(14de August 1814); han anerkjendte forelpbig Norges Grundlov. medens de svenske Tropper holdt Landet ??stenfor Glommen bewt, indtil det den 7de Oktober samlede Storthing havde valgt Karl den trettende til Konge i Norge og Karl Ishan 10de November paa hans Vegne havde aflagt Ed paa den nn noget modincerede Grundlov. Det var ganfle vist ikke med sin gode Villie, at Karl Johan gav Slip paa Norge som svenst Provins og i Stedet anerkjendte det som selostcendigt og ligeberet tiget Rige; men han lededes af kloge Beregninger, da han indfaa, at det til det yderste udmattede Sve rige neppe med Held vilde kunne f^re en langvarig Undertrykkelseskrig mod Norge, og desuden hans egen Stilling blandt Europas Fyrster var usikker og trcrngte til at styrkes ved en hurtig AfgjFrelfe. — Efter Karl den trettendes Dod besteg Karl Johan Tronen og blev kronet (i Sverige 3die Mai, i Norge ste August 1818). Han havde allerede til strekkelig og i de forskjelligste Forhold vist sig at verre en nalmindelig oygtig og kraftig Mand og ncerede ganske vist ogsaa de bedste Hensigter til begge Landes Opkomst. Men han var vant til at befale og kunde, ialfald for det fyrste, ikke ret finde sig i de konstitntionelle Former, som i Norge endnu mere end i Sverige indslrcrnkede Kongens personlige Magt. Hau vilde ftrst ikke gaa ind paa Storthingets Ophcrvelse af Ndelstabet ’i Norge, og dets Beslutning desangaaende blev fprst Lov efter at verre antaget tre Gange. 1824 fremfatte Kongen for Storthinget 10 Grundlovsforstag, som sigtede til Kongemagtens Udvidelse (om absolut Veto for Privatlove, om Ret for Kongen til at udncrvne Stor thingets Prcrsidenter, til at oplstse Thinget naarsom helst m. m.); men Storthinget forkastede enstemmig og uden Debat samtlige Forslag. — Karl Johan ncrrede lcrnge den Tro, at Nordmcrndene festiig holdt sin Konstitutionsdag, den 17de Mai, som et Tegn paa Uvillie mod Foreningen med Sverige, hvorfor han forbod at feire Dagen offentlig; dette Forbud fremkaldte Modstand og bidrog va>sentlig til Dagens Hoitideligholdelse og Frihedens Befwstelse. Fra 1829 udncrvntes ikke lcrngere, saaledes som hid?? til, svenske Adelsmand til Statholdere i Norge; Statholderposten stod efter Grev Platens D^d nbesat 1829—36 og besattes senere kun med Nordmcrnd, sidste Gang 1841; siden 1856 var den ??befat og ophcrvedes 1873. SkjMt Karl Johan aldrig lcrrte hverken Norsk eller Svenst og saaledes var afskaaren fra at komme i en ncrrmere og inderligere Be?? r??relse med Folket i sine Riger, vandt han dog versonlig megcn Judeft. — I Sverige viste der ng allerede 1818 og 1823 paa Rigsdagen en Op vosition mod Regjeringen, der lidt efter lidt ud bredte sig og forstcerkedes omkring Revolutions aaret 1830. 1834—35 fremkom flere Forslag til en Forandring i Reprcrfentationsformen, hvilke dog ikke antoges. Anvendelsen af den 1812 Regjerin gen indrMmede Ret til at stanse et Blads Ud?? givelse og Crnseustolpes Domfcrldelse 1838 vakte megen Forbitrelse, der endog gav sig Luft i tem melig alvorlige Optoier i Stockholm. 1839—40 satte Rigsdagens Konstitutionsutskott Statsraadets Medlemmer under Tiltale, som disse dog forekom ved at gaa af. Rigsdagen vægrede sig ogsaa ved at betale en Gjeld, som var paadragen Kabinetskassen paa en mindre formrigtig Maade, og som derfor Kongen maatte betale. Imidlertid vakte
Karl
disse Omstændigheder ikke større Uvillie mod Kongen personlig, end at 25 Aarsdagen for hans Tronbestigelse blev feiret med almindelig Deltagelse. — Karl Johan bevarede til sin høie Alderdom sine fulde Legems- og Aandskræfter. Han var gift med en Kjøbmandsdatter fra Marseille, Eugenie Bernhardine Desirée Clary (f. 1781, d. 1860), med hvem han havde en Søn, hans Efterfølger, Oskar den første. — Karl den femtende, Ludvig Eugène, Søn af Oskar den første, f. 1826, d. 1872, havde oprindelig i Sverige Titel af Hertug af Skåne, fik i sin Ungdom Undervisning baade as norske og svenske Lcrrere og bes^gte derftaa Universitetet i Upfala. Da han ved Faderens Tronbestigelse 1844 blev Kronprins, blev han Kansler ved de svenske Universiteter; 1856 udnævntes han til Vicekonge i Norge og stod 1857—59 under Faderens Sygdom som Prinsregent med fuld kongelig Myndighed i Spidsen for begge Rigers Regjering. Efter Faderens Død blev han Konge 1859 og kronedes n. A. i Stockholm og Trondhjem. I de første Aar af hans Regjering vakte Statholdersagen (se Norge) megen Røre; senere vedtoges i hans Tid saavel i Norge som i Sverige en Række tildels vigtige Love, hvoraf for Sveriges vedkommende den nye Rigsdagsordning (sanktioneret 1866) og for Norges Indførelsen af aarlige Storthing (1869) var de betydeligste. Karl den femtende var en strengt konstitutionel Konge, som altid kom frisindcde Reformer velvillig imøde. Dette i Forbindelse med hans store personlige Elskværdighed og hans jevne, fordringsløse Optræden gjorde ham i begge Riger meget yndet. Han var en intim Ven af Fredrik den syvende og en Tilhænger af den skandinaviske Sag; under de slesvig-holstenske Uroligheder forfægtede den svensk-norske Regjering stadig Danmarks Ret til at ordne Forholdene i Slesvig, og efter Martskundgjørelsens Udfærdigelse af den danske Regjering var et Forsvarsforbund nær ved at afsluttes mellem de tre skandinaviske Riger, hvilket dog strandede paa Begivenhederne umiddelbart efter Fredrik den syvendes Død. 1864 gjorde Karl Skridt til at bringe en Underhandling i Gang om Dannelsen af et Statsforbund med fcrlles Udenrigspolitik og fælles Forsvar mellem de tre Riger, hvilket dog paa Grund af de ledende Statsmænds Uvillie mod Sagen ikke førte til noget. Karl den femtende var en stor Ynder af Kunst og besad betydelige Kunstsamlinger, ligesom han ogsaa ikke uden Held forsøgte sig som Maler. I Literaturen optraadte han med flere Digte, der tildels er oversatte til flere fremmede Sprog, samt med Skrifter om militære Gjenstande. Han var gift (siden 1850) med Louise af Neverlandene (f. 1828, d. 1871), med hvem han havde en Søn, Karl, f. 1852, som dsde allerede 1854, og en Datter, Lovise, f. 1851, der siden 1869 er gift med Kronprins Fredrik af Danmark.
Karl (fr. Charles, udt. Sjarl), Navn paa 10 Konger af Fraukrige. Som de to fyrste af dem regnes de romerske Keisere Karl den tykke og Karl den skaldede. — Karl den tredie, den enfoldige, f. 879, d. 929, SM af Ludvig den anden (den stamme), blev ftrst forbigaaet som Tronf??lger ved sin Broder Karlomans D^d 884, men blev 893 Konge og efter Odos D?!d 898 Enekonge. Under hans svage og uduelige Regjering kom Gange-Rolf til Frantrige, og til ham maatte
