Manch Mauch, Karl, tyst Afrikareisende, f. 1837, d. 1875, gjennemreifte 1863-66 den transvaalske Republik i Sydafrika. Senere foretog han to større Reiser til det indre Afrika gjennem fordetmeste ukjendte Egne og oversfred Bandstillet mellem Zambese og Limpopos Flodsystemer. 1871 foretog han en tredie Reise mod Nord, paa hvilken han opdagede de storartede Ruiner af Zimbabye. Maupertuis (udt. Maapertyi), Pierre Louis Moreau de, fransk Mathematiker, f. 1698, d. 1759, gjorde 1736 en Reise til Lapland som Chef for en Gradmaalingsexpedition og gif fort efter til Bern for at udfinde Jordens Figur. 1746 blev han Præsident for Akademiet i Berlin. Hans Strifter vidner alle om megen Lærdom og Begavelse. Maure ell. Snerre (Galium), Blante af Krapfamilien, med hjulformet Krone, tynd, tildels flatrende Stilt og fransstillede Blade. I Norge forefommer flere Arter, deriblandt Hvid Maure (G. borcale), Myrmaure (G. palustre), Sump- maure (G. uliginosum) og Guldmaure (G. verum). Maurepas (udt. Maar'pa), Jean Frédéric Phélippeaux, Greve af, franst Statsmand, f. 1701, d. 1781, blev 1725 Marineminister, meu paa Grund af et bidende Epigram, som han havde strevet om Madame Pompadour, afskedigedes han i Unaade og levede fjernet fra Hoffet i 25 Aar. Da Ludvig den sertende tom paa Tronen, blev Maurepas Førsteminister, men hans uheldige Politik bidrog i høi Grad til at ophidse Gemytterne og fremt ffynde Trouens Fald. Maurer, Beboerne af det gamle Mauritanien, en blandet Araberstamme i Nordafrika. Derfra satte de sig fast i Spanien, hvor de jorverledes med de egentlige Arabere og med Saracenerne. Fra dem nedstammede de saakaldte Moriscos, som efterat Muhamedanernes Herredømme var rilintetgjort i Spanien vedblev at bo der og af Ferdinand den katholste blev tvungne til at antage Kristendommen i Navnet. Drevne til Fortvivlelse ved Filip den andens Undertrykkelser gjorde de 1568-70 Opstand, hvilket havde til Følge, at de blev behandlede endnu værre, 100,000 bragtes over til Nordafrifa, hvor en stor Del af dem omfom. De øvrige forlod frivillig Spanien, som derved mistede fine flittigste og vindstibeligste Under- faatter, og bosatte sig i Nordafrika, hvor de drev Sjørøveri. Maurer, Georg Ludvig von, tysk Retslærd, f. 1790, d. 1872, studerede 1808-11 i Heidelberg og gif 1812 til Paris, hvor han fortsatte sine retshistoriske Studier. 1824 blev han Stats profurator i Frankenthal og udgav i denne Tid fin af Videnskabsakademiet i München prisbelønnede Historie om den oldgermaniste mundtlige Retter- gangsmaade. 1826 udnævntes han til Professor Retsvidenskab i München, 1829 til Statsraad og 1831 til Rigsraad. 1832-34 var han Medlem af Regentskabet i Grækenland og blev 1847 baierft Justits og Udenrigsminister. Han har udgivet flere betydelige Verker om Retsvæfenet; det vig tigfte af disse er „Geschichte der Mark, Hof, Dorf- und Städteverfassung in Deutschland (12 Bd., 1854-1870). Konrad Maurer, foregaaendes Søn, f. 1823, er ogsaa en fremragende Retslærd. Siden 1847 er han Professor i München. Han holdt i første halvaar 1876 Forelæsninger ved 442 Mauromichailis det norske Universitet over den ældste norske Retshistorie, med hvilken han fortrinsvis har be- ftjeftiget fig, og til hvis grundigste Forskere han hører. Blandt hans Strifter fan nævnes: „Den norske Stammes Omvendelse til Kristendommen" og Island fra dets første Opdagelse til Fristatens Undergang" samt udsigt over de nordgermaniste Retskilders Historie", hvilket Verk er udgivet paa Norst af den Norske historiske Forening." Mauritanien, i Oldtiden den nordvestlige Del af Afrika, indbefattede omtrent det nuværende Marokko og beboedes af Maurerne (s. d.). Under den jugurthinske Krig 108 f. Kr. fom Romerne for første Gang i nærmere Berøring med dette Folt ved at dets Konge Bocchus, som tog fin Svigersøn Jugurthas Parti, fit Krig med Ro- merne. Bocchus tilfjøbte sig imidlertid Fred og Forlig ved at udlevere Jugurtha. Men da hans t 32 f. Kr. var uddød, overdrog Keiser Auguftus Landet til Kong Juba af Numidien, hvis Land var blevet indlemmet i det romerite Rige. Aar 43 e. Kr. blev Mauritanien af Keiser Claudius erklæret for romersk Provins og Landet delt i to Dele, M. Tingitana og M. Cæsariensis, med hver sin Statholder. I det 7de Aarh. bemægtigede Ara berne fig Landet og herfra erobrede de det vest- gothiffe Spanien. Mauritius eller Isle de France, i det Indiske Hav, 120 Mil øst for Madagaskar, under 20° f. Br. og 75° g. L., tilhører Maskarenernes. gruppe. Den, der er af vulkansk Oprindelse og bjergig, er 32 kv.mil stor og Folkemængden 353,000. Den er meget frugtbar og frembringer alleslags tropiske Kulturplanter; dens vigtigste Ud- førselsartikel er Sukker. Hovedstad Port Louis. Den opdagedes af Portugiserne og blev 1598 besat af Hollænderne, som opkaldte den efter Prins Morits af Oranien. Efterat disse 1710 havde forladt den igjen, toges den 1715 i Besiddelse af Franskmændene, som gav den Navnet Isle de France. Ved Pariserfreden 1814 afstodes den til England, blandt hvis kolonier den nu hører. Maurokordatos, Navnet paa en berømt græsk Fanariotfamilie. Alexander Maurokorda tos, f. i Konstantinopel 1791, d. 1865, var først ansat hos sin Onkel Hospodar Karadiji i Valatiet, hvorefter han drog udenlands. Da den græffe Frihedskrig udbrød 1821, gif han til Grækenland og virkede saavel i Felten som i Nationalforsam> lingent for Grækenlands Sag. Som Præfident i Forsamlingen offentliggjorde han Uafhængigheds- erklæringen og blev fort efter Regjeringens øverste Medlem. I denne Stilling forestod han Styrelsen med Kraft og Dygtighed trods de mange Vanske- ligheder, som blandt andet de forskjellige værføreres Stivfind og Ulyst til at lyftre nogen Overordner beredte ham. Under Kong Ottos Regjering var han 1832-34 Førsteminister, men udtraadte af Ministeriet indtil 1844, da han paany en fort Tid var Førsteminister. 1850-54 var han Gesandr i Paris og var derpaa atter en fort Tid i Spidsen for Styrelsen. Mauromichailis, Petros, f. 1775, d. 1848, græst Statsmand og Hærfører, var under Friheds- frigen Bei (Chef) for Manioterne og var den første, som begyndte Kampen med Tyrkerne, i hvil- fen han ved flere Leiligheder udmærkede fig. Sam- men med Maurokordatos stod han en Tid i Spidsen
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/446
Utseende