Mathew 440 Matrikul Fører. 1848 traadte han dog bestemt op mod de Radikale, blev Medlem af Nationalforsamlingen i Frankfurt og senere Understatssekretær i Finans- ministeriet. Senere traadte han ud af Ministeriet og blev 1860 Bankdirektør i Leipzig, var 1863-66 Handelsminister og sidstnævnte Aar Førsteminister, i hvilken Stilling han virkede for Badens Til- flutning til det nordtyske Forbund. fundamentale Arbeider af Cauchy, Abel og Mathy, Karl, badensist Statsmand, f. 1806, Jacobi bragt til en før ukjendt Høide og Strin. d. 1868, studerede Statsret og Kameraloidenstab gents. Deres Eftermænd, Gallois (stort Geni, og ansattes i det badensiste Finansministerium. 5. 19 Aar gl. i Duel), Dirichlet, Riemann og i Han sluttede sig til de ved den franske Revolution den nyeste Lid Hermite, Kroneder og Weierstrass, 1830 vatte Bevægelser i Sydtyskland og maatte har yderligere udviklet Videnskaben. Den analy 1833 gaa til Schweiz. 1840 vendte han tilbage tiffe Geometri har ligeledes gjort overordentlige og virkede som Publicist og valgtes 1842 til Medlem Fremstridt gjennem Tyskerne Plücker, Hesse, Clebschaf andet Kammer, hvor han blev Oppositionspartiets og Englænderne Salmon, Sylvester og Cayley. Samtidig har det rent geometriffe Studium naaet en stor Høide ved Chasles og v. Staudt. Det synes for Dieblikket, som om Funktionslæren af franske og thste Mathematikere staar i Begreb med at gives et epokegjørende Opsving. Norge har foruden gjennem Abel (5. d.) hidtil kun ydet faa Bidrag. Mest bekjendte er Broch, Lie, der har leveret vig tige geometriste Theorier, men især fuldkommen gjort en Del af Læren om Differentialligninger, Bjerknæs, hvis Arbeider paa et mekanist Felt, Sydrodynamiken, er berømte, og Sylow, der har arbeidet i Ligningstheori og i Forening med Lie redigeret en ny udmærket Udgave af Abels Strif- ter. Af nordiske Mathematikere forøvrigt er mest bekjendt de yngre, den svenste Analytiker Mittag-Leffler og den danske Geometer Zeuthen. --- - Mathew, Theobald, irst Afholdsprædikant, f. 1790, d. 1856, blev 1814 Preft i det sydlige Jr land i et Distrikt, hvor der herskede megen Fattig- dom. Da han erfarede, at den usle økonomiske Tilstand, hvori hans Menighed befandt sig, for en stor Del styldtes Drif, besluttede han at vie fit Liv i Afholdssagens Tjeneste. 1833 begyndte han at reise om og brædike mod Brugen af ftærke Dritte, og ved sin Beltalenhed henrev han Tilhørerne, saa at mange tufen lod sig bevæge til at gaa ind i de af ham stiftede Maadeholdsforenin- ger. I samme Hensigt gjorde han en Reise til England og Amerita. Da han ved fine filantro- piffe Bestræbelser havde tilsat fin Formue, bevilge- des han af Statstassen en aarlig Pension af 300 Bund Sterling. Mathews, Charles, engelsk Skuespiller, f. 1776, d. 1835, debuterede 1803 London og erhvervede fig snart Publikums Yudest som fremragende Ko- miter. Til at fremstille Karakterer og topiere Personer besad han et stort Talent. Mathilde, Markgrevinde af Toskana, f. 1046, d. 1115, var først gift med Hertug Gottfred af Nedrelothringen og senere med Hertug Welf den femte af Baiern. Hun var en sjelden dannet og begavet Kvinde, som styrede sine Lande med Kraft og Dygtighed. I Gregor den syvendes Kamp med Keiser Henrik den fjerde tog hun Parti for Ba- ven og fortsatte Krigen efter Gregors Død. Da hun ingen Børn efterlod fig, testamenterede hun fine Lande til Pavestolen, hvilket førte til kirke- Statens Oprettelse. Mathia, Johannes, svenst Theolog, f. 1592, d. 1670, studerede i nogen Tid ved tyffe Universi- teter og blev 1625 theologist Professor ved et Gymnasium i Stockholm. Senere blev han Hof- prædikant hos Gustav Adolf og fulgte Kongen paa hans Felttog i Tyskland. 1643 blev han Bistop i Strengnäs, men hans Tilbøielighed til at ville forlige den lutherste og reformerte Kirte samt hans Modstand mod Konkordieformelens Indførelse vakte misnøie, og 1664 maatte han nedlægge Bispeembedet. Matiné, Morgenunderholdning, Formiddags- konsert. Matra, By i det østlige Arabien, ved Ind løbet til den Persiste Bugt, med 20,000 Judb., Væverier og Vaabensmederier. Matrand, Gaard i Eidskog Prestegjeld i Solør, 2 Mil fra Rigsgrændsen. Her forefaldt den 5te August 1814 en hidsig Træfning mellem et norst og et svensk Korps. En svensk Styrke under Generalmajor Gahn havde forsøgt fra Eda at trænge frem mod Kongsvinger, men var bleven ftanset af den tiætte Oberstløimant Krebs, som med sine Tropper havde besat den befæstede Stilling ved Gaarden Lier, en halv Mils Vei fra Kongs- vinger. Gahn gik derfor tilbage til Matrand, hvor han lod sine Tropper leire. Den 5te August ryk fede Krebs med den ene Del af fin Styrke frem til Angreb paa den svenske Leir, just som Reveljen floges i denne, medens den øvrige Del af den norske Styrke udførte en omgaaende Bevægelse for over Skotterud at falde Fienden i Ryggen. Gahn gjorde tapper Modstand og forsøgte fjæm- pende at iverksætte sit Tilbagetog; men efterat de over Skotterud fremrykkende Nordmænd kunde gribe ind i Kampen, stansedes dette. Størstedelen af hans Tropper sprængtes fra hverandre, og først efter at have tabt hele fit Træn og en stor Del Fanger lykkedes det endelig Gahn med en ringe Styrte at slaa sig igjennem for atter at fortsætte fit Tilbagetog over Grændsen. Matrice, i Tekniken en fordybet Form til Afftobning eller Prægning, benyttes ved galvano- plastiske Arbeider, ved Stempelstiæring osv. Matrikul eller Matrikel, Fortegnelse over Personer eller Indkomster; saaledes ved Universi- teterne Fortegnelsen over de Studenter, der er blevne optagne som akademiske Borgere. I Norge for- staaes i Regelen ved Ordet Matriful en almindelig Optegnelse af Landets Jordegods med dets Statte ffyld. Oprindelig fordeltes Jordskatterne i Norge efter den Landskyld, som svaredes af de faste Eien- domme. Først i Slutningen af det 17de Aarh. indførtes den første egentlige Matrikul. I denne, den saakaldte gamle Matrikul, var Statte stylden ansat i mange forskjellige Styldslags, saa- ledes koru (St eller Spand), Smør, Talg, Fist, Huder og Skind osv. Den afløstes i 1836 af den saakaldte nye (ureviderede) Matrikul, hvor- efter der kun var én Styldslags, Daler med Under- afdeling i Ort og Stilling. Denne Matrikul vil inden fort Tid blive helt afløst af den lige siden 1863 forberedte reviderede Matriful. Efter
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/444
Utseende