Meriko - efter Franskmændenes Fordrivelse er der gjort meget for dets Opkomst. Af høiere Læreanstalter findes et Universitet, 10 geistlige Seminarier og 15 medicinste, juridiske, bergvidenskabelige, Land brugs-, Krigs- og Handelsskoler. Med Hensyn til Statsforfatningen, er den udøvende Magt hos Præsidenten, som vælges paa 6 Aar, med et Ministerium af syv Medlemmer. Den lovgi vende Magt er hos Nationalforsamlingen (Kon gressen), som beftaar af to Huse; Deputerettam- merets Medlemmer vælges, 1 for hver 80,000 Indb., paa to Aar ved direkte Valg og med almindelig Stemmeret, Senatorerne, to for hver Stat, af de enkelte Staters lovgivende For samlinger.- Republiken beftaar foruden af Forbundsdistriktet og Territoriet Kalifornien af følgende 27 Stater: Merifo, Guerrero, Queretaro, Buebla, Veracruz, Tabasco, Yucatan, Chiapas, Oaxaca, Michoacan, Jalisco, Tamaulipas, San Luis Potoft, Guanaruato, Zacatecas, Durango, Coahuila, Aguas Calientes, Campeche, Colima, Morelos, Tlaxcala, Hidalgo, Nuevo Leon, Chihua hua, Sonora og Sinaloa. Statens Indtægter beløb sig i Finansaaret 1875-76 til henved 24 Mill. Doll., Udgifterne til ca. 25 Mill. Doll. Statsgjeldens Størrelse er iffe nøiagtig bekjendt, ikke men udgiør fandsynligvis henimod 400 will. Doll. Hæren talte 1874 vel 22,000 Mand. Historie. Merito opdagedes først af Spanie ren Salis de Pinzon, som 1508 fandt halvøen Yucatan. 10 Aar senere fom Grijalva til Øst fysten af Anahuac, og 1519 landede Fernando Cortez og erobrede Aztekernes Nige. Mexiko fit 1540 Navn af Kongeriget Nyspanien og styredes af spanske Vicekonger. De Indfødte gjorde gien- tagne forgjeves Oprørsforsøg og behandledes strengt; Spanierne vogtede i det hele omhyggelig paa denne den rigeste af alle dets kolonier, og i løbet af 270 Aar var al Adgang for Fremmede forbudt. Trods den stærke Undertrykkelse blev Kolonien Mo- derlandet tro; da Napoleon 1809 indtog Spanien, indsattes der i Merito en Regjering i Ferdinand den syvendes Navn, men den erklærede sig mod Juntaen i Spanien, da denne iffe vilde gaa ind paa at afskaffe flere af de Misbrug og Byrder, hvorunder Landet led. Derhos var der opstaaet Derhos var der opstaaet to Partier, mellem hvilke Kampen snart brød løs, nemlig Kreolerne og de saakaldte,,Gammelſpaniere" (de i Spanien fødte Hvide); de sidste havde hidtil udelukkende havt Landets Styrelse i fine Hænder, medens de første, der dannede en rig og intelli- gent Godseierstand, nu tragtede efter at faa lige Rettigheder med dem. Høsten 1810 reiste Bresten Hidalgo en Opstand af Kreolerne, som fraftig understøttedes af Indianerne; Hidalgo havde dog iffe Lykken med sig og blev 1811 fangen af Spa- nierne og henrettet; men en anden Brest, More- 108, fortsatte Kampen, indtil ogsaa han 1815 led famme Skjebne. Revolutionen syntes en Tid at skulle lægge sig lidt efter lidt; men den nye Vicefonge Collejas Grusomhed opflammede atter Kampen, og hans Efterfølger Apodacas Mildhed tom for fent. Omfring 1820 var Trangen til Uafhængighed allerede fuldt bevidst tilstede hos det hele Folf. Guerrero var paa denne Tid Opstandens Hovedleder; med ham forenede sig Iturbide, som fuldendte Merifos Løsrivelse og opkastede sig selv til Keiser under Navn af Augu 476 Meriko 1ste |stin den første (1822-23). Men først efterat han var styrtet fuldførte Kongressen fit Konstitu tionsvert, og den nye Grundlov traadte i Kraft 1824. Til Republikens første Præsident valgtes General Bittoria, og ved en fort efter udkom. men Lov blev al Slavehandel forbudt. Den nye Republik anerkjendtes først af de Forenede Stater (1ste Jan. 1825) og England og derpaa fort efter af Portugal, Brasilien, Nederlandene, Sverige og Norge, Danmark, Preussen og Frankrige. Der ud- viklede sig snart to Bartier, Escoceses, som ønskede en centraliseret og aristokratist, helst monarkist For- fatning, og Horfinos, der repræsenterede de demo- fratiste Ideer. Da Præsidentvalget i September 1828 faldt paa General Pedrazza, som heldede til det førstnævnte Parti, gjorde Yortinos Opstand og nødte den nye Præfident til at flygte til Europa, medens Mestizen Guerrero kom i hans Sted; Bustamente blev Vicepræfident og General Santa Anna Krigsminister. I Marts 1829 udstedtes en Lov, ifølge hvilken alle Spaniere blev forviste; derved mistede Laudet ca. 20,000 af fine rigeste Indbyggere. Spanien havde imidlertid rustet en Expedition for at gjenerobre Meriko. En spanst Hær paa 34,000 Mand landede og ind- tog Tampico, men maatte efter et Par Maaneders Forløb opgive Byen og drage bort igjen. Jan. 1830 maatte Guerrero vige for Bustamente, som efter et Par Aar selv blev fortrængt af Santa-Anna. Denne opløste Kongressen og indkaldte en ny, som han fit til at vedtage en ny Forfatning, der ophævede de enkelte Staters Selv- stændighed. Herover udbrød der Opstand i Texas, som løsrev fig; Santa Anna blev slagen og fan- gen, hvorefter Bustamente atter fom til Noret. 3 Slutningen af 1836 anerkjendte endelig Spa- nien Merifos Uafhængighed; derimod opstod der 1838-39 en Strid med Frankrige, som ledede til, at Mexiko maatte gaa ind paa Fred og betale Omkostninger. 1841-45 var Santa-Anna atter Præsident; han blev fordreven af Herrera, som dog f. A. maatte vige for Paredes, der ønskede krig med de Forenede Stater, til hvilke Teras havde sluttet sig. Efter to Aars Krig, medens der samtidig havde fundet flere Præsident- stifter Sted, sluttedes endelig Fred i Begyndelsen af 1848; Merito maatte afstaa orekalifornien, Nymeriko m. fl. Landskaber for en Sum af 15 Mill. Doll. Herrera, som igjen var bleven Præ- fident, holdt sig til 1851; efter en Del nye Uro- ligheder kom derpaa Santa Anna 1853 atter til Magten, tiltog sig et fuldstændigt Diktatur og erklærede sig for Præsident for Livstid, men blev forjaget 1855. Efter ham fom først den gamle Indianerhøvding Juan Alvarez og derpaa Gene- ral Comonfort, under hvis Styrelse der gaves en ny, frisindet Forfatning med Ophævelse af Geistlighedens og Militærets Forrettigheder; Kirke- godserne blev inddragne. Comonfort styrtedes 1858 af den fleritale General Zuloaga, der imid- lertid iffe anerkjendtes af de Liberale; disse udkaarede derfor Vicepræsidenten, Indianeren Juarez, til Præsident. Efterat Zuloagas Efter- følger Miramon i Slutningen af 1860 var flagen af Ortega og nødt til at forlade Landet, holdt Juarez fit Indtog i Hovedstaden Mexiko. Han fortsatte med Kraft Comonforts Arbeide, men maatte vedligeholde en Guerillakrig mod fine
