Michelis stehedens Fremtid og Sjelens Udødelighed" og Menneskehedens Historie i dens Udviklingsgang siden 1775". 1845 var han med at stifte det filosofiste Selskab i Berlin, i hvis Organ Der Gedanke" han har skrevet talrige Afhandlinger. Michelis, Friedrich, tyst gammelfatholst Theo- log, f. 1815, blev 1838 viet til Prest og ansattes derpaa som Lærer ved Gymnasiet i Duisburg. 1864 blev han Professor i Filosofi ved Lyceum Hofianum i Braunsberg. Han optraadte allerede tidlig mod Jesuiterne og mod Üfeilbarhedsdog met, som han senere stadig har befjæmpet; 1870 blev han derfor erkommuniceret. I talrige Strif ter har han derhos udviklet fine filosofiste Ansfuel- ser og betjæmpet Materialismen i den moderne Videnskab. Michelsen, Andreas Ludwig Jakob, frem- ragende tysk historifer, f. 1801 i Slesvig, blev 1829 Professor i historie i Kiel og 1842 i ger manistist Netsvidenskab i Jena. 1848 stillede han fig paa den flesvig-holstenffe Bevægelses Side og valgtes til Medlem af den tyske Nationalforsam ling, hvor han hørte til høire Centrum. 1862 blev han Forstander for det germaniste Muséum i Nürnberg; fra 1864 levede han atter dels i Kiel, dels i Slesvig. Af hans Strifter tan næv- nes Nordfrieslands Historie i Middelalderen", ,,Retsmindesmærker fra Thüringen" m. fl. Michelsen, Hans, norst Billedhugger, f. 1789 i Trondhjems Stift af fattige Forældre, d. 1859, drev allerede i sin Ungdom med Held den natio- nale Træsfjærerkunst og erhvervede sig ved fine Arbeider af denne Art Midler til at reise til Stockholm for at uddanne sig som Billedhugger. Da han lagde en betydelig Begavelse for Dagen, fit han et Statsstipendium og reiste til Rom, hvor han fra 1820 arbeidede under Thorvaldsen. Under fit Ophold her fuldendte han flere betydelige Ar- beider og vandt en stedse stigende Anerkjendelse. 1833 udførte han paa Bestilling af Kong Karl Johan de tolv Apostlers Statuer, som Kongen for ærede til Trondhjems Domkirke. I Fædrelandet lykkedes det dog iffe Michelsen trods hans betyde lige Kunstnernavn at erholde de nødvendige Sub- fiftensmidler; Folket var fattigt, og Sansen for Kunst endnu for lidet udviklet til at navnlig en Billedhugger fulde kunne faa tilstrækkelig Be- stjeftigelse i Norge. Efter mange mislykkede An- strengelser trak Michelsen sig modløs tilbage til sin Fødebygd, hvor han en Række af Aar levede som Bonde. Han var allerede næsten glemt, da flere kunstelstende og fædrelandsfindede Mand atter gjorde opmærksom paa ham og satte en Nationalsubstrip- tion i Gang til Fordel for ham. Ved hjelp af denne lykkedes det at berede ham en mindre trykket økonomisk Stilling, saa han kunde tage fat paa flere Arbeider, der blev bestilte hos ham, bl. a. til Slottet Oskarshal. Men han var allerede en gammel Mand og hans Kræfter var brudte, saa at denne hans anden Virksomhedsperiode som Kunstner efter iffe lang Tids Forløb blev afbrudt ved Døden. I Betragtning af de sørgelige Kaar, hvorunder denne store Begavelse levede, er det iffe underligt, at Tallet paa hans Arbeider iffe er meget stort; men de vidner tilstrækkelig tydelig om, at Michelsen, hvis han havde kunnet udvikle sig under bedre Kaar, vilde være bleven en af de største Kunstnere, Norge har frembragt. 480 Mickiewicz Michigan (udt. Misjigan), en af de Forenede Stater i Nordamerita, beftaar af to Halvger paa begge Sider af Michigansjøen, er 2634 kv.mil stor og har ca. 1 Mill. Indb. Den nord- lige, mindre halvø er bjergfuld og ustiftet til Agerbrug, men har en stor Rigdom paa Me taller, især Robber; den sydlige Halvø beftaar af bølgeformet Land, som er frugtbart og for en stor Del bevoret med Stov. Michigan blev 1836 op- taget som Stat i Unionen; den tidligere Hoved- stad er Detroit (s. d.), den nuværende Lau- fing (f. d.) Michigansjoen, en af de fem store kanadiske Indsjøer, den eneste af disse, som helt hører til de Forenede Stater, omgives i Nord og Øst af Michigan, i Syd af Indiana og i Vest af Illi- nois og Wisconsin, ligger 175 Wteter over Havet og er 1116 kv.mil stor. Kysterne er for det meste lave og sandede; af gode Havne findes iffe mange. Michoacan ell. Mechoacan, Stat i den mexikanste Forbundsrepublik, ved det Stille Hav, 1107 kv.mil stor, med ca. 620,000 Indb. Den er frugtbar og rig paa Sølv. Hovedstad Morelia (s. b.). Micipsa, Konge i Numidien 148-118 f. Kr., Søn af Massinissa, var i de paa hans Tid her sfende Krige Romernes Forbundsfælle. Mickiewicz, Adam, Bolens største Digter i den nyere Tid, f. 1798, d. 1855, tilhørte en fat- tig Adelsfamilie og studerede i Wilna Historie, Literatur, levende Sprog og Naturvidenskab. Hans første Digterdebut var en Samling af for- stjellige Arbeider, der udkom 1822 og bl. a. inde- holdt det af en ulykkelig Kjærlighed inspirerede Digt „Dziady" (Ligbegiængelse), den epiſte Digt- ning Grazyna" og flere Romancer, Ballader og Sonetter. Allerede i disse sine første Arbeider viste han sig som begeistret Tilhænger af den unge romantiske Stole, der paa denne Tid udbredte fig over Europa. 1823 blev han arresteret som Medlem af et hemmeligt Selskab og ført til Pe- tersburg; stjønt han ikke kunde overbevises om nogen Forgaaelse, blev han dog forvist til det Indre af Rusland og gjorde nu en Reise til Krim, hvor han digtede en Ratte ypperlige Sonetter, som forstaffede ham Fyrst Galiryus adest. Efter at have udgivet det episke Digt Konrad Wallenrod" (1828), som bidrog meget til at vække nationale og patriotiske Følelser hos den polske Ungdom, opnaaede han Tilladelse til at reise til udlandet. J Tyskland gjorde han Goethes Bekjendtskab og git derpaa til Frankrige. Ved Udbrudet af Op- ftanden 1830 var han i Italien; hans „Ode til ungdommen" bidrog mægtig til at begeistre hans for fin Frihed fjæmpende Landsmænd. Warschaus Fald gif han til Paris, hvor han 1832 udgav Skriftet „Ksiegi narodu polskiego i piel- grzymstwa polskiego", i hvilfen han i et Sprog, der er dannet efter Bibelens Prosa, skildrede Bo lens Frihed og dets Fremtids Bestemmelse. 1834 udfom hans ypperlige nationale Digt Pan Ta- deusz". 1838 blev Mickiewicz Professor i latinsk Literatur i Lausanne, men ombyttede snart denne Stilling med et Professorat i slaviske Sprog og Literaturer veb Collège de France. Hans Fore læsninger her 1840-43 er udgivne i Trykten. Paa Grund af Delagtighed i Tovianstis mystiske Foretagende blev Mickiewicz paa ubestemt Tid Efter
