Manacor feltist Oprindelse og taler et Sprog, der staar det galiste nær. Den er bjergfuld og rig paa Mine ralier, fornemmelig Bly, Zinkblende, Robber og Jern, men mangler Skov. Man, der tidligere henregnedes til Syderøerne (Hebriderne), var lige- som disse oftere hjemsøgt af nordiske Vikinger, som tildels bosatte sig der, ligesom flere af de norffe Konger gjorde Tog dertil. I det 10de Marh. omtales uafhængige norske Konger der. Vaa Magnus den godes Tid underkastede Thorfin Jarl fig Man, og Kalv Arnesson (s. d. under Arn- mødlingeætten) var en Tid hans Statholder. Magnus Barfod indlemmede Øen tilligemed de Øvrige Syderøer i sine Besiddelser, og han lod der opføre flere Befæstninger, hvorhos han udnævnte fin Søn Sigurd til Konge af Man; efter Magnus's Død blev dog den forrige Kongeslægt gjenindsat, men under norst Overhøihed. Forbindelsen med Norge var imidlertid temmelig løs paa Grund af de eugelffe, ffotffe og irske Høvdingatters Indflydelse, indtil Zerne 1266 for stedse afstodes til den skotste Kouge Alexander den tredie; senere kom Man under England, men bestod dog som særskilt en indtil 1765. Den har endnu sin egen Forfatning med en lovgivende Forsamling paa 24 Medlemmer. Manacor, By paa den spanske Mallorta i Middelhavet, med 10,500 Jndb. og et Palads, som tidligere var Kongerne af Mallorkas Residens. Managua, Hovedstad i Republiken Nikaragua i Centralamerifa, med 11,000 Jndb. Manasse, 1) Josefs ældste Søn (1 Mos. 41, 51), Stamfader for Manasse Stamme (4 Mos. 1, 35). Ved Josvas Erobring af Kanaan fik den ene halvdel af Manasse Stamme Land østenfor Jordan og Gennejarets Sjø; den anden halvdel erholdt fin Landsdel mellem Sebulons, Isaschars og Efraims Stammer i det nordlige Palæstina (5 Mos. 3, 13; Jofu. 12, 6; 13, 7). 2) en Søn af Ezekias, Konge i Juda Rige 696-43 f. Kr. Han var i Begyndelsen en ivrig Afgudsdyrker (2 Kong. 21, 2-16), men efter at være bleven fangen af Assyrerne, omvendte han sig og udryddede efter fin Løsladelse Afguds- dyrkelsen i Juda (2 rp. 33, 13-15). Manasse, Juda Konges Bon" i det Gamle Testamentes apo fryfiffe Bøger, tillægges ham. Manati, se Siglo. Manche (udt. mangfi), ogsaa La Manche, Departement i Nordfrankrige, omgives i Vest og Nord af Kanalen og i Øst og Syd af Departe menterne Calvados, Orne, Mayenne og Ille-Bi- laine, 107 Kv.mil stort, med 545,000 Indb. Hoved- stad St. Lô. Manchester (udt. Mantsiester), By i det engelske Grevstab Lancaster, ved den seilbare Flod Irwell, 7 Mil Øst for Liverpool. Indbygger- antallet er (Forstaden Salford iberegnet) 497,000. Det er Englands vigtigste Fabrikby, Hovedsædet for Landets Bomuldsindustri og tillige et af Hoved- tnudepunkterne for det engelske Jernbanenet. Den ældre Del af Byen, Kern, hvor de fleste Fabriker findes, er uregelmæssig bebygget og har et tilrøget og smudsigt udseende, hvorimod de nyere Bydele udmærker sig ved prægtige, af Parkanlæg og Haver omgivne Bygninger. Et storartet Bandverk forsyner Byen gjennem den 2,500 Meter lange Mottramtunnel med 100 Millioner Liter Band daglig. Byen har 4 offentlige Bladfe (Bictoria, Queens, Philips- og Peels Parf) og henved 150 415 Mandal | Kirker, hvoraf den protestantiske og den katholfke Kathedralfirke er de mærkeligste. Af andre offent lige Bygninger fan mærkes Raadhuset (maaske det prægtigste i Europa), med et 70 Meter høit Taarn, Børsbygningen, Frihandelshallen, Cellefængslet for 1000 Straffanger, tre Arbeidshuse, Bankbygningen m. fl. Der findes henved 400 Stoler, deriblandt en lægevidenskabelig Undervisningsanstalt, en Handels- stole og en Tegnestole. Af Bibliotheker er det nye Børsbibliothek (120,000 Bd.) det vigtigste. Fabrik- drift, Industri og Handel er Byens fornemste Næringsveie. 1871 fandtes her 3,703 fabrifmæs. sige Anstalter med henved 97,000 Arbeidere, deri blandt 144 i Bomuldsindustrien, 120 Maskinfabriker og 12 Silfemanufakturer. Manchester var i det 10de Aarh. en Landsby og faldtes Manigceafter, og allerede i det 14de Aarh. omtales det som en vig tig Fabrikby. Folkemængden tiltog dog langsomt; i Begyndelsen af det 18de Aarh. havde Byen saa- ledes neppe 8000 Indb. Manchester, By i Staten New-Hampshire i Nordamerika, ved Floden Merrimack, med 24,000 Indb. og vigtige Bomulds- og Uldmanufakturer. Manchesterpartiet (Manchesterstolen), et po litist Parti i England, fe Anti-Cornlaw-League. Mancinelletræ (Hippomane Mansinella), et i Mellemamerika vorende Træ af Vortemelts- familien. Det indeholder en meffelignende, meget giftig Saft, som kun ved at berøre Huden fan frembringe farlige Saar. Man har paastaaet, at Uddunstningen af Træet sfulde være giftig, men dette er ikke bevist. Mancini (udt. Mantsiini), en italienst Familie, af hvem entelte af dens kvindelige Medlemmer paa Grund af deres Slægtskab med Kardinal Mazarin opnaaede høie Stillinger. Laura Mancini blev gift med en Sønnesøn af Henrik den fjerde og ved ham Moder til den franske Feltherre Bendôme. - Olympia, f. 1640, ægtede Prins Morits af Soissons og var den navnkundige Prins Eugens Moder. - Hortense, f. 1646, berømt for sin Stjønhed, arvede sin Onkel Mazarin. Hun flygtede fra sin Mand Marquien af Meilleraie og opholdt fig til fin Død 1699 i London, hvor hendes Hus var et Samlingssted for Digtere og Lærde. Mancini, Laura Beatrice (f. Oliva de), ita- lienst Digterinde, f. 1823, d. 1869, blev 1840 gift med den senere Udenrigsminifter Pasquale Man cini. Foruden flere patriotiske Sange, der baade med Hensyn til Form og Indhold indtager en høi Rang, har man fra hendes Haand Dramaet ,,Ines" og forffjellige andre Digte. Mandal, Ladested i Lifter og Mandals Amt, ved Mandalselvens Udløb i havet, 5 Mil sydvest for Kristianssand, med 3,900 Judb. Byen, der er Norges sydligste, ligger paa begge Sider af Elven, forenede ved en 400 Fod lang Bro over denne. Den har en god Havn og en for Sjøfart heldig Beliggenhed. Dens vigtigste Næringsveie er Han- del, Sjøfart, Skibsbygeri og Fisferi, og de for- nemste Udførselsartikler Trælast og Fistevarer. Mandal er et gammelt Ladested. 1560 fit Bor- gerne i Landskrona Privilegium paa at drive Kjøb- mandsstab paa Mandal, som da laa en Mil øst- ligere end nu. Stedet var dog længe af liden Betydning, da det i Begyndelsen af det 17de Aarh. fuedes af de Privilegier, som var tilstaaede dets Nabo Kristianssand. Først 1779 fik det et til
