- Mackenzie under 69° n. Br. Dens betydeligste Bifloder er fra Best Mountain-River og fra Øst Great-Bear- River. Egentlig er Mackenzie dog fun en Del af en større, i det hele ca. 550 Mil lang Strøm, som i fit øvre Løb kaldes Athabasca. Den op- dagedes 1789 af Alexander Mackenzie, efter hvem den har faaet Navn. 384 Mackenzie, Henry, engelsk Romanforfatter, f. 1745, d. 1831, studerede Retsvidenstaben og blev Sagfører i Edinburgh. 1771 optraadte han med sin første Roman, The man of feeling", der er holdt i en blød og følsom Tone. Som et Side- eller Modstykke til den udgav han senere The man of the world", som efterfulgtes af „Julia de Roubigné-. Siden 1778 udgav han Tidsskriftet The Mirror" og senere et andet med Titelen The Lounger"; i begge strev han talrige Opsatser, der robede en Vittighed og Humor, som iffe tom frem i hans Romaner. I det sidstnævnte af sine Tidsskrifter var han den første, som optraadte og henledede Publikums Opmærksomhed paa Robert Burns og hans Digtning. Til The Highland society" af lagde han i 1805 særskilt trykt Beretning om de osfianste Digte, hvis Egthed han forsvarede. Han strev ogsaa flere Flyveskrifter til Forsvar for Pitts Forvaltning og blev 1804 Generaltontrolør for Sfatterne i Slotland. Som Romanforfatter var Mackenzie en Efterligner af Sterne, hvem han iffe naar i humor, men hvem han overgaar i Finhed og Smagfuldhed. Mackintosh (udt. Makkintoji), Charles, skotsk Remifer, f. 1766, d. 1843, har indlagt sig store Fortjenester af flere Grene af den industrielle Kemi. Saaledes fabrikerede han ca. 1820 i fit femiffe Etablissement i Nærheden af Glasgow først Bly- suffer i det store, hvilket tidligere aldrig havde været gjort i Storbritannien, forbedrede 1825 Fabrikationen af Pariser- og Berlinerblaat og op- fandt f. A. en Methode til at fabrikere Staal ved Glødning af Smedejern i Kulvandstofgas. Det, som gjorde ham mest bekjendt, var dog Opfindelsen af de vandtætte Stoffer, der bestaar af et dobbelt Lag Tøi, forbundet ved Kautsjufopløsning, og hvoraf de efter ham benævnte Overfrakter for- arbeidedes. og Mackintosh, Sir James, engelsk Retslærd og Statsmand, f. 1765, d. 1832, studerede først Medicin og bereifte derpaa Frankrige, Holland og Tyskland, strev efter sin Tilbagefomst 1791 Vindiciae Gal- licae, or defence of the French revolution", et varmt og glimrende Forsvarsskrift for Revolutio nen, hvilket bevirkede, at den lovgivende Forsam ling tildelte ham franst Borgerstab. Han git nu over til Retsvidenskaben, blev 1795 Sagfører og holdt derpaa Forelæsninger over Natur- og Folkeret ved Lincolns-Inn. 1799 udgav han Discourse on the law of nature and nations", som blev modtaget med stort Bifald. 1803 gif han til Indien som Direktør for Kriminalretten i Bombay, men nødtes 1811 af Sngelighed til at vende til- bage, hvorefter han 1813 inovalgtes i Uuderhuset. Her arbeidede han ivrig for Reformen i Straffe- lovene og var efter Sir S. Romillys Død den egentlige Leder af denne Reform; stor Anerkjendelſe vandt han ogsaa ved sin Deltagelse i Forhand- lingerne om Fremmedbillen, om Religionsfrihed, om Slavehandelen og om Koloniernes Ret til selv at forvalte fine Anliggender. Han var den første, Mac Mahon som talte for Grækenlands Uafhængighed; 1831 var han en af de kraftigste Forkjæmpere for Re- formbillen. 1818-24 var han Professor ved det ostindiske Kollegium i Haileybury og 1822-23 Rektor ved Glasgows Universitet; 1827 udnævntes han af Canning til Geheimeraad og blev 1830 Medlem af Kommissionen for Indiens Anliggender. Foruden de forhen nævnte Strifter har han for- fattet Dissertation on the progress of ethical philosophy" (i,Encyclopaedia Britannica"), Hi- story of England" (i Lardners Cyclopaedia") samt en ufuldendt History of the revolution in England in 1688". Mac Mahon (udt. Mat Maong), Marie Edme Batrice Maurice, Greve, Hertug af Magenta, Marstal af Frankrige, bekjendt fransk Hærfører og Statsmand, f. 1808, nedstammer fra en irst Fa- milie, som efter Stuarternes Fordrivelse udvandrede til Frankrige. Han besøgte fra 1825 Militærstolen i St. Cyr og derefter Generalstabsskolen, som han forlod 1830. Derpaa deltog han med udmærkelse i Expeditionen til Algier, var 1832 med ved Ant- werpens Beleiring og var derpaa 1837 Adjutant hos General Damremont i Algerien, hvor han blev saaret under Stormen paa Konstantine; 1840 fit han kommandoen over den 10de Bataljon og opholdt sig derpaa til 1855 ved Arméen i Afrika, hvor han 1842 blev Oberst ved 2det Regiment af Fremmedlegionen, 1845 Oberst ved et Linie regiment og 1848 Brigadegeneral. 1852 blev han Divisionsgeneral og derpaa Generalinspektør for Infanteriet; 1855 faldtes han tilbage fra Afrika, fif Befalingen over første Infanteridivision i 1ste Korps af Nordarméen og fort efter over 2det Korps i den orientalske Armé efter Canrobert. han ankom til Leiren for Sebastopol netop i rette Tid for at udføre den heldige Storm paa Malakof og udnævntes til Belønning 1856 til Senator; som saadar var han den eneste, der stemte imod den saakaldte Sitterhedslov. Derpaa gif han igien til Algerien, fit 1858 Overkommandoen over de der- værende Stridskræfter og udnævntes 1859 til Chef for 2det Arméforps i den italienske Krig. Her af gjorde han Slaget ved Magenta til Franskmændenes og Italienernes Fordel, idet han paa eget Ini- tiativ og Ansvar tastede sig ind i Fiendens høire Flanke. Til Belønning for denne Bedrift ud- nævntes han til Marstal og Hertug af Magenta. Kort efter deltog han ogsaa i Slaget ved Solferino. Efter Freden blev han Chef for Militærkredsen i Lille og blev 1864 Pélissiers Efterfølger som Generalguvernør i Algerien. Ved udbrudet af den franff-tyste Krig 1870 fit han Overbefalingen i det østlige Frankrige, hvor hans eget samt Douays og og Faillys Arméforpser stod under hans Kom- mando. 6te Aug. blev han slagen ved Wörth og trat sig med fine Tropper tilbage til Châlons, hvor han samlede en ny Armé af 4 Korpser. Mod fin Billie maatte han drage mod Nerd til Maas for at bringe den i Metz indesluttede Bazaine Hjelp. Den tyske Armé fulgte efter, indhentede ham og nødte ham efter flere Træfninger til at fafte sig ind i Fæningen Sedan; 1ste Aug. blev han her haardt saaret og maatte overgive Kommandoen, hvorefter han ved Sedans Kapitulation 2den Septbr. tom i tyst Krigsfangenskab. Efter Freden i Ver- sailles tog han Overbefalingen over Versailles- arméen og dæmpede med denne efter blodige Kampe
