Madame af fine Underſaatter paa Mauritius oplære i Lon don og Paris i europæiske baandvert, Kunst og Videnskab. I Løbet af jaa Aar skabte han en saa stærk Armé, at han funde giøre de andre Stammers Høvdinger til fine Basaller. Derhos var han velvillig stemt mod Europæernes Fore- stillinger angaaende Afskaffelse af Mennesteofringer og Slavehandel samt Indførelse af Kristendommen. Missionærer nedsatte sig i hovedstaden, og Kristen- dommen begyndte at fæste Rod; men 1828 blev Kongen myrdet af sin Hustru Nanavaluna (den første), som, efter ogiaa at have ryddet nogle af hans Beslægtede af Veien, besteg Tronen og herskede med blodig Despotisme. Hun lagde an paa at ude rydde alle Spor af europæist Civilisation; dette førte 1845 til et blodigt Sammenstød mellem hendes og franske og engelske Tropper. Først efter hendes Død 1861 blev under hendes Søn og Efterfølger Kong Radama den anden Forholdene igjen noget gunstigere for Europæerne. Kongens Tole- rance og civilisatoriske Bestræbelser i Forening med flere af Folket med Uvillie modtagne Love og Forordninger modnede imidlertid hos Tilhængerne af det konservative Parti, der saa sig tilsidefat, Planen om at bringe en Revolution istand. Kong Radama den anden blev 1863 dræbt, og hans Enfe Rabodo under Navnet Rasuherimandsjaka udraabt til Dronning; hun maatte dog gaa ind paa en Konstitution, ifølge hvilken den lovgivende Myn- dighed ikke længer sfulde tilhøre Kongemagten alene, men denne og Folket i Forening. Tillige lovedes de Fremmede lige Beskyttelse med de Ind- fødte samt fri Religionsøvelse. 1865 afsluttede England en Freds, Venskabs- og Handelstraktat med Regjeringen, idet Dronningen tillige lovede at afffaffe den barbariste Giftprøve (en Slags Gudsdom) og ganske ophæve Slavehandelen, samt tilstod alle andre Nationer de samme Rettigheder som Englænderne. Den nuværende Dronning Ranavaluna den anden, som kom paa Tronen 1868, lod fig af indfødte Lærere undervise i Kristen dommen, og i Septbr. f. A. ved hendes Kroning fandt Kristendommens officielle Judførelse Sted; selv lod hun sig med en stor del af Adelen døbe i Begyndelsen af 1869. Siden har Kristendommen giort gode Fremskridt paa Madagaskar. Madame, i Frankrige oprindelig Titelen paa Kongens ældste Broders Gemalinde eller Kongens ældste Datter. Nu betegner Titelen i Regelen enhver gift Kvinde af den lavere Middelklasse. Maddaloni, By i Provinsen Caserta i Syd- italien, 3 Mil nordost for Neapel, med 17,000 Indb. og store ugentlige Markeder for Levnets- midler. Maddikker, d. s. s. Larver, se under Insekter. Madeira (port.) eller Madera (sp.), en Bortu- giferne tilhørende ved Afrikas Vestkyst, hører fil de nordlige fanariste Øer, er ca. 15 kv.mil stor og har ca. 12,000 Jndb. Den var allerede fjendt i Oldtiden, men koloniseredes først 1420 af Portugiserne. Den helt igjennem vulkanske Ø gjennemſtryges efter Længden af et Høideparti, som stiger steilt op i begge Ender og hæver sig mod Midten, hvor det fulminerer i den ca. 6,000 Fod høie Top Pico-Ruivo. Havne mangler aldeles, og de aabne Rheder, som benyttes isteden, maa for det meste forlades under Paalandsstorm. Landets Karattér er vaa Grund af dets Bygning 387 Madeiravine meget malerist. Klimatet er særdeles mildt og stadigt, idet Aarets Middeltemperatur ved Syd- tysten er 16° R. og Forskjellen mellem den varmeste og foldeste Maaned fun ca. 4.8°; sjelden stiger Barmen over 24°, og fun gaufte undtagelsesvis synker den under +10°. Paa Nordkysten er det fjøligere, og om Vinteren tan Temperaturen der synke til +5°. - Jordbunden er særdeles frugt- bar, og Hovedproduktet er Bin (se nedenfor). I den senere Tid dyrkes ogsaa Sutter, Korn, alle europæiske Havefrugter, Bananer, Ananas og Kaffe. Ovenfor den dyrkede Region findes prægtige Skove af Laurbærtræer og store, træagtige Lyngplanter. Af vilde Dyr findes Kaniner og Svin; de sæd- vanlige Husdyr er indførte fra Europa. - Ind- byggerne er for det meste Efterkommere af ind- vandrede Portugisere; derhos findes Negre, Mulatter og nogle hundre indvandrede Euglændere. Den danner med nogle nærliggende mindre en egen Forvaltningskreds umiddelbart under den portu- gifiste Regjering, men Handelen er mest i Eng. lændernes Hænder; Indførselens Værdi beløb sig 1870 til henved 275,000 Pd. Sterling, Udførselens til 177,000 Pd. Sterling. -Hovedstad er Funchal (f. d.). Madeira, en af de mægtigste Floder i Syd- amerika, dannes af flere mindre Floder (Mamore, Jtenez, Beni, Guapore, San Miguel m. fl.), som forener sig paa Grændsen af Brasilien og Bolivia. Efter disse Hovedtilløbs Forening gaar Madeira mod Nordost, stadig optagende mindre Tilløb, og falder i Amazonfloden. Dens Længde fra Sam- menløbet med Beni er ca. 200 mil. Madeiravine faldes de paa Zen Madeira avlede stærke, fyrige og velsmagende Vine. De deles i tre hovedklasser; Malvasier Madeira, Dry-Madeira eller Madeirajekt og Tinto. Malvafter-Madeiraen, som i England ogsaa kaldes Madeira-Malmsey, erholdes af Vinstoffe, som blev forplantede til en 1421 fra Kreta, og som bærer meget store Drueflajer. Den har en meget fin, sødlig og stærk Smag og bliver med Aarene stedse bedre. Den først af Druerne pressede Most, som faldes Pingo, afgiver en overordentlig fin, delikat og lysfarvet Bin; man presser dog Skallerne og Stilfene endnu en Gang, hvorved man erholder den saakaldte Moste, som afgiver en meget fyldig og i de første Aar haard Vin, men som sædvanlig bruges som Tilsætning til Bingoen. Malmsey- Madeiraen presses af Druer, som vorer i Dens sydlige, klippefulde Egne, hvor de er udsatte for Solstraalernes fulde Paavirkning og ifte afplukkes, førend de er overmodne. Dry-Madeiraen er ravfarvet, spirituos, aromatist, men lidt bitteragtig og har ofte en svag, mosfuslignende Bismag; den bliver ofte farvet mørk med Tinto. Da den vinder betydelig i Godhed ved at passere Linien, sender de engelske Handelshuse paa Madeira den ofte til Ostindien og tilbage igjen, og den benævnes da East-India-Madeira; paa selve Den faldes den Vinho de rota. Man naar imidlertid nu paa Madeira næsten det samme Maal ved at lagre Vinen i ophedede Rum, hvorved den allerede efter nogle Maaneders Forløb bliver ligesaa god, som om den havde henligget 5-6 Aar. I samme Hensigt nedgraver man ogfaa den paa Flafter af- tappede Vin i dybe Gruber, som er fyldte med Hestegjødning. Tinto er af rød Farve og saa 25* -
