Karl
Kongen give Normandiet som Len. Under hans Regjeringstid blev ogsaa Lothringen stilt fra Frank rige og ’tilfaldt Tyflland. Odos Broder Robert optraadte som Modkonge og efterfulgtes ester sit Fald 923 as sin SvigerfM Hertug Rudolf af Burgund; Karl blev tilsidst stpdt fra Tronen og d^de i Fangenstab. — Karl den fjerde, den smukke, f. 1293, d. 1328, var yngste SM af Filip den fjerde (den smukke) af Navarra og efter fulgte 1322 sin crldre Broder Filift den femte som Konge i Frankrige og Navarra. Han regjerede kraftigt, men despotisk; med ham uddM den ret nedstigende Linie af Kapetingerne. — Karl den femte, den vise, f. 1337, d. 1380, varSM af Johan den gode af Huset Valois. Da denne 1356 i Slaget ved Poitiers kom i engelsk Fangenstab, overtog Karl Regjeringen for ham, men haode meget at kjcrmpe med, da Stcrnderne krcrvede Mag ten, og da der desuden raseoe Oprpr i Paris samt en Bondeopstand (la Jacquerie) i Provinserne, medens Englcrnderne gjorde Indfald i Landet. Karl blev en Tid formelig holdt fangen af Borgerne i Paris, men sl??p bort, forenede sig med Adelen i Provinserne og rykkede med en Har mod Paris, hvor han tog blodig Hevn over Opr^rerne. Ester at der 1360 var stuttet Fred med England i Bre tigny, vendte Kong Johan tilbage fra Fangenstabet og overtog selv Regjeringen, men dFde 1364, hvorefter Karl blev Konge. Han forstod med Klog stab at gjenoprette Ro og Orden i Riget og be faste den kongelige Magt, medens hans Br??dre samt den store Feltherre Duguesclin i Spidsen for den franste Krigsmagt var heldige mod Karl den onde af Navarra og Engloenderne, hvilke sidstes Besiddelser i Frankrige for det meste erobredes. Mod Hertugen af Bretagne havde derimod de kongelige Tropper mindre Held med sig. Karl byggede i Paris Bastillen for at holde Hoved stadens Befolkning i TMme. Han var en Ven af Videnskaberne og trak mange lcrrde Mcend til sit Hof. — Karl den sjette, f. 1368, d.1422, SM af den foregaaend?, blev ved hans D^d Konge i en Alder af 12 Nar, medens hans Onkler, Lud vig af Anjou, Johan , af Berry og Filip den dristige af Burgund, kjcrmpede om Regentstabet under hans Mindreaarighed. Ludvig gik af med Seiren og gjorde sig forhadt ved sine Udsugelser, der fremkaldte alvorlige borgerlige Uroligheder. Han df<de 1384 paa et Tog mod Neapel; 1388 overtog den unge Konge selv Regjeringen efter allerede 1382 at have gjort et heldigt Krigstog til Flandern. Den forvirrede Tilstand i Landet saa ud til at stulle oftlMe og aflfises af mere Ro og Orden; men 1392 blev Kongen paa et Tog til Bretagne vanvittig som Ffllge af en pludselig og heftig Skrcrk og fik aldrig mere Forstandens Brug igjen. Nu brFd Wret lf>s paany; Kongens Far brMe tilrev sig Magten fra hans Broder Ludvig af Orleans, som havde tiltvunget sig Regjeringen og tilsidst blev myrdet Paa Foranstaltning af Filip den dristiges SM. Senere rasede heftige Kampe mellem det armagnacske og det burgunoiste Parti, hvorhos Henrik den femte af England benyttede sig afOmstcendighederne til at fornye Krigen med Frank?? rige. Han feirede ved Azincourt 1415 og indtog Normandiet. Karls Dronning, den for sin Uscrdelig hed berygtede Isabella af Baiern, forn holdt med Lnglcenderne, lom i Strid med fin egen SM,
Karl
Tronf??lgeren Karl, som stMede sig til Armagnac. Partiet og forviste hende til Tours. Hun tyede til sin Partifcrlle Hertugen af Burgund, som 1418 bemcrgtigede sig Paris. Efter at have stuttet For?? lig med Dauphinen blev Hertugen drcrbt 1419, og hans SM og EfterfMger Filip den gode slut tede sig til Dronningen og Englcenderne. 1420 fik Isabella paa en Forsamling i Troyes Henrik den femte af England udncevnt til Tronf??lger; han tog nu Regjeringen og cegtede en Datter af Karl og Isabella. Danphinen optog, stMet af et talrigt Parti, Kampen mod ham. Under de Foroirringer, forn foraarsagedes af Partikampene og Tronstndighederne, d^de 1422 baade den van vittige Karl den sjette og Henrik den femte af England. — Karl den syvende, f. 1403, d. 1461, den foregaaendes SM, blev ikke strax almindelig anerkjendt som Konge. Englcrnderne og Burgun derne hyldede Henrik den femtes endnu ikke aars gamle SM, og Karl fortrcengtes fra Paris og Nordfrantrige, men holdt sig i de sydlige Dele af Landet. At han i det ftlgende trods sin ringe Virksomhed og Dygtighed dog snart fik Overhaand, styldtes ftrst Uenighed mellem Englcenderne og Vurgunderne, dernaest den tapre Dunois’s og frem for alt Jeanne Darc’s (s. d.) Optræden. Efter 1429 at veære kronet i Rheims, var Kongen fremdeles heldig, ogsaa efter Jeanne Darc’s Tilfangetagelse og Henrettelse af Englænderne. 1435 sluttede han Fred med Hertugen af Burgund og 1436 overgav Paris sig til ham; Englænderne tabte snart alle sine Besiddelser med Undtagelse af Calais. Senere regjerede Karl den syvende fredelig og indførte flere Reformer; bl. a. ordnede han Finanserne og Domstolene, sikrede den gallikanske Kirkes Friheder og oprettede en staaende Hær. 1440 undertrykte han en Opstand af Adelsmænd, som sluttede sig til hans Søn („La Praguerie“); Sønnen (senere Ludvig den ellevte) vedblev at stifte Anslag mod ham, og hans Død tilskrives af nogle den Omstændighed, at han af Frygt for at blive forgivet afholdt sig fra at spise. — Karl den ottende, f. 1470, d. 1498, var Søn af Ludvig den ellevte og Sønnesøn af den foregaaende. Under hans Mindreaarighed førte hans ældste Søster Anna af Beaujeu en Tid Regjeringen efter Faderens Død (1483). Paa Grund af sit Giftermaal kom han i Krig med Østerrige, som 1493 ved Freden i Senlis fik Franche-Comté og Artois. 1494 gik Karl med en Hær til Italien for at erobre Neapel, som han fik til Len af Paven og 1495 indtog noen Sværdslag. Men allerede s. A. forbandt de italienske Stater sig med Østerrige og Spanien mod ham, og efter et uheldigt Slag ved Foronovo tabte han igjen Neapel. Han var en godmodig og elstvcrrdig Mand, men uden fremragende Aandsevner. Med ham udd^oe Hoved linien af Slcrgten Valois. — Karl den niende, f. 1550, d. 1574, Søn af Henrik den anden og Katharina af Medici, blev Konge i en Alder af 10 Aar ved sin Broder Fraus den andens Dpd og erklcrredes 1563 for myndig. Under hans Mindreaarighed havde Regjeringen varet ftrt af Moderen, som ogsaa efterat han var bleven myndig havde stor Indflydelse Paa ham, stjMt hau af og til sMte at befri sig derfra. Han var svag, gru som og moralsk fordcrrvet, hvilket sidste for en stor Del var Moderens Skyld. Under hans
