9 7 2 1 5 8 00 3 9 4 Magers 393 Magna Charta Dominikaner i Rom, som har at prøve alle trykte Strifter og undersøge, hvorvidt de er af fjætterst Indhold eller ikke (e Artiklerne Censur og Index). Magistratus, hos Romerne saavel en Øvrig hedspersons Embede som denne selv. Alle Magi- strater valgtes i Folkeforsamlingerne paa Foran ftaltning af den øverste Embedsmand, og deres Funktionstid var i Regelen et Mar. - Bed Magi- strat forstaaes i Norge en Embedsmand eller en Flerhed af Embedsmænd i hver By, som i For- ening med Formænd og Repræfentanter bestyrer Byens kommunale Anliggender. Desuden henhører under Magistraten en Mangfoldighed af Forret- ninger vedkommende Valg- og Mandtalsvæsenet, Formyndervæsenet osv. I de større Byer beſtaar Magistraten af Borgermesteren, hvortil i Kristiania og Bergen kommer to Raadmænd. I de mindre Byer indebar Stedets Byfoged Magistratsværdig heden, og i Ladestederne og de Kjøbstæder, hvor ingen Byfoged er ansat, Regelen det Distrikts Foged eller Sorenskriver, hvortil Ladestedet eller Kiøbstaden hører. magiste Overtro var de saakaldte Hereprocesser (f.d.). | sacri palatii faldes den af Paven udnævnte --Siden Naturvidenskaben har fordrevet Begrebet af Overnaturlighed fra Naturopfatningen, taler man om en naturlig Magi, d. e. den Kunst og Færdighed ved fyfiste, kemiske og mekaniste Midler at frembringe Virkninger, som er ubegribelige og overraskende for den Üindviede (se Taskenspiller). - Magist, hemmelighedsfuld, trolddomsagtig. Magiske Kvadrater (Tryllefvadrater) fal- des de af Græferen Moschopulos opfundne Sam- menstillinger af et fradratisk Antal Tal, hvorved disse stilles saaledes i Rubrikkerne af et Kvadrat at man af hver enkelt Linie faar samme Sum enten man adderer paalangs, paatvers eller paaffraa. Saaledes vil f. Ex. hosstaaende Kvadrat, som bestaar af Tallene 1-9, i enhver Retning give en Sum af 15. Op- gaven beftaar som oftest i at finde Tal, der giver en opgiven Sum. Magerg, Norges nordligste , er ved det 3 Mil lange, men temmelig smale Magerøfund adskilt fra Fastlandet. Størrelsen er ca. 20 kv.mil. Paa dens Nordside ligger Forbjerget Nordkap (s. d.). Magestifte, Overdragelse af en fast Eiendom mod en anden. Gives der paa den ene eller begge Sider foruden de faste Eiendomme ogsaa Benge eller Løsøre, kaldes dette Mellemlag. Om Magestifte gjelder i det væsentlige samme Retsregler som om Salg. Kun mærkes, at hvor Odelsjord uden Mellemlag magesfiftes med Obelsjord, gaar baade Eiernes og deres Slægters Odelsret over fra den overdragne til den er- hvervede Eiendom. Ved Magestifte behøver kun Adkomstdokumentet paa den ene Eiendom at ffrives paa stemplet Papir til en Tart, der svarer til den værdifuldeste Eiendoms Værdi. Magister, fuldst. Magister artium libe- ralium, en akademisk Værdighed, som har fin Oprindelse fra gammel Tid, før Universiteternes Oprettelse. Navnet skriver sig fra de saakaldte 7 frie Kunster (artes liberalis): Grammatif, Rhe- torit, Dialektif, Arithmetit, Geometri, Astronomi og Mufit, og betegnede den, der var berettiget til at optræde som lærer i disse Videnskaber. Ved Universiteterne var Studiet af de frie Kunster" ent nødvendig Forudbetingelse for Fagstudierne. I det 12te og 13de Aarh. stod Magistergraden i saa høi Anseelse, navnlig i Frankrige, at de mest anfete Mænd fappedes om at opnaa den. Senere sank den i Anseelse paa Grund af Indførelsen af Fakultets- forholdet, som følge af Universiteternes tiltagende Antal og mange i Forbindelse med den opkomne Misbrug. Da i Slutningen af det 18de Aarh. Doctorværdigheden i det almindelige Omdømme stilledes over den altfor hyppig og i Flæng uddelte Magisterværdighed, begyndte i Tyskland mange af de Magistre, der tillige var freerede til Doctores, at benytte sig af denne sidste Titel, hvilket gav Anled ning til megen Strid. Magister discipli- nae faldtes i den katholske kirke den Geistlige i et Kloster, som bestiftedes til at undervise og føre Opsyn med de for Klosterlivet bestemte Børn. - Magister scholarum, en ved en Hovedkirke ansat Skoletilsynsmand, Forsanger og Koranfører. - Magister matheseos, Mathematikens Lærer eller Mester", kaldes fra gammel Tid af den pythagoræiste Læresætning (f. d.). Magister Magna Charta, bet store Kart (Brev)", engl. The great charter, faldes det Friheds- brev, som Adelen og Geistligheden i England 1215 tvang Kong Johan uden Land til at under- strive. Allerede Henrik den første søgte at befæste sig paa Tronen ved udstedelsen af et Friheds- breb (Charta libertatum). Dette Dokument stad. fæstede de angelsachsiste, angivelig af Edvard Con- fessor samlede Netsstatuter med de af Vilhelm Erobreren gjorte Forandringer, lovede Agteise for Kirkens Gods og Friheder, ordnede Lensforholdene og gav Byen London store Privilegier. Ogsaa Kongerne Stefan og Henrif den anden, hvis Net til Tronen var tvivlsom, bekræftede frivillig fine Forgjængeres Indrømmelser. Derimod foran- ledigede Johans usle Regjering Adelen og Geist- ligheden til med væbnet aand at aftvinge ham Stadfæstelsen af Nationens Friheder. Efter tre Dages Underhandling paa Runnymede ved Wind- for maatte han 19de Juni 1215 underskrive det nye Frihedsbrev, som faldtes Magna Charta. Dette Dokument indeholder i 60 Artifler Bekræf- telse paa Edvard Confessors Love, Vilhelm den førstes Forandringer heri samt Charta libertatum med vigtige Endringer og Udvidelser. Geistlig heden fit fine Interesser bedst varetagne og fit bl. a. fuldstændig Uafhængighed af den verdslige Jurisdiktion. Lensforholdene blev formildede; Ba- ronerne sfulde kun betale en maadelig fastsat Lens- afgift til Kongen; de kunde derhos gifte fine Døtre med hvem de vilde og havde kun i entelte faa Tilfælde at svare en saakaldt „Nodstat" til Kronen. Kongen forpligtede sig derhos til fun at hæve den bestemte Pengeerstatning for Lenstjenester (scuta- gia) og overordentlige Statter, naar disse paa en Rigsforsamling var blevne ham bevilgede af Adel og Geistlighed. Byerne fit gratis Bekræftelse paa sine Privilegier, Befrielse for iffe lovhjemlede Byrder samt yandelsfrihed. Foruden disse specielle Bestemmelser fastsatte ogsaa Magna Charta flere almindelige retslige Grundbestemmelser. Ingen fri Mand sfulde funne forfølges eller straffes uden efter Dom. Udlændinger fit Ret til frit at drive Handel i England. I det hele Land skulde for Fremtiden bruges ens Maal og Vegt. Endelig
