Regjering indtraf de tre ftrste Krige med Hugenotterne. Disse syntes han forresten en Tid at ncere Vel villie for, men ved Moderens Indflydelse lededes han til at deltage i Blodbladet paa dem 1572 (Bartholomcrusnatten). Siden plagedes han lige til sin tidlige Df<d af Samvittighedsnag og Anger. — Karl den tiende, f. 1757, d. 1836, var Bro der af Lndvig den sextende og Ludvig den attende. Under sin oeldste Broders Regjering gjorde han sig kun bemcerket ved sit letsindige og uscrdelige Levnet samt ved sitHad til alle politiske Reformer; han var derfor ogsaa almindelig h??det ug hMte 1789 til de fyrste Emigranter. Efter at have op holdt sig paa forstjellige Steder og bl. a. deltaget i Fyrstem^det i Pillnitz gik han 1793 til Peters?? burg, hvor han fik en gunstig Modtagelfe; 1795 kaldtes han Ul England for at deltage i et Tog til Vendee, hvilket mislykkedes som Mlge af hans Udnelighed og Feighet??. De samme slette Egen skaber viste han under et nyt LandgangsforsM 1804. Forresten opholdt han sig i England til 1814, da han gik til Nancy og sammen med de Allieredes Tropper drog til Paris som sin Broder Ludvig den ??ttendes Generalstatholder. Da Napoleon 1815 vendte tilbage og alle faldt fra Ludvig, aflagde han Ed paa Forfatningen og flygtede derpaa til Gent. Under Broderens Regjering var han senere Real tionspartiets fornemste Mand og havde, stjMt han levede som Privatmand, ikke ringe Indflydelfe paa Politiken. 1824 blev han Konge efter Ludvig den attende og tegnede i Begyndelsen til at ville regjere i liberal Aand. Han lovede at vedligeholde Forfatningen og ophcrvede Bogcensuren, men be gyndte snart aabenlyst at begunstige lesuiterne, indstrcrnke Trykkefriheden igjen og omgive sig med reaktionlrre Ministre. 1829 kom det til et Brud mellem Regjeringen og det liberale Flertal i De" puteretkammeret, og da Kongen 1830 satte sig aldeles ud over Forfatningen ved egcnmcegtig at forandre Valgloven og ganske ophcrve Trykkefri heden, udbrfid lulireuolntionen, hvorved han blev afsat. Efter forgjeves at have sMt at redde sin Magt ved nogen Eftergivmhed takkede han forme lig af 2den August s. A. og opholdt sig senere dels i England, dels i Prag og Görz.
Karl (Charles), Navn paa to Konger af Storbritannien og Irland. — Karl den første, Søn af Jakob den første, f. 1600, d. 1649, blev efter sin ældre Broders Død Tronarving 1612 og besteg Tronen ved Faderens Død 1625. I Arv efter Faderen havde han faaet en overdreven høi Forestilling om Kongemagtens uindskrænkede og guddommelige Ret; han forfulgte Puritanerne i England og Presbyterianerne i Skotland, begunstigede den episkopale Kirke og behandlede Katholicismen mildt. Han ægtede ogsaa en katholsk Prinsesse, Henriette Marie af Frankrige. Foruden ved disse Omstændigheder satte han sig ogsaa op mod den offentlige Mening ved at beholde sin Faders Yndling, den forhadte Hertug af Buckingham, som sin Førsteminister og betroede Raadgiver. Parlamentet blev sammenkaldt 1625 og viste sig meget sparsomt i sine Bevilgninger; alligevel rustede Karl sig og gjorde s. A. et mislykket Tog til de spanske Kyster. 1626 anlagde Parlamentet Proces mod Buckingham og blev derfor opløst, medens Kongen søgte at skaffe sig Penge ved Udpresninger, Tvangslaan og lignende Foran??
staltninger. Trods den Forbitrelse, dette vakte,
lod Kongen sig ovenikjøbet bevæge til en Krig med
Frankrige 1627; hans Pengemangel og de
Forpligtelser, han havde indgaaet til Kristian den fjerde
af Danmark i Anledning af de tyske Protestanter,
nMe ham til 1628 igjen at mdkalde Parlamentet,
som fprend det gik ind paa nogen af hans
Fordringer tvang ham til at anerkjende „Petition of
right“, hvorved Folkets gamle Rettigheder
bekræftedes og udvidedes. Desuden nægtede det at
bevilge ham Told- og Skibsafgifter, og skjønt
Buckingham, som var en af de fornemste Aarsager til det
spendte Forhold mellem Konge og Folk, blev
myrdet, opstod der om dette Spørgsmaal en saa
heftig Dissens, at Kongen 1629 opløste
Parlamentet. Nu regjerede han i 11 Aar uden noget
Parlament og med Laud og Strafford til Ministre.
Han skaffede sig Penge ved Udpresninger og ftgte
at give disse et Skin af Retmcrssighed ved ??Stjernek
ammerets" (s. d.) vilkaarlige Domme. Fredsslut??
ningerne med Frankrige 1629 og med Sp??men
1630 bragte Protestanterne ingen Fordel. En
saadan Regjering som Karls maatte naturligvis
vcrkke Misnflie og Had, og navnlig kom Puritaner
nes republikanske Grundscrtninger til Gjennembrud
og fjorte en Gjcering med sig. Kongens For
fplgelser mod Puritanerne og Presbyterianerne
gjorde ondt vcrrre, og da de sidste 1638 skulde
paatvinges den episkopale Liturgi, indsatte de en
revolutioncrr Regjering og rykkede, da Kongen vilde
bruge Magt mod dem, 1639 med en Hoer fra
Skotland ind i England. Kongen kunde af Penge
mangel intet gjj^re og maatte 1640 endelig igjen
indkalde Parlamentet. Uagtet dette i det hele viste
sig forsonlig stemt, kom det dag ikke til noget
Resultat og blev snart opftst. Kongen bragte ved
ulovlige Midler en Herr sammen, men efterat
denne var bleven slagen af Skotterne, maatte han
igjen sammenkalde Parlamentet (det ??lange Par??
lament"). Baade Over- og Underhuset var be
stemte paa at modsatte sig Kongens Vilkaarlighed ;
de satte de Ministre og andre Cmbedsmcend, som
havde fungeret i de 11 Aar, nnder Tiltale og
kasserede ??Stjernekammerets" Domme. Kongen lod
sig stracmme til at bekrcefte en Beslutning om tre
aarige Parlamenter, frasige sig Retten til at ind
kalde og oftljZse Parlamentet og endog til 1641 at
undertegne Straffords D??dsdom. Men Parlamen
tets vidtgaaende Fordringer fremkaldte en Reaktion
i Kongens Fav^r, og han begyndte med sine Til??
ha>ngere Borgerkrigen 1642. I de tre ncermest
f??lgende Aar var det kongelige Parti (??Kavalererne")
i det hele heldige; men efterat de radikale Inde??
pendenter havde faaet Kommandoen over Parla
mentsharen, forandredes Sagernes Stilling. Efter
Nederlagene ved Marston-Moor 1644 og Naseby
1645 maatte Kongen 1646 ty til Skotterne, som
istedenfor at yde han Bestyttelse udleverede ham
til Parlamentet. Men efterat Striden mellem
dette og den af Independenterne ledede Herr var
udbrudt, bemoegtigede Herren sig Kongens Person
og behandlede ham vel, i den Hensigt at vinde ham
for sig. Han traadte i Forbindelse med Cromwell,
men nnderhandlede samtidig med Parlamentet og
med Skotterne, og da hans hele underfundige
Forhold blev bekjendt, ansaa han det for raadeligst
at flygte fra Leiren. Han kom til Wight, men
blev her fcengstet, og da Independenternes
