Maar Maar (Mustela), Slægt af Rovdyrene, har et libet, ægrundt Hoved, slank og langstrakt Strop, lave Ben, buffet Hale og fin, tæt og fyldig Pels. Maarene opholder sig i Skovene og lever af Fugle og mindre Pattedyr. Husmaaren (M. Foina) er brun med hvid Strube; Stov= maaren (M. Martes) har gulagtig Strube. Begge gjør baade Nytte og Skade, men jages ivrig for fit Stinds Styld, som er et meget værdifuldt Bels- verk. Til Maarslægten henhører ogsaa Ros- fatten (f. d.); sammen med Sterne, Zobelen, Stinkdyrene o. fl. udgjør Maarene en egen Fa- milie inden Rovdyrenes Orden. Maarelven, Vasdrag i Telemarken, løber ud fra det 12 Mil lange Maarvand ved Grændsen 1½ af Buskeruds Amt, gaar mod Øst og senere mod Syd og falder i Tinsjøen; den er 32 n. Meil lang. Maas (udt. Mas), fr. Meuse, Biflod til Rhinen, udspringer i det franste Departement Haute-Marne, ved Landsbyen Meuse, løber gien nem det nordøstlige Frankrige og Belgien ind i Holland, forbi Mastricht, danner derpaa en fortere Strækning Grændsen mellem hollandsk og belgist Limburg og forener sig ved Gorkum med Rhin- armen Waal. Den forenede Flod, som fører Nav- net Merwe, deler sig i to Arme, West-Kiel og Merwede; den første deler sig i en Mængde Arme, som snart forener sig igjen i den brede Strøm Hollands-Diep, der efter et Par Mils Løb atter deler sig i Haringvliet og Krammer, hvilke paa hver sin Side af Den Overflakkee falder i Nord- sjøen. Merwede flyder mod Vest til Dordrecht og deler sig i to Arme, af hvilke den nordlige ved bliver at benævnes Merwede og ovenfor Rotter- dam forener sig med Rhinarmen Leck, hvorefter den samlede Flod igien antager Navnet Maas, medens den sydlige kaldes Gamle-Maas. De to De to Arme forener sig nedenfor Brielle og falder gien- nem en 1 Mil bred Munding i Nordsjøen. Maas er ca. 108 Mil lang og er seilbar fra Sedan. Af dens Bifloder mærkes paa høire Side Meurthe og Chiers, Roer og flere mindre Vandløb; paa venstre Side Sambre. Maaso, Prestegjeld i Finmarkens Amt, beftaar af Sognene Maasø og Kjelvik. 380 Macaulay dicti (9 Bd., 1668-1702) den første fritiske Fremstilling af Benediftinerordenens Historie. Mably (udt. Mabli), Gabriel Bonnet de, franst Publicist, f. 1709, d. 1785, var en ældre Broder af Filosofen Condillac (f. d.). Han indtraadte i den geistlige Stand, underhandlede 1743 med den preussiste Gesandt i Paris og gjorde Udkast til den Traktat, som Voltaire overbragte Fredrik den anden, men levede forøvrigt i det væsentligste til- bagetruffet og for fine Studier. Foruden ved mange forskjellige Skrifter opnaaede han stor Be- rømmelse ved Udgivelsen af Entretiens de Pho- cion (1763), som er skrevne i liberal Aland og navnlig søger at vise Nødvendigheden af at bringe Politiken i Overensstemmelse med Moralen. Mabuse (udt. Mabys), Johan de, berømt bel- gift Maler, f. ca. 1470, d. 1532, hed egentlig Gessart eller Gossaert. Efter i længere tid at have dyrket sin Kunst i sit Fædreland gik han til Italien. Nogen Tid efter reiste han til London, hvor han malede Henrik den syvendes Formæling med Elisabeth af York samt Portræter af Kongens Børn. Senere opholdt han sig paa forskjellige Steder, deriblandt i Antwerpen, hvor han døde. Hans Billeder falder i to Grupper, de, som var malede før hans Ophold i Italien, og de, som blev til under og efter dette. I de førstnævnte er hans Kunst mere tiltalende og eier den van Eyd'ste Stoles Naivitet, djerve Birkelighedssans og stærke Farvegivning, medens han i Italien for en stor Del mistede disse Egenskaber og isteden paa en noget overfladist Maade tilegnede sig An- tifens Frihed i Formen. Hans Billeder er ikke sjeldne i Samlingerne; blandt de fortrinligste fra hans første Periode fan nævnes Kongernes Til- bedelse" i Howard Castle i England, den samme Fremstilling i Louvre og fra hans anden Periode en Danae m. m. i Pinakotheket i München. Macaulay (udt. Makaali), Thomas Babing- ton, berømt engelst Historieskriver og Kritiker, f. 1800, b. 1859, studerede i Cambridge og blev 1826 Advokat. Allerede som ung Student havde han udgivet flere poetiske Arbeider, deriblandt Pris- digtene Pompeji (1819) og Evening (1821). 1825 strev han i Edinburgh Review" en Af- handling om Milton og begyndte derved Rækken af de ypperlige, aandrige og grundige literære Kritiker og Afhandlinger, som 1841 uden hans Autorisation blev udgivne under Titelen Critical and miscellaneous essays og senere af ham selv fom Critical and historical essays, contributed to the Edinburgh Review (3 Bd., 1843). 1830 blev han valgt til Medlem af Underhuset, hvor han var en ivrig Forsvarer af Parlamentsreformen; 1832 blev han Statssekretær for Indien og gir 1834 til Indien som Mediem af Naadet i Kalkutta og Guvernør i Agra. Her samlede han Materia- lierne til sine berømte Essays on Clive" og til ,,Warren Hastings" famt udarbeidede en fortræffe Mabillon (udt. Mabijong), Jean, fransk Værd, f. 1632, d. 1707, indtraabte 1654 i Benediktiner ordenen, blev 1663 Konservator for Mindesmær ferne i St. Denis og indtraadte 1664 i Abbediet St. Germain ved Paris. Han blev Grundlægge ren af den videnskabelige firkelige Diplomatik, hvis Grundsætninger han fremsatte i sit flassiste Berk De re diplomatica" (1681). 1682 sendtes han af Colbert til Burgund og 1683 til Tyskland for at samle Materialier i Arkiver og Bibliotheker til Frankriges Historie. Resultaterne af denne Reise, som delvis er nedlagte i 4de Bd. af hans Vetera analecta" (4 Bd., 1675-85), bevægede Kongen til 1685 at sende ham til Italien, hvor han opdagede mange vigtige Dokumenter, som han tildels offentlig Lovbog, baseret paa de Judfødtes fuldstændige liggjorde i fit Musaeum Italicum, seu collectio veterum scriptorum ex bibliothecis Italicis eruta (2 Bd., 1687-89). For det kongelige Bibliothek i Paris samlede han ca. 3,000 sjeldne Bøger og Manuskripter. Han redigerede desuden den hellige Bernhards Berker i den store Udgave af Kirke fædrene, som St. Maurus's Kongregation foran- ftaltebe, og gav i Annales ordinis Sancti Bene- igeftilling med Europæerne, hvilken dog paa Grund af fin Frisindethed ikke blev antagen af det oft- indiffe Kompagni. 1838 vendte han tilbage til England og blev paany indvalgt i Underhuset. Fra September 1839 til Ministeriet Melbournes Afgang var han krigssekretær og 1846-48 Krigs- statmester med Sæde og Stemme i kabinetsraadet. Da han 1847 iffe blev gjenvalgt til Underhuset,
