Mandalay fri Handel og til at fortolde alle Slags lovlige Varer. En ottendedels Mil udenfor ligger Havnen Kleven. Mandals Prestegjeld indbefatter foruden Ladestedet tillige Landsognene Halsaa og Hartmark. Mandalay, Hovedstad i Birma i Bagindien, ved Floden Fravaddis østlige Bred, med 90,000 Indb. Den er omgiven af en høi Mur. Mandalselven, Vasdrag i Lifter og Mandals Amt, dannes af de to Elve Logna og Bredlands- elven, som kommer fra Sætersdalens Fielde og forener fig i Aajeral. Den løber mod Syd og falder i Havet ved Mandal. Dens samlede Længde er 12 n. Mil. Mandarin (Lard), den europæiske Benævnelse paa Embedsmændene i Kina. Mandat, Fuldmagt. Mandant, en, som overdrager en anden (Mandatarius) Fuldmagt til at handle paa haus Vegne. Mandbarhed, se Bubertet. Mandebod, tidligere i de nordiske Lande den Sum, Forøveren af et Drab havde at udrede til den Dræbtes Familie. Naar denne erklærede fig villig til at modtage Bøder for Drabet, sikrede Drabsmanden sig for Blodhevn ved at udrede disse. Bødernes Størrelse bestemtes enten af den Dræbtes Frænder, af en af begge Parter god fjendt Boldgiftsmand eller af Retten. For Norges vedkommende ophævedes Retten for en Drabs- mand til at fri sig med Bøder 1687. Mandel, Eduard, tysk Robberstiffer, f. 1810, d. 1882, uddannede sig under Professor Buchhorns Vei ledning ved Akademiet i Berlin og leverede 1835 fit første opsigtvækkende Arbeide, „Krigeren og hans Barn", efter Hildebrandt, hvilket vandt almindelig Anerkjendelse. 1840 blev han Professor og 1857 Direktør for Kobberstifterskolen ved Akademiet. Til hans fortrinligste Arbeider hører Tizians Por træt" og „Madonna Colonna", "Sistina" og "Sedia" efter Rafael. Mandelberg, dansk Slagmaler, f. 1731 i Sverige, d. 1786, uddannede sig først i Stockholm, senere i Paris og tom 1754 til Kjøbenhavn, hvor han 1763 blev Professor ved Kunstakademiet. Hans Slagmalerier udmærker sig ved en fin og naturtro Udførelse. Paa Kristiansborg Slot har han malet flere Dekorationer. 416 Mandelgren, Nils Månsson, svensk Mater og Arkæolog, f. 1813, studerede Malerkunsten ved Kunstakademiet i Stockholm, senere i Kjøbenhavn, hvor han tillige begyndte at dyrke Arkæologien. 1855-62 udgav han et stort Pragtverk, Nordiske Mindesmærker fra Middelalderen", og 1866 paa begyndte han,,Samlingar till svenska konst- och odlingshistorien", hvoraf to Hefter udkom. Mandelsten, en Bergart, indeholdende blære- formede Rum, hvori Mineralfjærner (Mandler) har affat fig. Den er egentlig en Lava. Mandlerne bestaar mest af Kalkspat, Agat, Zeolither. Mandeltræ (Amygdalus), Træ af Sten frugtfamilien, hører oprindelig hjemme i Nord- afrika og Asien, men er nu forplantet til Syd- og Mellemeuropa. Det har smale, lancétformede Blade og røde Blomster. I varme Sommere giver Mandeltræet moden Frugt ved Kristiania. Frugten, Mandler, er en Stenfrugt med brun, rynket Stal. Den indeholder en fed Olie, Mandelolie, som anvendes saavel til femist som til tekniff Brug. Mandsjuriet |Man skjelner mellem søde og bitre Wandler, hvilke sidste dog kun er Afarter. De søde Mandler anven- des i Konditorierne, i Husholdningen osv. En anden Afart er Krafmandlerne, som fornemmelig fommer fra Spanien, Frankrige og Italien. Mandelklid faldes de udpressede Mandler og benyttes jom Vaskemiddel. Mandelmelt, en melkelignende Vædske, som faaes af søde Mandler, benyttes i Medicinen som fjølende Middel. Mandelsirup, se Amygdalin. Bitterman delolie og Bittermandelvand, s. d. Art. | Manderström, Christopher Rutger Ludvig, Greve, svenst Statsmand, f. 1806, d. 1873, var 1840-55 Rabinetssekretær i Udenrigsministeriet, 1856-58 norff-svensk Gesandt i Paris og 1858 -68 de forenede Rigers Udenrigsminister. Senere var han Præsident i Handelskollegiet." Mandeville (udt. Mændvill), John, engelst Reisende, f. 1300, b. 1372, forlod dreven af en eventyrlig Bandrelyst 27 Aar gammel fit Fædre land, bereiste Palæstina, 2Egypten og en stor Del af det indre Asien, tjente en Tid hos Sultanen af Egypten, senere hos Storkhanen af Cathai (Kina) og vendte efter 34 Aars Forløb tilbage til Europa. Han beskrev sine Reiser i et større Vert, vrimlende af fabelagtige Skildringer, hvilket hurtig over- fattes til næsten alle europæiske Sprog. Mandingoer, et Negerfolk i Vestafrika, for- nemmelig i Senegambien, hvis Antal anslaaes til 6-8 Millioner. De har en flank, velformet Legemsbygning, eu regelmæssigere Ansigtsform end de øvrige Negere, og staar iffe lidet høit, hvad aandelig Begavelse angaar. Størstedelen af dem er Muhamedanere. De er delte i flere Stats- samfund, dels med monartist, dels med republikansk Forfatning. De vigtigste Stater er Manding med den folkerige og befæstede By Bangassi, Kaarta med hovedstaden Kouniafari, Dentilia med Handelsstedet Dijulifunda, Niani, hvori det nu ophævede engelste Faktori Pisania laa, og Bar ved Floden Gambias Munding. Mandoline, et Strengeinstrument, som ligner Luthen, bruges især i Italien og spilles med et Bleftrum, d. e. en Træpinde eller en Pennepose. Mandril (Cynocepalus Mormon), Abeslægt af Bavianfamilien, er mørkbrun med blaat Anfigt og rød Næse og bliver indtil 3½ Fod hoi. Den er af et hæsligt Udseende og formedelst fin Vildhed og Styrke et farligt Dyr. Mandsjuriet, et af Kinas Bilande, mellem 42° og 54° nordlig Brede og 137-152 østlig Længde, grændser mod Nord, Nordost og Øst til Sibirien, mod Sydost og Syd til Korea og Nord- fina og mod Sydvest og Vest til Mongoliet. Størrelsen er 17,250 kv.mil og Befolkningens Antal ca. 12 Millioner, hvoraf Størstedelen er Kinesere. Landet er bjergfuldt, rigt paa Floder og stærkt bevoret med Skov. Den sydlige Del har et gunstigt Klima og frembringer Tobat, Hamp og Bomuld. Landet er ligeledes rigt paa Vildt, og Jagt og Fiskeri er ved siden af Jord- bruget vigtige Næringsveie. Landets oprindelige Beboere, Wandsinerne, er en med Tunguserne beslægtet Foltestamme og var tidligere et krigerst Jægerfolt. 1644 erobrede de Kina og grundede det nu regjerende kinesiske Dynasti, antog finesist Sprog og Kultur og gif lidt efter lidt saagodtsom aldeles op i det undertvungne Folt. -
