Maladetta Havn, meget livlig Handel og 20,000 Indb. To Mil længere sydlig ligger den franste By Mahé med et lidet dertil hørende Distrikt paa vel 1 kv.mil og 8,500 Indb., Missionsplads og Havn. Maladetta, det høieste Punkt af Pyrenæernes Fieldfjæde, naar en hoide af ca. 11,000 Fod. Malaga, Provins i det tidligere spanske Konge rige Granada, 130 kv.mil stor, med 505,000 Snob. Hovedstaden Malaga har 100,000 Jubb., lig ger ved Middelhavet, 12 Mil nordost for Gibraltar, en stjøn Egn, er en Havne og Handelsstad af første Rang og Sade for en Bistop. De mærke ligste Bygninger er Kathedralfirken fra det 16de Aarh., det bistopelige Palads, Toldboden og den gamle mauriffe Borg Alcazaba Industrien er sær- deles livlig; Handelen er af stor Betydning, da Malaga næst Barcelona for Tiden er Spaniens vigtigste Sjøhandelsstad. Malagavine kaldes de paa Bjergene i Omegnen af Malaga avlede jøde, fyrige Bine, som mest er hvide, undertiden ogsaa røde. Blandt de hvide er Pedro Ximenes fra Omegnen af Guadalupar den fortrinligste; den er liføragtig, fin og har megen Aroma. Den Vin, som sædvanlig kommer i Handelen under Navn af Malaga, og som paa Produktionsstedet kaldes farvet Bin, er mørk ravfarvet og som ung meget sød; naar den er bleven ældre, taber Sødmen sig, og Binen bliver samtidig finere, faar mere Fyldighed og Fyrighed og en meget behagelig Bouquet. - Malaier ell. Malayer er dels et Kollektivnavn for et Antal af Foltestammer, som fra den malaiiske Halvø og de store Sunda-Der udstrækker sig mod it over Molukterne, Filippinerne, Marianerne, Formosa og Lien-fien til Sandwichs-, Selffabs, Benstabs og Fidjjiøerne samt Nyseeland, mod Vest til Madagaskar, eller ogsaa Navn paa et til dette Folketomplex hørende, over hele det indiske Arkivel adspredt levende Folkefærd. Alle til den malaiiske Race hørende Folkestammer har tynde Lemmer, flankt, velbygget Legeme af Middelhøide eller lidt under, en gulagtig-brun eller brun Hudfarve, langt, fort, glat Haar, svag Stjægvert, fremstaaende Kind. ben, en fort, plat, ved Roden bred Næse, store, mørke og fyrige, ikke sjelden skjevtstaaende Dine, stor Mund og noget forover rettede Tænder. De staar i Ansigtets og Hjernestallens Dannelse saavelsom i andre Legemsforhold den mongolite Race nær og ansees derfor ogsaa af flere nyere ethnografiste Forfattere ikke for en egen Race, men for en af de ældste Hovedgrene af den mongolske Race. Malaierne i nevrere Forstand eller de egentlige Malaier er en Stamme af forholdsvis nyere Op- rindelse. Uagtet ingen Statsenhed bestaar mellem dem og de lever adspredt over et vidt Rum paa Derne i det indiske Arkipel, kan de dog betragtes som ét Folf, da der hos dem alle finder stor Overensstemmelse Sted i Sæder og Levevis, ligesom de alle bekjender sig til Islam og alle taler det samme Sprog, som udmærker sig ved sin Vel- flang fremfor de øvrige Sprog i det indiske Arkipel. De viser i Almindelighed mindre Dygtighed og Tilbøielighed til Agerdyrkning end til handel, Stibsfart og andre Bestieftigelser, der iffe binder dem til et Sted; de drager stadig om paa pavet fra den ene til den anden, dels som fredelige Sjømænd og Handlende, dels som frygtede Sjørøvere. De har opnaaet en vis Grad af Kultur og har Færdighed i mange Haandverk. Malaier- 405 Malaier nes Karaktér skildres i Almindelighed paa en lidet tiltræffende Maade. De holdes for troløse og for- ræderste, grusomme, hevngjerrige, dovne og fanse- lige. De er lidenskabelige Opiumsrøgere og Venner af Hanekampe. Deres gode Egenskaber er hoved- sagelig Tapperhed, Foretagsomhed, Frihedskjærlig hed og Utilbøielighed til at underkafte sig fremmede Stammer, særlig Europæerne. Deres egentlige hjemsted er Riget Manang-Kabau, som i gamle Dage var den vigtigste Stat paa Sumatra og endnu i Løbet af det 15de Aarh. omfattede hele den mellemste Del af Den. Ifølge det berømte malaiiffe Historieverf Sonlalat as Salâthin" ud vandrede 1160 en Del af Befolkningen fra Manang- Kabau til Østkysten af Sumatra og herfra til Syd- spidsen af den senere saakaldte malaiifte halvø, hvor Udvandrerne grundede Byen Singapore. Her fra blev de imidlertid fordrevne 1252 af Javanesere, begav sig derefter længere mod Nord og grundede en Stad, som senere fit Navnet Malakta. 1276 antog Kongen af Malatka, Muhamed Schah, med hele sit Folf Islam. Fra Malakta udbredte de sig over hele Halvøen saavelsom til de i Syd for den liggende Der. Malaierne fra Halvøen udbredte Islam, fit høiere utviklede Sprog, sin Strift og hele Kultur til Riget Manang-Rabau og over hele den vestlige Halvdel af Sumatra. Nu udgiør Malaierne Hovedbestanddelen af Halvøen Malakkas Befolkning, den vigtigste Del af Befolkningen paa Sumatra, og lever derhos som Kolonister paa Kyfterne af Java, især i denite Des vestlige Del samt paa andre indiske Øer. Paa Borneo har de dannet et Antal større og mindre Riger. Samtlige de egentlige Malaier fan anflaaes til et Antal af 3-4 Millioner. Det malaiiske Sprog var allerede i det 15de Aarh. det alminde lige Handels- og Samfærdselssprog paa det indiske Arkipels Der. Malaiernes Literatur er temmelig alsidig og indeholder især værdifulde Krøniker og historiske Verker. Den slutter sig mere til den arabiffe end til den indiffe. Foruden Koranen er forstjellige arabiffe Digterverker oversatte til Ma- laiiff, saaledes Kalila og Dimna", "Tusen og én Nat" osv. Hvad, med Bortseen fra disse egentlige Malaier, angaar de andre Stammer, som Blumenbach sammenfattede til den malaiiske Race, og som i sproglig Henseende danner den malaiist-polynesiste eller oceaniste Folkestamme, da er en nøiere Gruppering af dem efter deres Slægt ftabsforhold endnu iffe mulig. W. v. Humboldt og Buschmann, som har indlagt sig de største For- tjenester af denne Sprogstammes sammenlignende Grammatit, antager fire store Grupper: den polynesiske, den filippinske, den egentlige malaiiste og den madagassiske. Blandt de polynesiske Sprog er det nyfélandste (Maori), det hawaiiffe samt Sproget paa Selffabs. og Venskabsøerne mest be- fjende. Til den filippinske Gruppe hører Tagala- sproget paa Manila m. fl. andre Dialekter paa samme D, Bisayasproget paa Derne mellem Luzon og Mindanao med dets Dialekter, samt Zulu- sproget. Af de malaiiffe Dialekter paa Den Formosa er kun det med Tagalasprogene nær beslægtede Favorlang nærmere undersøgt. De vigtigste Folt og Sprog paa Derne i det egentlige indiske Artipel er foruden Malaierne: paa Sumatra Atkineserne, Battaerne, Bedjang og Bassuma samt Lampong; paa Java Sundaerne og Javaneserne; paa Celebes
