Maroniter 431 Mars Epigrammer, og hans Stil er let og flydende. Marozia, en berygtet Romerinde af fornem Byrd, levede i det 10de Aarh. Hun var tre Gange gift, sidste Gang med Kong Hugo af Arles og Italien, og herskede næsten med despotisk Magt. En Tid var hun Bave Sergius den tredies Elster- inde og blev ved ham Moder til den senere Bave Johan den ellevte. Pave Johan den tiende tog hun af Dage ved Kvælning. Hendes Søn Al- berik lod hende sætte i Fængsel, hvor hun døde 933. linger med Middelhavsmagterne, saaledes 1832 |ffrev en Mængde Kansoner, Elegier, Ballader og med Frankrige paa Grund af, at Marotto vilde tilegne sig en del af Oran. 1844 kom det i Krig med Spanien og Frankrige. Ved Jsly blev den marokanske Hær slaaet af Franskmændene, Byerne Tanger og Mogador bombarderede, og Marokko maatte slutte Fred. 1845 maatte det give Afkald paa den af Norge, Danmark og Sverige erlagte Tribut for Handelsstibe. Næste Aar gav Franskmændene det en ny Tugtelje, fordi det havde understøttet Abd-el-Kader. Baa Grund af gien tagne Konflikter med de spanske Besiddelser i Nordafrika erklærede Spanien 1859 Krig. En Hær paa 50,000 Mand sendtes til Maroffo under O'Donnel som fuldstændig slog Sultan Sidi Muhamed ved Tetuan 4de Februar 1860 og ved Fondeh 23de Marts. Sultanen maatte nu slutte Fred, afstaa endel Landstrækninger og be- tale 20 Millioner Piastre i Krigsomkostninger. Sidi Muhamed efterfulgtes 1873 af Sønnen Mulei Hassan, den nuværende Sultan. Ma- rotto, Landets Hovedstad, ved den nordvestlige Fod af Atlasbjergene, i en henrivende Egn, har 50,000 Indb. Den anlagdes 1070 af Abu Befr. I det 12te Aarh. skal den have havt 700,000 Jndb. - - Maroniter, en fristen Seft, som bebor Egnen om Libanon i Syrien og tæller ca. 130,000 Be fjendere. Sekten staar under en af den selv valgt Patriart, hvis Valg dog stadfæstes af Baven, og som fører Titel af Patriark af Antiokia. Stjønt Underſaatter af Tyrkiet styres Maroniterne af egne Høvdinger og erlægger fun en aarlig Tribut til Sultanen. De er af fyriff Herkomst og har be- holdt det fyriffe Sprog i fin Liturgi. Setten opstod under de monotheletiffe Stridigheder i første halvdel af det 7de Marh. og samlede sig omkring det gamle Marone Kloster, hvoraf Nav- net. Under korstogene afstod de fra fine mono- theletiste Kjætterier og 1445 underkastede de fig den romersk-katholste kirke og sluttede sig til Tri- denter-Konciliets Bekjendelse. Et Aarhundrede senere stiftedes et maronitist Kollegium Rom, fra hvilket der er udgaaet flere ansete Lærde. For Tiden lever Maroniterne i ftor Fattigdom paa Grund af Drusernes Undertryffelser. De er abruelige, gjestfrie og flittige, og deres Sader er høift patriarkalike. Marpurg, Friedrich Wilhelm, tyst Musiktheo- retifer, f. 1718, d. 1795 som Krigsraad og Lotteri- direktør i Berlin, har erhvervet fig store Fortje- nester af Harmonilæren. Af hans mange Arbei- der i Mufifliteraturen fan nævnes: Abhandlung von der Fuge" (2 Bind, 1793), Histor. fri- tische Beiträge zur Aufnahme der Musik" (5 Bind, 1756-78) og Sandbuch bei dem Generalbaß und der Composition" (1762). Marquesasøerne (udt. Markesas), en af 11 er bestaaende Øgruppe i Stillehavet nord for Tusmotuøerne, mellem 7° 25 og 10° 25' s. Br. De er alle af og 120° 48' og 122° 40' v. 2. vulkansk Oprindelse, meget bjergfulde og sær- deles frugtbare. De Indfødte er velvorne, men ftaar i moralst Henseende yderlig lavt. Derne opdagedes 1575 af Spanieren Mendana. 1842 toges de i Besiddelse af Frankrige, som underhol- der en Garnison paa den største Nukahiva. Marquetteri, se Mosait. Marquis (udt. Marki), it. Marchese, i Frank- rige, England m. fl. Steder Titel for en Adels- flasse, som i Rang staar mellem Greve og Hertug. - Marquise, en Marquis's Hustru eller Datter. Marrast, Armand, franst Journalist, f. 1801, d. 1852, blev i en Alder af 17 Aar Overlærer ved Gymnaftet i Orthez. gif derpaa til Paris, hvor han begyndte at udgive Flyveskrifter, blev 1831 Redaktør ved Bladet Tribune" og udvik lede som saadan et glimrende publicistist Talent. 1834 indvikledes han i en Proces og maatte flygte til England, vendte 1838 tilbage og overtog Ledel- sen af Bladet National". Som saadan bidrog han i væsentlig Grad til at fremkalde Revolutio nen 1848, blev efter Kongens Fordrivelse Med- Marons, Maronnegre eller Busknegre, lem af den provisoriste Regiering og af den be- en Regerstamme i Guiana og Vestindien, ned- troet den vigtige Mairepost i Paris. Som Med stammer fra flygtede Negerslaver og lever i frilem af Nationalforsamlingen blev han indvalgt i Tilstand i Skov- og Bjergegnene. Maros, Flod i Siebenbürgen og Ungarn, ud- springer nær Moldaus Grændse, løber mod Vest og falder ved Szegedin i Theiß. Den er 65 Mil lang, hvoraf de to Trediedele er seilbare. Maros Vásárhely (Neumarkt), By i Sie benbürgen, ved Floden Maros, med 13,000 Jndb. Den er Sæde for en Domstol, har et Slot, et offentligt Bibliothek paa 60,000 Bind og livlig Handel med Tobat, Bin og Frugt. Marot (udt. Maro), Clément, franft Digter, f. 1495, d. 1544, var først Skuespiller, vandt derpaa ved fit Digt Temple de Cupido" Frans den førstes Gunst og blev Kammertjener hos hans Søster Marguerite, senere Dronning af Navarra. Baa Grund af religiøse Stridigheder blev han flere Gange fængslet, men igjen frigiven ved hjelp af fine formaaende Belyndere. Marot den Komité, som ffulde udarbeide den nye For- fatning, og blev senere Forsamlingens Præsident. Efter 1849 trat han sig tilbage til Privatlivet og døde i stor Fattigdom. Marryat (udt. Marriat), Fredr., eng. Roman- forfatter, f. 1792, d. 1848, traabte i en Alder af 14 Aar ind i Marinen, deltog i den amerikanske Krig 1812-14, var 1823 Chef for den Eskadre, som sendtes mod Birma, og blev 1825 Flaadekaptein. Marryat har erhvervet sig et fortjent Ry ved fine fortræffelige Romaner, der uagtet noget bredt an- lagte indeholder træffende Karattérffildringer og er holdte i en fvit, naturlig og tiltalende Stil. Marryats Strifter er oversatte til flere Sprog. Som Sjømand indlagde han sig Fortjeneste ved at opfinde det nu brugelige Signalsystem tilfjøs. Mars, Romernes Krigsgud, se Gudelære, den romerffe.
