = 16:2= 8. Middeltallet mellem flere Størrelser er lig Størrelsernes Sum divideret med deres Antal; Middeltallet mellem 1, 6, 8 og 13 er saaledes (1+6+8+13): 4 28:47. = 31
