Medalje omgives i Nord af Pommern, i Øst og Syd af Brandenburg og i Vest af Mecklenburg-Schwerin. Størrelsen er 53 kv.mil og Indbyggerantallet 96,000. Det beftaar af to hoveddele, nemlig det egentlige Strelitz (Herskabet Stargard) og Fyrsten dømmet Ratzeburg. Angaaende Landets Be- staffenhed, Produkter, Regjeringsform og Befolf- ning gjelder det samme, som er fagt om Mecklen- burg-Schwerin. Hovedstad Neu-Strelig. Begge Fyrstendømmer er fiben 1871 indlemmede i det tyste Forbund. - Mecklenburg-Schwerin sender 2 Repræsentanter til Forbundsraadet, det andet Storhertugdømme 1. Mecklenburgs oprindelige Beboere tilhørte den germaniffe Stamme, som under Folkevandringen afløstes af flaviske eller ven diske Indvandrere (Obotriter, Wilzer og Redarier). Karl den store søgte forgjeves at fristne dette strid bare Folf, og det lykkedes først Henrik Løve af Sachsen, efter langvarige Kampe og efterat Obo- triterfyrsten Niklot var falden 1160, at indføre Kristendommen. Henrik vovede dog iffe at under- lægge fig Landet, hvorfor han indsatte som dets Herffer Nillots Son Pribislav, Stamfaderen til det nuværende mecklenburgste Fyrstehus, hvorhos Pribislavs Søn Henrik Borvin den første fit Hen rik Løves Datter tilægte. 1229 blev Landet delt mellem Henrik Borvin den andens fire Sønner; de tre yngstes Efterkommere uddøde imidlertid iffe længe efter, og i Midten af det 15de Aarh. var hele Mecklenburg, hvis Fyrster var blevne ophøiede til Hertuger, samlet til ét under Henrif den fede. Fyrsternes og deres Sønners Giftermaal med t- linger af Sveriges og Danmarks Kongehuse gav dem oftere Leilighed til at blande sig ind i disse Lan des Tronstridigheder. 1621 deltes Landet mellem de to Linier Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg Güstrow. Under Trediveaarskrigen holdt begge Lande med Protestanterne, hvorfor Hertugerne blev affatte af Reijeren og deres Lande overdragne til Wallenstein, men de indsattes igjen af Gustav Adolf, og ved Westfalerfreden beholdt de fine Lande. Den güstrowste Linie uddøde 1695, og efter længere Tronstridigheder blev 1701 den nu bestaaende Ord ning indført, idet Fredrik Vilhelm af Sidelinien Grabow fit Schwerin og Güstrow og hans Bro- der Adolf Fredrik Streliz, Razeburg og Stargard; deres Etlinger, som fremdeles indehar Regjerin gen, antog 1815 Titel af Storhertuger. Efter den tyst-østerrigste Krig 1866 tiltraadte begge Stor- hertuger det nordtyske Forbund. Medalje, Stuemynt, Mindepenge, som dels præges til Erindring om en eller anden Begiven- hed, dels til Belønning for fortjenstfuld Virksom hed. I Norge haves fire Slags offentlige Be lønningsmedaljer, der bæres som Deforation paa Brystet, nemlig Medaljen for Borgerdaad, ftiftet ved fongelig Resolution 1819, oprindelig be- ftemt for Forligelseskommissærer, men forandret 1844; ben bestaar af 2 Klasser (i Guld og i Sølv), som uddeles saavel for nidfjær Embedsførelse og anden fortjenstlig Birksomhed af enhver Art, som for enkelte ædle og opofrende Handlinger; Ostar den andens Belønningsmedalje (i Guld), stiftet ved Kroningen i Trondhjem 1873 til Be lønning af Fortjenester af det kongelige pus, af Kunst, Videnskab og Literatur m. v.; Oskar den andens Medalje til Belønning for for tjenstlig Virksomhed (i Guld og i Sølv), 447 Mediat stiftet i Anledning af Sølvbryllupfesten den 6te Juni 1882, famt Medaljen til Belønning for det norske Landbrug (i Guld og i Sølv), stiftet af Kong Oskar den anden ved den almindelige Land- brugsudstilling i Kristiania 1877. - Medaljer brugtes allerede hos Romerne, og Stiffen har med forskjellige Afbrydelser vedligeholdt sig til vore Dage. Tidligere støbtes de, men i det 16de Aarh. be- gyndte man at præge dem ved Staalstempler. - Medaliør, Stempelsfjærer (se Stempel). Medaljon, en større Medalje; ogsaa en Kapsel til et Miniaturportræt o. lign. Meddomsmænd, Personer, som i visse Sager beklæde Retten og navnlig affige Dom sammen med den almindelige Underretsdommer. De an- vendes i Norge i Odels- og Eiendomssager samt i Straffesager, hvor der er Spørgsmaal om An- vendelse af Livsstraf. De opnævnes særskilt for hver Sag af Fogden eller Byfogden blandt et engere udvalg af Lagrettesmændene (f. d.). Medea, efter det græske Sagn Datter af Kong Metes af Kolkhis, hjalp ved fine Tryllekunster Jason at hente det gyldne Skind, som hendes Fader lod bevogte, hvorefter hun flygtede med Jason til Grækenland og blev hans Hustru. Da han senere forstiød hende for at ægte Kreusa, hev- nede hun sig ved at dræbe Kreusa, idet hun sendte hende en forgiftet Klædning; derpaa dræbte hun fine med Jason avlede Børn og flygtede til Kong geus i Athen. Et senere Sagn lader hende med den med geus avlede Søn Medus drage til Aria, som efter dem blev kaldet Media. Sagnet om Medea er oftere blevet behandlet baade af ældre og nyere Digtere. Medellin, By i Kolumbia i Sydamerika, med 14,000 Jndb. og livlig Handel. Medelpad, Landskab i det nordlige Sverige, mellem Bottenhavet, Helsingland, Jemtland og Angermanland, er 120 kv.mil stort, med 43,000 Indb. Landet er gjennemskaaret af Høidedrag, frugtbart og rigt paa Stov; Agerbrug og Stov drift er de fornemste Næringsveie, hvorhos der drives en iffe ubetydelig Jernindustri. Den eneste By er Sundsvall. Medelpad udgjør et Fogderi af Besternorrlands län og et Provsti under Hernö- sands Bispestol. Medemark, se Regnorm. Medevi, Badested i Sverige, nord for Motala, har flere Jernfilder, som opdagedes 1677, og hvoraf den, som anvendes til Dritning, har en Jerngehalt af 0.018. Desuden haves Mineralbad, Gyijebad og Koldtvandskur. Badet søges især i rheumatiste, paralytiske og Mavetilfælde. Median, middelsstor, bruges især om Bøger og Papir af Mellemstørrelse. Mediant, i Musiken den mellemste Tone i den toniske Treflang, altsaa det tredie Trin i Tonearten. Mediat, tidligere i Tyskland Herskaber eller Besiddelser, som ikke stod umiddelbart under Kei- seren, men var underordnede en Rigsstand.-Me- diatiserede kaldes de mindre tyske Fyrster (Gre ver o. lign.), som ved Rigsdeputationsrecessen af 1803 og ved Rhinforbundets og det tyske Forbunds Oprettelse (1806 og 1815) mistede sin Rigsumid- delbarhed, saaledes at de ikke længere betragtedes som selvstændige Fyrster, men underordnedes og blev afhængige af en af de større Stater.
