Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Malurt studerede Retsvidenskab i München, Heidelberg og Erlangen. 1852 bereiste han Algier og Maroffo, 1853-54 Tunis, Egypten, Syrien og Palæstina, og 1857-58 det Indre af Marotto. Opmuntret ved den sidste Reises heldige udfald, foretog han som forklædt Pilegrim en Reise til Metfa og be- søgte flere af Arabernes hellige Steder; mistænkt for at gaa under et falsk Navn, maatte han opgive en paatentt Reise til Medina og maatte isteden flygte in og Haft. Af hans Skrifter fan næv nes Tre Aar i det nordvestlige Afrika" (4 Bd.), "Bilgermuscheln" (1863), Kristi Grav" (1865), Min Balfart til Meffa" (1865) og „Reiser i Tunis og Tripolis" (1870). Desuden har han i flere Tidsskrifter offentliggjort Resultaterne af sine Forskninger. Malurt (Artemisia absinthium), Plante af de Kurvblomstredes Familie, enslags halvbust, med fjerdelte, graagrønne Blade, rundagtige Blomster furve og smaa, rødlige eller gulagtige Kroner. Planten har en starf frydret Lugt og en meget bitter Smag; den anvendes i Lægekunsten for- nemmelig mod Judvoldsorme. I det sydlige Norge gaar den til omtrent 1500 Fod over Havet og har naaet fin Nordgrændse i Størdalen. Dyrket hol der den sig lige til Alten (70°). Malus (udt. Maly), Etienne Louis, fransk Fysiker, f. 1775, d. 1812, traadte ind i den poly- tekniske Skole og blev 1796 Løitnant i Ingeniør- korpset. 1806-08 forestod han Strasburgs Be- fæfmingsarbeider. Han har opdaget Lysets Polari- sation (s. d.). Malva ell. Malava, Landstab i Forindien ved Defans Nordgrændse, 2,350 kv.mil stort, med henved 4 Mill. Indb. Hovedstaden Avanti var fra Slutningen af det 10de til Begyndelsen af det 13de Aarh. Sæde for Keiserne af Paramara- flægten. Malvasier, en fin og især i Middelalderen heit stattet Bin, som skal være forplantet fra Grækenland og har sit Navn efter den græske By Malvasia paa Moreas Østkyst. Den nu i Han delen forekommende Malvasier faaes især fra Sar- dinien, Sicilien, Provence og Azorerne. Mameluker ell. Mamluker (Slaver) kaldtes oprindelig den staaende væbnede Wagt hos Sul- tanerne af Egypten. Sultan Nedsjmeddin (i det 13de Aarh.) grundlagde dette Militsforps ved at indljøbe 12,000 Slaver fra Kautajuslandene. Mamelukerne dannede snart en Magt i Staten, lige farlig for Hersferen som for Underſaatterne. Allerede Nedsimeddins Søn Turan-Schah blev dræbt af dem, fordi han uden deres Samtykke havde fluttet en Overenskomst med Ludvig den niende under dennes korstog, hvorefter en af deres egne valgtes til Sultan. Dette og et senere saakaldt Mamelukdynasti bestod i 266 Aar, da Sultan Selim den første omstyrtede det sidste 1517 og satte en tyrtist Bascha til Statholder i Egypten. Dog maatte han lade 24 Beier beholde Styrelsen af de enkelte Provinser, og de tilrev sig snart faagodtsom hele Magten, indtil Mehemed Ali som Vicetonge af Egypten 1811 gjorde Ende derpaa ved at lokke alle de mægtigste Mamelukhøvdinger til fig og snigmyrde dem. Mamertiner, fampaniste Samniter, der tjente som Leietropper hos Agathofles (f. d.) i Syrakus. 289 f. Kr. bemægtigede de sig Byen Messana og 414 Man dannede her en Roverstat. Da de frygtede for at blive fortrængte af Kong Hiero den anden af Sy- ratus, søgte et Parti af dem Støtte hos Karthago, medens et andet Parti anholdt Romerne om hjelp. Dette gav Anledning til den første puniste Krig (f. d.). Mamiani, Terenzio della Rovere, Greve, ita- lienst Digter, Filosof og Statsmand, f. 1800, studerede i Rom og bestemte sig for Literatur og Poesi. Indviklet i Opstanden i Bologna 1831, hvor han var Medlem af den provisoriste Regie- ring, blev han nødt til at flygte til Paris, hvor han udgav de fleste af fine poetiste og filosofiste Strifter. 1848 blev han pavelig Indenrigsminister og forsøgte forgieves at paavirte Styrelsen i fri- findet Retning; men han traadte snart ud af Ne- gjeringen og gik til Turin, hvor han sammen med Gioberti stiftede Selskabet for Italiens Enhed. Samme Aar var han en fort Tid Udenrigsminister i Rom. 1856 valgtes han i Genua til Deputeret, blev 1860 Udenrigsminister i Cavours Ministe rium, var 1865-67 italienst Gesandt i Bern og blen derefter Medlem af Senatet, hvor han valg. tes til Vicepræsident. Mammon (Stat), Rigdom, timeligt Gods. - Mammonstral, en pengegjerrig, jordistfindet Person. Mammuth (Elephas primigenius), en uddød Dyreart af Elefantslægten, som i Diluvialperioden forefom i Europa og Nordasien. Man har i den sidste Tid fundet mangfoldige Levninger af dette Kjempedyr; i det nordlige Sibirien er fundet temmelig velbevarede Exemplarer indefrosne i Jien. Mammuthen, der i Størrelse betydelig har over- gaaet den nulevende indiske Elefant (den har havt en Høide af indtil 18 Fod), har ogsaa i Modsæt ning til denne havt en tæt Haarbeklædning, ligesom dens indtil 12 Fod lange Stødtænder har været stærkt tilbagebøiede, saa at de næsten dannede en Ring. Den har ernæret sig af Bartræernes Grene. 3 Sibirien er ogsaa fundet Mammuthtænder, der er jaa godt konserverede, at de kan forarbeides til Elfenbenjager. Mammuthhulen, en pragtfuld underjordist Kalkstenshule i Staten Kentucky i Nordamerika. I dens Gange, som skal have en Længde af flere engelske Mil, findes et blindt Insekt og i Bandet paa dens Bund en blind Fist og en blind Krebs. Mamre, Aners og Escols Broder, var Amorit. Brødrene var Abrahams Krigsfæller og fulgte ham paa Toget mod Kedorlaomer (1 Mos. 14, 13-24). Mamre var Navnet paa en Egelund, som eie- des af Amoriten Mamre (1 Mos. 14, 13). Abra- ham opslog fit Telt i Mamre Egelund ved Hebron, byggede der et Alter for Herren (1 Mos. 13, 18), og der boede han, da Kedorlaomer gjorde fit Tog (I Moj. 14, 13). En vældig, eviggrøn Eg (Quer- eus Palæstina) i et Dalføre vestenfor Hebron, er, efter Sagnet blandt Araberne i Hebron, det Træ, under hvilket Herren gjestede Abraham. Da Jakob fom tilbage fra Mesopotamien, boede Jfat i Mamre (1 Mos. 35, 27). Mamre var et vel fjendt Sted; faaledes fortælles, at Hulen Macpela, hvor Abra- ham og Sara, fat og Rebekka, Jakob og Lea blev begravne, „laa ligeoverfor Mamre" (1 Mos. 23, 19; 49, 30 og 31; 50, 13). Man, en England tilhørende i det Irske Hav, 10 kv.mil stor, med 54,000 Indb., som er af