Mastarenerne Maskarenerne faldes med et fælles Navn Zerne Mauritius og Réunion (f. d.). Mastat, Stat i det østlige Arabien, ved On- musstrædet, omfatter Kyststrækningen mellem det Indiffe Hav og den Perfiffe Bugt. Størrelsen angives forffjellig, fra 2,000 til 4,000 kv.mil og Follemængden til 1-2 Mill. Landet er langs Kysten frugtbart og udgjør den tættest befolkede Del af Arabien. Hovedstaden Maskat har 20-30,000 Indb., er stærkt befæstet og driver en betydelig Han- del, især med Tepper, Vaaben, Kornvarer og Frugt. Maske, et sædvanlig efter Ansigtet formet Dæksel, hvormed man giør fig ufjendelig eller giver sig et andet Udseende, benyttes fornemmelig af sceniste Kunstnere. Masterade, festlig Sam- menkomst eller Optog, hvori Deltagerne er maffe rede. Makeblomstrede (Scrophularineæ), en tal- rig Plantefamilie af de Helfronedes Orden, Urter og Buste med maffeformet eller læbeformet Krone, to lange og to forte Støvdragere og én Griffel. Til denne Familie hører Torsteflab, Pengegræs, Dientroft, Kongelys m. fl. Maskine, en Mekanisme, hvis Dele er bragte i en saadan Forbindelse, at den ved at sættes i Bevægelse ved en mekanist Kraft (Haandkraft, Vand- eller Dampkraft, Vind, Elektricitet) kan erstatte det legemlige Arbeide ved Raaprodufters Forædling, Forfærdigelse af industrielle Gjenstande eller Lofo- motion. Anvendelsen af Mastiner er meget game mel, men først i vor Tid er den bleven saa al- mindelig, at der neppe er nogen teknist Branche, inden hvilken de iffe benyttes. De arbeider hur tigere, ofte tillige bedre og i ethvert fald billigere, end om det samme Arbeide stulde gjøres ved Haandkraft, hvorfor de konkurrerer med Haand- arbeidet; nogen Fare for den arbeidende Klasses Existens kan de dog iffe, som af mange paastaaet, anfees for at være, da der stedse vil være mange Arbeider, som iffe eller ialfald vanskelig kan ud- føres ved Maskiner, og da derhos mange Men- neffer finder fin Fortjeneste ved at passe disse. Maskulinum, Hankijon. Masovien, Landskab i Polen, om Floderne Weichsel, Bug og Narew. 1194-1526 var det et selvstændigt Hertugdømme, men indlemmedes sidstnævnte Aar i det polffe Kongerige af Sigis- mund den første. Massa-Carrara, italiensk Provins i Nord- italien, var tidligere et selvstændigt Hertugdømme. 1743 forenedes det med Modena og 1806 blev det af Napoleon den første stjænket hans Søster Elise. 1859 forenedes det med Italien. Massachusetts, Nordamerifas ældste Stat, omgives i Nord af Vermont, i Øst af Atlanter havet, i Syd af Rhode Island og Connecticut, og i Best af New-York, er 365 kv.mil stor og har 1,652,000 Jndb. Udenfor Kysten, der danner flere fortræffelige Havne, ligger en Ræffe Der. Det Indre af Landet er bjergfuldt, og Jordbunden er tildels sandet, den vestlige Del derimod meget frugtbar. Af Mineralier forekommer Jern, Mar- mor og Granit. Hovednæringsveiene er Ager- brug, Handel, Fifferi, Sæl og Hvalfangst, Fædrift og Industri. Den sidste er især af Betydning og omfatter de forskjelligste Grene, fornemmelig Sko tøi, Jernvarer, Maskiner, Tøier, Læder og Toug- verk. Hovedstad Boston (f. d.). Massachusetts 437 Massinger foloniseredes først af engelske Puritanere, som 1620 i et antal af 100 Personer udvandrede og bosatte fig der, og som dannede Grundstammen til Ny- englands Bebyggelse. 1776 meldte den sig ind i Unionen. Staten gik i Spidsen for Negerslaveriets Afskaffelse, idet den 1783 gav alle Slaver fri. Den indre Styrelse forvaltes af en Guvernør og et Nimandsraad. Den lovgivende Forsamling be- ftaar af et Senat paa 40 og et Repræsentanthus paa 240 Medlemmer. Til Kongressen sender Sta- ten 11 Repræsentanter. Massage (udt. Massasi), en i den nyere Tid hyppig og med held anvendt Kurmethode mod rheumatiffe Lidelser osv., hvilken fornemmelig be- ftaar i at fnuge, ælte og gnide Legemet, især efter et Bad. En af de mest bekjendte Specialister i dette Fag er Professor Metzger i Amsterdam. Massageter, et Nomadefolt af skythist Her- fomst, som i Oldtiden beboede Stepperne nordost for det Kaspiffe Hav. I en krig med Massageterne faldt Berserkongen Kyros 529 f. Kr. Massakre, Myrderi, Nedsabling, Blodbad; massakrere, myrde, nedsable. Massalia, en af Planetoiderne. Masse, i Fysiken et Legemes Indhold, Mang- den af dets Materie. (Se forøvr. Art. Tæthed.) Masséna, André, Hertug af Rivoli, Fyrste af Eslingen, fransk Marstal, f. 1758, d. 1817, var først Stibsgut, traadte 1775 som Frivillig ind i den franske Armé, blev 1792 Bataljonschef, 1793 Brigadegeneral og samme Nar Divisionsgeneral. I Krigen i Italien 1796-97 tjente han under Bonaparte og udmærkede sig ved flere Leiligheder. Efter Jourdans Nederlag ved Stodach 1799 blev han Øverstbefalende over Hæren i Schweiz og slog kort efter Russerne ved Zürich, hvorved han frelste Frankrige fra en Invasion. 1800 fit han Over- befalingen over den italienske Armé, men de Stridskræfter, han raadede over, var Østerriger- nes langt underlegne, og han blev af Melas tvun gen til at overgive sig. Ved Keiserdømmets Op- rettelse udnævntes han til Marstal. 1806 besatte han Neapel, indtog Gaeta og fordrev Englænderne fra Kalabrien. J Slaget ved Eylau 1807 førte han Franskmændenes høire Fløi og blev efter Fre- den i Tilsit Hertug af Rivoli. 1809 fjæmpede han med Berømmelse i Slaget ved Aspern og Eslingen, hvorefter han udnævntes til Prins af Eslingen, samt i Slaget ved Wagram, og havde 1810 en Tid Overbefalingen i Spanien, hvor han flere Gange feirede over Englænderne, men blev tilbagekaldt af Napoleon. Under Toget til Rusland kommande- rede han en Division i Provence, hvilken Kom- mando Ludvig den attende lod ham beholde. Han fulgte ikke Napoleons Opraab om at slutte sig til ham under de hundre Dage, og trak sig efter Napoleons Fordrivelse tilbage til Privatlivet. Massillon (udt. Massijong), Jean Baptiste, fransk Geistlig og berømt Præditant, f. 1663, d. 1742, blev 1704 Hofprædikant hos Ludvig den fjortende, 1717 Bistop i Clermont og 1719 Med- lem af det franske Akademi. Et Udvalg af hans Prædikener udgaves 1745-49 i 15 Bind og er senere udkommet i flere Oplag. Massinger (udt. Masindsier), Filip, engelst Dramatifer, f. 1584, d. 1640, studerede i Orford og gif senere til London, hvor han leverede en Række Arbeider for Scenen. De bedste af dem
