Mediation Mediation, Mægling. Mellemkomst, Forlig. - Mediator, Mægler, Voldgiftsmand, Freds stifter. Mediceiske Venus, se Venus. - Medici (udt. Meditsii), en berømt florentinst Slægt, som allerede i det 13de Aarh. paa Grund af fin Rigdom havde erhvervet sig stor Indflydelse. Af dens mere fremragende Medlemmer kan næv= nes: Salvestro dei Medici, fom 1378 blev Gonfaloniere (Præfident) i den florentinske Repu- blit og fluttede sig til Folkepartiet, hvorved det lykkedes ham at fortrænge fin Rival, Familien Albizzi. Cosimo eller Cosmo dei Medici, f. 1389, d. 1464, vandt et stort Ny for fin Gav mildhed og Understøttelse af Kunst og Industri. 1433 forvistes han af Albizzierne, som igien var tomne til Magten, men næste Aar sattes han i Spidsen for Styrelsen, som han ledede til fin Død. Sin uhyre Formue anvendte han for en stor Del til Byen Florens's Forskjønnelse med pragt fulde Bygninger og fremmede paa enhver Maade Kunst og Bidenftab. Lorenzo dei Medici (med Tilnavnet Magnifico : deu prægtige), fores gaaendes Sønnesøn, f. 1449, d. 1492, blev tillige med sin Broder Giuliano 1478 overfalden af Snig mordere, som var leiede af Familien Pazzi, Pave Sixtus den fjerde og Erkebiskop Salviati. Giuliano myrdedes, men Lorenzo reddede sig og blev ved fine Tilhængeres Bistand Golfaloniere. Som saadan hævede han Republiken i enhver Henseende, ophjalp Næringsveiene, Videnskab og Kunst og undgik ved en flog Politif Rivninger med Nabostaterne, saa at hans Regjeringstid hører til Florens's lykke- ligste. Hans Sønner og Efterfølgere slægtede iffe vaa fin Fader, og kun ved at den ene af dem, Giovanni dei Medici, blev Pave under Navn af Leo den tiende lykkedes det nogenlunde at be vare Slægtens gamle Anseelse. - Alessandro dei Medici blev 1527 fordreven af Florentinerne, som ikke vilde finde sig i, at Republiken lidt efter fidt omdannedes til et Monarti, men tre Aar efter gjenindsattes han med Vaabenmagt af Keiser Karl den femte og udnævntes til arvelig Hertug af Florens. 1537 blev han efter en tyrannist Re gjering myrdet af en af fine Slægtninger. Cosmo den første, f. 1519, d. 1587, en 2Etling af den ældre Cosmo, blev af Keiser Karl ud- nævnt til Hertug, og ved sin forstandige Styrelse hævede han Florens for en Del til sin tidligere Anseelse. 1569 udnævntes han af Paven til Stor- hertug af Tostana. Hans Søn Ferdinand den første og Sønnesøn Cosmo den anden traadte i hans Fodspor og styrede Landet med Kraft og Dygtighed, men dermed var Mediciernes Glans- periode forbi, idet de følgende Regenter af samme bus vifte sig den ene udueligere end den anden. Slægten uddøde 1737 med Johan Gasto. Foruden Leo den tiende var der endnu to Baver af Medicierne, nemlig Klemens den syvende og Leo den ellevte. Medici, Giacomo, italienſt General, f. 1819, d. 1882, tjente en Tid i Sydamerika under Gari- baldi og gif 1848 til Rom, hvor han i Krigen med Østerrige anførte et Frikorps. Da Garibaldi begyndte Frihed stampen paa Sicilien, sluttede Medici fig til ham og bidrog væsentlig til Erob- ringen af Mesfina og Capua, men modsatte sig 1862 Toget mod Rom. 1863 blev han Divisions- 448 Medicinalfond general i den italienfte Armé og 1868 Guvernør Balermo. - Medicin, betegner dels selve Lægekunsten i fin Helhed, dels de Stoffer, Medikamenter, som anvendes i Lægekunstens Tjeneste. Med den indre Medicin betegnes specielt Læren om Sygdommene i de indre Organer, i Modsætning til Kirurgien. Statsmedicinen omfatter den offentlige Hygieine (s. d.) og den legale Me- dicin eller Retsmedicinen, hvilken sidste betegner Medicinen, forsaavidt som den træder i Domstolenes Tjeneste til Opklarelse f. Er. af triminelle Sager eller andre Spørgsmaal. Medi- cinens piftorie strætter sig ligefaa langt tilbage som de ældste østerlandske Kulturfolks, Judernes, Kinesernes og tildele ogsaa Egypternes og Ip- dernes. Men nogen egentlig videnskabelig Medicin kom dog først til Udvikling hos Grækerne med hippokrates, f. 406, d. 377 f. Kr., en Elev af Afflepiadernes Stole paa Kos, og hvis talrige Strifter har havt en tjendelig Indflydelse paa Medicinens Udvikling lige ned til den første Tid efter Middelalderens Afflutning. Hos Romerne havde imidlertid Galen i det 2der Aarh. e. Kr. med Held forsøgt at lede Wedicinen ud af det Uføre, hvori den var bragt ved de mange for stjellige efter Hippokrates's Tid opstaaede Skoler, idet han atter indførte den Hippokratiffe empiriste Methode, paa samme Tid som han samlede alle de vundne Kjendsgjerninger til et helt, ordnet og overskueligt System. Gjennem dette fit fjæmpe- mæssige Arbeide beherskede nu Galen som uanfegtbar Autoritet Medicinen lige ned til Middelalderens Slutning, da et fornyet Studium af de gamle græste Strifter i Forening med Naturstudiernes Opblomstring idetheletaget og iffe mindst ved det hovedsagelig af Vesalius, f. 1513, indførte ivrige Studium af Anatomien ledede Medicinen ind paa nye, frugtbarere Baner. Som Mærkestene i Medicinens Udvikling i den nyere Tid kan des- uden nævnes Blodomløbets Opdagelse ved Eng- lænderen arvey (1628), den patologifte Anatomis Optomst ved Italieneren Morgagni i det 18de Aarh. og den mikroskopiste Anatomis, Histologiens Grundlæggelse ved Franskmanden Bichat i Be- gyndelsen af indeværende Aarhundrede. I den nyeste Tid har navnlig den nyere Wienerskole fra Trediveaarene med Rotitansty og Skoda som Grundlæggere og i den allernyeste Tid Franst- mændenes Arbeide paa Nervepatologiens Gebet med Charcot i Spidsen givet den medicinske Videnskabs Udvikling nye Fremstød. Medicinalfond. I Norge haves to saadannе, nemlig et for Nordlands og Tromsø Amter og et for Finmarkens Amt. Førstnævnte er oprettet ved Reffript af 12te Februar 1790 og nærmere ordnet ved Lov af 12te Wai 1866. Denne Lov bestemmer, at der til Medicinalvæsenets Fremme i de nævnte Amter skal erlægges Afgift af Fiske- varer, som udføres til indenrigste Steder udenfor Tromsø Stift eller til Udlandet. Afgiften er: af hvert 100 Kilogram tørret Fist 18.5 Øre, af hvert 120 Kilogr. Klipfist 13.33 Øre, af hvert 100 Kilogr. anden i Fartøi jaltet Fist 6.1 Øre, af hver Tonde Tran 40 Øre, af hver Tønde Rogn 5 Dre og af hver Tønde Sild eller anden i Fustager faltet Fist 6% Øre. Fondet, som forvaltes af Amtsformandskaberne, havde i 1879 en Indtægt
