Macdonaldsøerne vendt i aktiv Tjeneste i Italien, udmærkede sig der- paa i høi Grad i Slaget ved Wagram, blev til Belønning Marstal og fif Titel af Hertug af Tarent. 3 Augereaus Sted fit ban 1810 Befalingen over det 7de Arméforps i Spanien, hvormed han efter at have forenet fig med Suchet flog Spanierne ved Cervera. Under Felttoget mod Rusland 1812 førte han det 10de Armékorps, som opererede mod Niga; under hans Kommando stod York med Preusserne, jom paa Tilbageveien stilte sig fra ham. 1813 del tog han i Slagene ved Lützen og Bautzen, komman derede efter Vaabenstilstanden det 11te Arméforps og blev 26de August slagen ved Kazbach af Blücher. Bed Leipzig hæmpede han 16de og 18de Oktober i Centrum, fik den 19de det verv at dække Hærens Tilbagetog og funde efter Sprengningen af Elster- broen fun redde sig ved at svømme over Floden. Efter Paris's Kapitulation raadede han Napoleon til at takke af, hvorfor han efter Restaurationen blev Pair og Chef for den 21de Militærdivision. Ved Napoleons Tilbagekomst stod han i Spidsen for Hertugen af Angoulêmes sær, som skulde af ffjære Napoleon Veien til Paris, men efterat hans Tropper var gaaede over til Napoleon, ledsagede han Ludvig den attende paa Flugten og tilbragte Resten af de 100 Dage paa fine Godser. Efter den anden Restauration blev han reslegionens Kansler og Majorgeneral for Garden. I Pairs fammeret forsvarede han den konstitutionelle Fri- hed og trak sig efter Julirevolutionen tilbage til Privatlivet. Efter 383 Mackenzie Macerata (udt. Matsjerata), Provins i Ita lien, ca. 50 kv.mil stor, med 237,000 Judb. Hovedstaden, Macerata, paa Toppen af en Høi, forbi hvilken Floden Potenza finder, har 20,000 Indb., et 1824 grundet Universitet med kun ét Fakultet, for Netsvidenskaben, en teknisk Skole og flere Samlinger, af hvilke den Familien Campag noni tilhørende Samling af gamle Indskrifter er den mærkeligste. I nærheden er Ruiner af det gamle Ricirea. Machiavelli, se Macchiavelli. Maciejovice, Gods i det russiske Guvernes ment Sjedlets, 10 Mil fra Warschau, bekjendt ved det Slag, som stod her 10de Oktober 1794, og som endte med Kosciuszfos Nederlag og Tilfange tagelje. Maciejovski, Waclaw Alexander, polst Histo- rifer, f. 1793, b. 1875, studerede i Krakau, Bres- lau, Berlin og Göttingen. Efter i fort Tid at have virket som Lærer i den gamle Literatur ved Lycéet i Warschau blev han 1819 Professor i Nomerret ved Universitetet sammesteds, hvilket Embede han indehavde til Universitetets Ophævelse 1831. 1838 blev han Professor i den gamle Literatur ved det geistlige Akademi og i romersk Retshistorie ved Gymnasiet i Warschau samt der- hos Dommer ved Civilretten sammesteds. Han var Medlem af Kommissionen for Udarbeidelse af en ny Lovbog for Polen, og denne Stilling førte ham til nærmere at studere den ældre slaviske og særlig polske Retshistorie. Af hans Skrifter er Retshistorie", 4 Bd., 1832-35) det vigtigste. Macdonaldsøerne, en gruppe i det Indiffe,,Historya prawodawstw slovianskich" (Slavist Hav, paa 53° 1. Br. og 90° g. 2., opdagedes 1853. Den største af Øerne er ca. 20 kv.mil stor, med 5,000 Fod hoie Bjerge. Ved Kysterne findes tal- rige Starer af Sjøelefanter og andre Sjøpattedyr. Macedo, Joaquim Manoel de, brasiliansk Dig- ter, f. 1820, studerede Medicin i Rio Janeiro, blev senere Professor i Fædrelandets Historie ved Collegio Imperial de Pedro II., Medlem af De- puteretkammeret og Vicepresident i det brasilianske geografiffe Institut. Han er fit Fædrelands frugt. bareste og mangesidigste Digter, medens han i Gedigenhed, Dybde og Originalitet ftaar tilbage for Magalhães og Gonzalves Diaz. Han har ffrevet mange lyriske Digte, der er spredte i Blade og Tidsskrifter; af hans dramatiske Berker har Cobè" (1852) og Komedierne,,Fantasma branco" (1856) og,,Luxo e Vaidade" (1859) gjort mest Lyffe paa Scenen. Det lyriff-epiffe Digt,,A Ne- bulosa" (1857), som er det i udlandet mest be- fjendte af hans Berfer, vafte uhyre Opsigt i Bra- filien og minder i fine fantastiske Overdrivelser om Victor Hugo; enkelte Natursfildringer er af nd- mærket Stjønhed. Ogsaa ved fine Romaner, af hvilke de mest yndede er A Moreninha" (1844) og „O moço louro" (1845) har han vundet stort Bifald. Macer, Emilius, romersk Digter, d. 17 e. Kr., nævnes som Forfatter til et Digt om Fuglene med Titelen,,Ornithogonia" og et over Slan- gerite,,,Theriaca". Af disse er intet opbevaret; det ham tilskrevne Digt,,De naturis herbarum" er forfattet i Middelalderen. En anden Digter, der ogsaa hed Emilius Macer, var en Ben af Ovid; han skrev under Titlerne,,Bellum Tro- janum" eller,,Antehomerica" og,,Posthomerica" Efterligninger af Homer og de cyfliffe Digtere. 1 Mack von Leiberich, Karl, Friherre, øster- rigst Feltherre, f. 1752, b. 1828, blev 1781 Rap- tein i Generalstaben, deltog ved udbrudet af Krigen med Tyrkerne i Udkastet til Operationsplanen, blev Laseys Adjutant i Ungarn, efter Belgrads Indtagelse Oberft og 1793-94 Generalstabschef i Nederlandene. Senere blev han Feltmarstal- løitnant ved Rhinarméen, git efter Freden i Campo- Formio 1798 til Neapel for ifølge Kong Ferdi nands Duske at tage Overbefalingen over den neapolitanske hær mod Franskmændene og var i Begyndelsen heldig i flere Træfninger. 27de No- vember besatte han det af Franskmændene Dagen før forladte Rom og sammen med Englænderne ogsaa Cività-vecchia, men nødtes paa Grund af Troppernes demoraliserede Tilstand snart til Til- bagetog. Da der tillige i Neapel udbrød en Op- stand af Lazzaronerne, flygtede han til den fiendt- lige General Championnet, førtes som Krigsfange til Frankrige, men undveg 1800 fra Paris. 1804 fik han Generalfommandoen i Tyrol, Dalmatien og Italien og stod 1805 i Spidsen for den øster- rigste sær i Tyskland. JOktober blev han slagen ved Jller, kastede sig derpaa ind i Ulm, men overgav sig allerede et Par Dage efter med 20,000 Mand til Franskmændene. Han blev sat i Frihed paa Eresord og vendte tilbage til Østerrige, hvor han stilledes for en Krigsret og dømtes til Døden. Dommen blev dog formildet til Kassation og 20 Mars Fæstning; 1819 blev han benaadet og er- holdt derefter til fin Død Pension som Felt marstalløitnant. Mackenzie, Flod i britisk Nordamerika, ud- springer af den store Slavesjø, løber mod Nord i en Længde af 256 Mil og falder i Nordishavet
