Mazzola til Paris og derfra til London, hvor han stiftede en revolutionær Komité og udfoldede en rastløs publicistist Birksomhed, hvis Hovedformaal var et forenet Italien. Da den italienske krig udbrød 1848, vendte han tilbage og tog Ophold i Mi- lano; hans Tanke om en italienſt Republik slog imidlertid ikke an hos Bevægelsens Ledere, som ønskede en Forening med Sardinien. 1849 gif han til Toskana og indvalgtes i den konstituerende Forsamling, men da han ingen Indgang fandt for fine Idéer, drog han til Rom og blev sammen med Armellini og Saffi Medlem af Triumviratet i den da proklamerede romerske Republik (se Art. Kirkestaten). Ved Franskmændenes Indtagelse af Rom flygtede Mazzini til London, hvorfra han med Jver vedblev at virke for fit Waal, og be- søgte flere Gange forklædt Italien, trods den Aar vaagenhed, man anvendte for at passe ham op. Fra den af ham grundede Revolutionsfomité i London vedblev han at foranstalte Opstandsforsøg, jom imidlertid iffe førte til noget. 1866 blev Dødsdommen over ham ophævet, men først 1871 vendte han hjem og tog Ophold i Pisa, hvor han senere levede ubemærket og i Stilhed. Hans Død feiredes som en national Sorgefeft over hele Jta lien, og i hans Ligbegjængelse i Pisa deltog 12,000) Mennesker. Mazzinis samlede Skrifter er ud fomne i 12 Bind. Mazzola ell. Mazzuola, Francesco, sædvanlig faldet Barmegiano, fremragende Maler af den Lombardiske Skole, f. 1503, d. 1540. Hans mest bekjendte Arbeide er Fresfomalerierne i Kirken San Giovianni i Barma, hvilke er udførte med sjeldent Mesterskab. Ogsaa hans Portræter er ypperlige. Meade (udt. Mihd), George Gordon, nord amerikanst General, f. 1816, d. 1872, deltog 1846 i Krigen i Merito og blev strax efter Borger frigens Udbrud Brigadechef i Nordstaternes Armé. Som saadan udmærkede han sig ved flere Leilig- heder, blev 1862 Generalmajor og Chef for et Armétorps, og næste Aar Arméens Øverstbefalende, i hvilken Stilling han 1ste-3die Juli feirede over Lee i det blodige Slag ved Gettysburg. 1864 af- loftes han i Overkommandoen af Grant og ved blev indtil Krigens Slutning at føre et af dennes Hærkorpser. Mearns, se Kincardine. Meath, se East Meath. Meaur (udt. Maa), By i det franske Devare tement Seine et Marne, 5 Mil nordost for Varis, med 11,000 3ndb. og betydelig Handel med Jord- brugs- og Meieriprodukter. Byen er Sæde for en Biskop. Méchain (udt. Mesing), Pierre François André, fransk Aftronom, f. 1744, d. 1804, har op- daget 11 Kometer, hvis Baner han har beregnet. Han udgav den astronomiste Kalender „Connais- sance des temps". Mecheln (fr. Malines), By i den belgiffe Pro vins Antwerpen, 3 Mil nordost for Bryssel, ved Floden Dyle, med 40,000 Judb. Byen er Sæde for en Erfebistop og driver en betydelig Industri med Fabrikation af Kniplinger og Uldvarer. Des- uden findes her flere mekaniske Berksteder. Blandt dens Bygninger fan nævnes Kathedralkirken med et 316 Fod høit Taarn og prægtige Bægmalerier. Mecheln, Israel von, tyst Maler, Guldsmed og Kobberstifter, levede i den sidste halvdel af det 446 | Mecklenburg 15de Aarh. Der tillægges ham et stort Antal kobberstukne Blade, uden at man er fiffer paa, om ifte to forskjellige Personer, Fader og Søn, har frembragt dem i Fællesskab. Mecherif (Et Mecherif), By i Nubien ved Nilen, 40 Mil nord for Khartum, med 30,000 Indb. og livlig Karavanehandel. Mechitaristerne, en Kongregation af armeniste Kristne, stiftet 1701 af Petro Mechitar (f. 1676, d. 1749) til udbredelse af den ælore armeniste Literatur og Sprog. Literatur og Sprog. Klemens den nieude stad- fæstede 1712 Mechitaristernes Orden, og efterat de var fordrevne af Tyrkerne fra Morea, grundede deres Stifter et Kloster paa Den San Lazzaro ved Venedig. Denne Orden har bidraget meget til Udbredelse af Kjendskabet til de østerlandske For- hold, ligesom den har været ivrig i at gjøre den europæiske Literatur befjendt i Armenien. Ordenen har Ünderafdelinger i Østerrige, Italien og Frank- rige. Meckel, Johann Friederich, tyst Anatom, f. 1781, d. 1833, ftuderede Kirurgi og Medicin i Halle og Göttingen og reiste senere udenlands for videre at uddanne sig i fit Fag. Efter sin hjem- fomst blev han Professor i Halle. Hans Skrifter om den sammenlignende Anatomi er noget af det bedste i den Branche og har i høi Grad bidraget til Løsningen af flere anatomiste Problemer. Mecklenburg, Navn paa to Storhertugdømmer i Nordtyskland. Mecklenburg-Schwerin grændser mod Nord til Østersjøen, mod Øst til Bommern og Mecklenburg-Strelit, mod Syd til Brandenburg og Hannover og mod Vest til Hol sten og Oldenburg. Størrelsen er 242 kv.mil og Indbyggerantallet 577,000. Landet er gjennem- gaaende fladt, hist og her gjennemffaaret af lave Høidedrag og opfyldt af Indsjøer. De betydeligste af disse er Müripsiøen, Planersjøen og Schwerinersjøen. Der findes kun faa og mindre betydelige Floder; de vigtigste af dem er Barnov og Elde. Jordbunden er i Regelen meget frugt- bar, og Agerdyrkning udgjør Befolkningens vig- tigfte Næringsvei, ligesom der drives en udstrakt Kvægavl. Handel og Sfibsfart er ligeledes af stor Betydning. De vigtigste Udførselsartikler er Korn, Belgfrugter, Poteter, Fedevarer og Frugt. Be- folkningen tilhører dels den nedersachsiste, dels den slaviske Folkestamme; en Del af Adelen er af ven- disk Oprindelse. Landeiendommene er saagodtsom udelukkende i Adelens og Godseiernes Besiddelse, saa at der egentlig iffe gives nogen selvstændig Bondestand. Forfatningen er middelalderst-feudal; den lovgivende Magt udøves af Storhertugen i Forening med Stænderne, som bestaar af Ridder- stabets og Byernes Repræsentanter, hvorimod Bøn- derne ifte er repræsenterede. Den øverste Domstol er Overappellationsretten i Rostock, som er høieste Tribunal for begge Hertugdømmer. Til den tyske Rigsarmé stiller Hertugdømmerne i Fællesskab 2 Infanteriregimenter, 1 Jægerbataljon, 2 Dra- gonerregimenter og 5 Batterier Artilleri. - Største. delen af Befolkningen tilhører den lutherske Kirke. Undervisningsvæsenet har lige til den sidste Tid været temmelig forsømt. Af høiere Undervisnings- anstalter haves et Universitet i Rostock, 6 Gym- nafier, 2 Lærerseminarier, 2 Sjømandsskoler, 5 Realskoler og 6 høiere Borgerskoler. - Hovedstad Schwerin (s. d.). Mecklenburg-Strelit
