Meteor videnskabelig at studere Meteorologien, tog denne et stort Opsving ved Opfindelsen af Barometret og Thermometret; dog hævedes Studiet først til virkelig Videnskab i den anden Halvdel af forrige Aarh., da Franklin paaviste Lynets eleftriffe Be skaffenhed og flere nye meteorologiste Instrumenter blev opfundne. Især virkede det meteorologiste Selskab i Mannheim meget for denne Videnskabs Opkomst ved at staffe tilveie de saa yderst vigtige Jagttagelsesrækker fra forskjellige Dele af Jorden. Alexander v. Humboldt og Leopold v. Buch ind- lagde sig ogsaa i Begyndelsen af dette Aarhundrede store Fortjenester af Meteorologien, den sidste ved fin Oversigt over de vigtigste Barometerjanoméner, den første bl. a. ved at give Stødet til Oprettel- ſen af et Net af meteorologiske Stationer, hvilket siden stadig er blevet udvidet og nu omspender paa det nærmeste hele den beboede Jord. Større Centralstationer findes i Petersburg, Wien, Leip- zig, Hamburg, Utrecht, Paris, London, Kristiania, Upsala, Kjøbenhavn og Washington; de fleste af disse offentliggjør daglige telegrafiffe Veirberet ninger. Telegrafen spiller i det hele taget en meget vigtig Rolle i Nutidens Meteorologi, idet det ved den bliver muligt øieblikkelig at meddele Forandringer i Atmosfæren paa et givet Sted, faaledes, at man paa andre Steder med temmelig Sikkerhed kan forudsige indtræffende Storm osv., hvilket selvfølgelig er af allerstørste Vigtighed for Sipfoltene og forskjellige andre Næringsdrivende. Ved flere meteorologiste Kongresser er der arbeidet for at faa fastsat Brugen af de samme Instru- menter og Methoder overalt ved de meteorologiske Stationer, hvilket i høi Grad har bidraget til at gjøre Obfervationerne lettere og mere praftist an vendelige. Af den nyere Tids mest fremragende Meteorologer kan nævnes Kämb, Dove, Buys Ballot, Maury og Nordmanden Professor Henrik Mohn. Meteorstene eller Aerolither fal- des de stenagtige Wasser, som falder til Jorden ved Sprengningen af Ildkugler. Disse springer i Regelen i en betydelig Høide, og Stykkerne falder, endnu varme, overtrufne med en tynd, sort Sforpe, ned med en saadan Kraft, at de større af dem ofte borer sig flere Fod ned i Jor- den. Meteorstenenes Bestanddele er i det væsent lige de samme, nemlig Jern, Nikkel, Kobolt, Fos- for, smaa Mængder af Chrom og Manganoryb, Svovl, Kalk, Lerjord, Talfjord, undertiden desuden Kul, Vand, Natron, Kali, Saltsyre, Robber og Tin. Deres specifike Vegt varierer fra 1 til 6 à 8, hvilket sidste er det sædvanligste. Foruden de egentlige Meteorstene falder der ogsaa under- tiden ned Stykker af gedigent Jern, Meteorjern, der fan veie lige til flere tusen Kilogram. Om Meteorstenenes Udspring har der gjort fig flere Sypotheser gjeldende. Aldeles uholdbare er de Anskuelser, ifølge hvilke de stat strive sig fra Vul- fanerne paa Jorden eller være dannede i Luften af metalliste Dampe; mere Udbredelse havde i fin Tid den Antagelse, som bl. a. Olbers, Laplace og Berzelius delte, at de hidrørte fra Maanevultaner. Det er nemlig ved Beregning godtgjort, at en Masse, som slynges op fra Maanens Overflade i Retning mod Jorden med en gastighed af 2500 Meter i Sekundet, ikke kan vende tilbage til Maa- nen, men paa Grund af Jordens stærke Tiltræk- ning vil drages mod denne og efter 70-80 Timers - 472 Meter Forløb komme til Jorden med en Hastighed af 11 Kilom. i Sekundet. Dog er heller ikke denne hypothese meget sandsynlig, og man antager nu almindelig, at Meteorstenene kommer fra det store Verdensrum. Naar disse Meteoriter, som de ogsaa kaldes, møder Jorden, fremkalder Atmosfærens Modstand mod deres stærke Fart en Glødning, der gjør dem synlige som Stjerneskud eller Ildfugler. Meteorolog, en Veirkyndig. Meter, fr. Mètre, af graft perpov, Maal, er Enheden for Længdemaal i det franske Maal- system, som fra Frankrige efterhaanden er udbredt til de fleste Lande. Efter Meteren kaldes ogfaa det hele franske System for Maal og Vegt det metriske System. Dette hviler helt og hol- dent paa Tidelingen og frembyder derfor store praktiske Fordele, hvad der har bidraget til dets store Udbredelse. Enhederne i dette System er for Lengdemaal Meter, for Sulmaal Liter, for Rubitmaal forresten Ster, for Flademaal Ar, for Vegt Gram. Navnene paa de forskjellige Under- afdelinger af Enhederne dannes ved foran Enhedens Navn at sætte latinske Talord; derved fremkom mer f. Er. Decimeter = 1/10 Meter, Centiliter 1/100 Liter osv. Navnene paa de høiere Enheder (10, 100, 1000 Gange Grundénheden) dannes ved foran Grundénhedens Navn at sætte græste Tal- betegnelser, hvorved man f. Ex. faar Dekameter (10 Meter), hektoliter (100 Liter), Kilogram (1,000 Gram osv.). Grundlaget for det metriske System er, som allerede anført, Meteren, der oprindelig be- regnedes til at skulle være = 10.000.000 af Jord= meridianens Bue mellem Polen og Ækvator. Den herfor til Grund lagte Beregning hvilede paa den Antagelse, at den nævnte Bue (Jordkvadranten) var 5,130,840 Toifer, idet Jordens Fladtrykning ved Polerne regnedes for 1/334. Fladtrykningen er imidlertid ifte saa stor (se Art. Jorden), og Jord- kvadrantens Længde er faaledes noget større. Imid- lertid har man holdt fast ved den engang beregnede Værdi for Meteren 443.206 gamle Pariserlinier = paa det nærmeste 38% norske Tommer. metriste Maal- og Vegtsystem er ved Lov af 22de Mai 1875 indført ogsaa i Norge, saaledes, at den tvungne Benyttelse af dette System i Handel og Bandel er indtraadt fra 1ste Juli 1882. I neden- staaende Tabel findes sammenstillet de metriffe Størrelser, som har vundet almindelig Indpas saavel i det praktiske Liv som i videnskabelige Ar- beider, i Forbindelse med deres relative Værdier, famt de forkortede Betegnelser, som er bragte i Forslag af den internationale Meterkomité i Paris og af vedkommende norske Regjeringsdepartement er antagne for Norge, nemlig:" - 1 1000 Meter Det Beteg- km. 1) ængdemaal (Grundénhed 1 Meter). nelfe: 1 Kilometer 1 Meter 1 Decimeter 1 Centimeter 1 Millimeter 1 Mikron = 1 m. " 1/10 dm. " 1/100 cm. " 1/1000 1/1000 Millimeter mm. 1. 100 Ar 100 Meter Decimeter m.2 km. ha. a. 2) Flademaal (Grundénhed 1 Ar). 1 Kvadratkilometer =100 hektar 1 Heftar 1 Ar 1 Kvadratmeter 1 Kvadratdecimeter 100 100 Centimeter dm.
