Manege Manege (udt. Manesi), Rideskole. Maner, Stif, Brug, Maade at være paa, Levemaade. I Kunstsproget Kunstnerens Frem- gangsmaade ved Udførelsen af sine Verker; den Stil, hvori hans Arbeider er udført. Manethos, ægyptisk Prest og Arkivar i Helio- polis i det 3die Aarh. f. Kr., strev paa Græft en egyptist Historie og et Berk om Egyptens Oldtid og Religion, af hvilket nu fun Brudstykker er op- bevarede. Manfred, Konge af Apulien og Sicilien, f. 1232, d. 1266, var Søn af Keiser Fredrik den anden, fif 1250 Fyrstendømmet Tarent og under- støttede virksomt fin Halvbroder Konrad den fjerde i hans Strid med Paven om Siciliens Trone. Efter Konrads Død overtog Manfred Siciliens Styrelse i sin umyndige Brodersøn Konradins Navn, gjorde sig til Herre over hele Riget og lod fig, trods Pavens Modstand, frone til Konge i Balermo 1258. Han regjerede med Kraft og Wild- hed, og hans pragtfulde Hof var et Samlingssted for Digtere og Kunstnere. Men Bave Urban den fjerde lyste ham i Ban og indsatte Karl af Anjon som Konge i hans Lande. Dette førte til Krig mellem de to Rivaler, under hvilken Man fred faldt i Slaget ved Benevent 26de Febr. 1266. Manfredonia, By i den italienske Provins Foggia, ved en Bugt af Adriaterhavet, med 8,000 Indb. Mangalore ell. Mangalur, By i Distriktet Kanara i det engeli ostindiske Præsidentskab Madras, Kanara i det engelsk ostindiske Præsidentskab Madras, med 20,000 Jndb. og Udførsel af Sandeltræ. Byen er Sæde for en fatholff Biskop. Mangan (Mn.), et Metal, er rødlighvidt eller graahvidt, meget sprødt, haardt og tungtsmelte ligt. Det forekommer ifte enfelt i Naturen, men i Forbindelse med Surstof (i de forskjellige Mangan- ertfer). Det maa fremstilles af fine Ertser. Med Jern danner det det saakaldte Ferromangan og med Robber en følvhvid Legering, der ligner Ny sølv. Dets Atomvegt er =55, dets specifike Vegt 7.1-7.2 og Tæthedsgraden 8. Som Metal for fig alene har det kun ringe Betydning, da det let angribes af Luftens Surftof (oryderer). Af dets mange For- bindelser kan nævnes Mangansuperoxyd eller Brunsten (Mn O2), s. d., en af de hyppigst fore- fommende; det finder udstrakt Anvendelse i Re- mien til Fremstilling af Surftof og Chlor samt i Glasfabrikationen. Manganorybul (MnO) er et graagrønt Bulver, der benyttes i Farverierne. -Manganoxydhydrat (Mn[HO]2) er et hvidt Bundfald, som faaes ved Fældning af et Mangan- orydsalt med Natron. Med Kali indgaar Mangan flere Forbindelser, som bruges ved Fremstilling af Malerfarver, til Desinfektion, Blegning osv. Manger, Prestegjeld i Nordhordland, Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Manger, Bø og Sæbø. Mangrovetre (Rhizophora), en i Troperne hjemmehørende Plantefamilie, beftaaende af Træer og Buste, der helft vorer i sumpede Kyftegne. Det er altidgrønne Træer med spirende Grene og lange Blade. Eiendommeligt for denne Plante familie er, at Rødderne først et Stykke ovenfor Jordskorpen forener fig til en enfelt Stamme, faa det ser nd, som om Træet stod paa Stylter. Fra Grenene styder talrige Luftrødder ned til Jorden, 417 Manilahamp fæster sig der og ffyder nye Skud, som danner et ugjennemtrængeligt Bæv. Mani (udt. Mani), en sygelig Sjelstilstand, der er beslægtet med Vanvid, og som ntrer sig ved ophidset Sindsstemning, Pirrelighed, Mangel paa Selvbeherskelse, uoverlagte Handlinger osv. Oftest udmærker den sig ved en af bestemte Idéer be- hersket Aandsvirksomhed, hvorved den Angrebne ligesom drives af en uimodstaaelig Trang til at udføre dette eller hint, en lidenskabelig Drift til at tilfredsstille enkelte Lyfter, uden at Tanten om Følgerne udøver nogen Indflydelse paa Hand- lingen. Manien giver sig tilfjende dels ved Umaadelighed i Drit (Dipsomani), Elskovsraseri (Erotomani), Tilbøielighed til at stjæle selv de ubetydeligste og mødvendigste Ting (Kleptomani), i en ubændig lyst til Ildsvaasættelse (Pyromani) osv. Mani faldes ogsaa ethvert overdrevent Hang, f. Ex. til at samle paa Natur, Kunst- eller Værdigjenstande, Kuriositeter o. lign. Manichæer, en religiøs Seft, som opstod i det 3die Aarh. e. Kr. Dens Stifter Mani eller Manes (lat. Manichæus) virkede i Berfien og ud- gav sig 270 for den af Kristus forjættede Sand- heds Aand, som skulde forkynde de tilkommende Ting (Joh. 16, 13-15). Under fit Ophold i en Hule i Turkestan nedskrev han sin lære i Ertenki ftrift. Han lærte bl. a., at der var to evige Grund- Mani", som blev hans Tilhængeres Bekjendelses- væsener, en god Gud i Lysets Rige og en ond, Djævelen, i Mørkets, hvilke stedse førte en Kamp om Herredømmet. Manichæismen udbredte sig især i Nordafrika og Italien, og uagtet den kristne Kirke fordømte dens Lærdomme, holdt den fig dog til langt ud i Middelalderen. Manifest, en især af et Lands Styrelse udstedt offentlig Erklæring eller Stundgiørelse i vigtige An- liggender; Forsvarsskrift. I Siøretten den fuld- standige Fortegnelse over et Stibs indehavende Ladning. Manifestation, Tilkiendegivelse. Australien hørende gruppe, nordost for Samoa Maniki-Derne ell. Penryn-Derne, en til gerne, mellem 9° og 12° sydlig Brede og 1320-144° vestlig Længde, tilhører de Forenede Stater. Manila ell. Luzon, den største af Filippi- ræffe mellem Aften og Australiens Fastland, er nerne og den nordligste af den sammenhængende lion Indb. Den er vulkanit og meget bjergfuld ca. 2000 kv.mil stor, og har henved en halv Mil- overordentlig frugtbar og frembringer en Mængde med indtil 10,000 Fod høie Toppe. Jordbunden er tropiffe Verter. (Se forøvrigt Art. Filippinerne.) Den ved en Bugt af det Kinesiske Hav, er stærkt Hovedstaden Manila ligger paa Vestsiden af befæstet og bar 174,000 Indb. Den er Sæde for den spanske Guvernør, Erkebiskopen og Øernes øverste Styrelse. Handelen er meget livlig og om- fatter fornemmelig Tobat, Cigarer, Manilahamp og Tougverk. Manila er anlagt 1571 af Spa- nieren Juan de Salcedo. Byen har oftere været hjemsøgt af Jordskjelv, og i Oktober 1882 gbe lagdes en stor del af den ved en voldsom Tyfon. Manilahamp, et bastagtigt Stof, som faaes af en Bisangart (Musa textilis), der dyrkes i det sydlige Asien og paa de asiatiske Øer, navnlig paa Moluk- ferne og Filippinerne. Naar Planten stal blomstre, fældes den, Bladstederne rives fra og deles i smale Strimler, som bearbeides med en Jernkam, hvor- 27
