Maury for Styrelsen, men paa Grund af hans senere Op pofition mod Kapodistrias blev han fængslet 1830. Hans Broder Konstantin og hans Søn Georg hevnede dette ved at myrde Kapodistrias, for hvilket de begge dømtes til Døden og henrettedes. Selv blev han nogen Tid efter frigiven og var siden en af Kong Ottos fornemste Støtter. Maury, Juan Maria, spanst Digter og Kritiker, f. i Malaga, d. 1845, studerede i Frank rige og England og bosatte sig tilsidst i Paris. Hans betydeligste Arbeider er de to epiffe Digte La agresion británica" og Asvero y Almedora", hvilke udmærker sig ved et skjønt Sprog og fuld endt Versbygning. Derhos udgav han,,Espagne poétique", en Samling af de mest fremragende spanske Lyrifere paa Franst. Maury, Louis Ferdinand Alfred, fransk Kultur- historifer, f. 1817, var fra 1840 ansat ved for- sfjellige Bibliotheker i Paris og blev 1862 Pro- fessor i Historie ved Collège de France. Han er en meget frugtbar Forfatter, som har skrevet flere betydelige historiste Verker, hvoriblandt et om det gamle Grækenlands Religioner. 443 Maury, Matthew Fontaine, amerikansk Hydos graf og Fysiker, f. 1806, d. 1873, traadte ind i Marinen og gjorde flere længere Sjøreifer. Senere | blev han Direktør for Sjøfartarkivet i Washington og for det dermed forenede hydrografiske Bureau og nautiske Observatorium. Ved Udgivelsen af fine Vind og Strømfarter har han indlagt sig Store Fortjenester af Sjøfarten. En af ham streven fyfist Geografi over havet er ligeledes et Arbeide af betydeligt Værd. Ved Borgerkrigens Udbrud sluttede han sig til Sydstaterne, drog efter dens Slutning til Mexifo, hvor han tjente under Keiser Maximilian, og blev efter sin hjemkomst Professor i Lexington. Mausergevær, se Gevær. - Mausoleum, oprindelig Navnet paa det Grav male, som Dronning Artemifia lod opføre i Halikarnassos for fin Gemal Kong Mausolos af Karien (d. 353 f. Kr.), og som regnedes blandt den gamle Verdens syv Underverker. Det var 130 Fod hoit og dannede en tempellignende Byg- ning, fmyffet med ioniffe Søiler og med et pyramide- formet Tag. Det ødelagdes for en Del ved Jord- fjelv og af Johanniterne, som opførte et Slot af dets Ruiner. 1856 blev dets Ruiner udgravne af Englænderen Newton. Nu forstaaes ved Nu forstaaes ved Mausoleum ethvert storartet Gravmale. Mauveïn, se Anilin. Mave, Mavesæt, Mavepose (Ventriculus, sto- machus), et i Underlivet beliggende, muskuløst, fatformigt Organ, som danner en Udvidning af Fordgieljeskanalen mellem Spiserøret og Tarmen. Hos Mennesket og de fleste Pattedyr banner Maven en enkelt Sat; hos Drøvtyggerne bestaar den af 4, hos Hvaldyrene af 3-9 Afdelinger; de første Maver er da at betragte som Gjemmesteder for Føden, medens fun de sidste har med Fordøielsen at giøre. Inderst bestaar Mavesækken af en Slimhinde, i Midten af Muskelfibre, og udad er den beklædt af Bughinden. Slimhinden er fra 1-2 mm. tyf, glat, naar Maven er fyldt, men foldet, naar den er tom, og priffet paa Overfladen af Mundingerne for de overordentlig talrige Mave- saftkjertler, som i Form af fine Rør gaar toers igjennem Slimhinden og med Bunden naar ud Maximilian mod Muffellaget. Muskelhinden bestaar af glatte Mustelfibre, som er samlede i flere Lag af forskjellig Retning, dels tverløbende, dels paa langs gaaende. Mavens Funktion er at deltage i Fordøielsen, særlig af Eggehvide. Under og umiddelbart efter Maaltidet afsondres der fra Slim- hindens Kjertler en flar, tynd, sur Vædste, Mave= saften, som derved, at den indeholder Pepsin og fri Saltsyre, er istand til i fort Tid at overføre Eggehviden til Pepton og derved i høi Grad be fordre dens Optagelse i Legemet. Under Opholdet i Maven, der varer fra 1 til 5% Time, føres Fødemidlerne rundt omkring ved hjelp af Muskel- hindens Bevægelser; tilsidst udstødes de gjennem Portneraabningen (Pylorus) ned i Tarmen som en grødet Masse (Chymus). Mavetatarrh. en ofte forekommende Sygdom, som bestaar i en Betændelse i Mavens Slimhinde, og som i Regelen styldes feilagtig Levemaade. - Mavekrampe ytrer sig især hos Kvinder og staar gjerne i For- bindelse med andre kvindelige Sygdomme, saasom Blegfot o. fl. Mavepine, se Kolit. - Mave saar, det runde, en Sygdom, der hyppigst obstaar hos unge kvinder og oftest af ubekjendte Aarsager. Den bestaar i fredsrunde Saar i selve Mavesæffens Slimhinde og medfører ikke sjelden Blodbrækning. 3 Tilfælde af, at de bryder helt igjennem Wave- sættens Væg, foraarfager de gjerne Betændelse i Bughinden og om fortere eller længere Tid Døden. Marentius, Søn af Maximianus, romersk Kei- fer, blev 307 e. Kr. Keiser, idet Prætorianerne ud. nævnte ham til Augustus som Galerius's Mod- keiser. Han var en vellystig og grusom Despot. Under den Krig, som han begyndte mod sin Svo- ger Konstantin den store, blev han 312 slagen ved Pons Milvius tæt ved Rom og druknede paa Flugten i Tiberen. Marhütte, Jernverk i Øvrepfalz i Baiern, anlagt 1848, leverede 1876 en Million Centner Raajern og 800,000 Centner Staal. Marime, Grundsætning, selvvalgt Regel, Drive- fier; en pilfaarlig antagen, subjektiv Grundsætning. Marimianus, Markus Aurelius Valerianus, romerſt Keiser, blev 285 e. Kr. af Keiser Diocle tian udnævnt til Cæsar og Aaret efter til Augustus. Som saadan erholdt han 292 Afrika og Italien og valgte Milano til fin Residens. Han nedlagde Regjeringen sammen med Diocletian 305, men lod sig paany udraabe til Augustus sammen med fin Son Marentius 307. 308 maatte han flygte for fin Søn til Gallien, og hans Svigersøn Kons stantin den store tvang ham til atter at nedlægge Regjeringen; under en Sammensværgelse mod Kon- stantin blev han dræbt 310. Marimilian, Navnet paa to tyffe Reisere. - Maximilian den første, f. 1459, d. 1519, var Søn af Keiser Fredrik den tredie, valgtes 1486 til romersk Konge og fulgte 1493 fin Fader paa Keiser- tronen. tronen. Ved at ægte Karl den dristiges Datter Maria forenede han de burgundiske Lande med fine Besiddelser. Han giftede sig for anden Gang med en Datter af Hertug Galeazzo Sforza af Mailand, hvilket havde til Folge, at han indvikledes i de italienste Stridigheder, idet han søgte at hævde det keiserlige herredømme over Italien. Dette førte til krig med Frankrige, til hvem han maatte afstaa Mailand, samt til at Schweizerne gjorde fig uafhængige. Hans Regjering udmærker sig forresten
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/447
Utseende