Maalebord ligningen mellem Maalénheden og den Størrelse, hvis Omfang skal bestemmes, kaldes Maaling. Eftersom Gjenstande eller Stoffer stal maales blot i Længden, eller ogsaa i Breden, eller baade i Længde, Brede og Høide, bar man Længdemaal, Kvadratmaal og Kubik- eller Hulmaal. Da Enheden kan vælges aldeles vilfaarlig, er i Rege- len de forskjellige Landes Maal temmelig meget forskjellige; i den senere Tid har dog flere Lande indført det franske metriske System, der er det fuldkomneste, som for Tiden eristerer (se Metrist Maal og Vegt). 3 Mathematiken forstaaes ved Maal for en Størrelse en anden Størrelse, der gaar et helt Antal Gange op i den første; gaar den samtidig et helt Antal Gange op i to eller flere Størrelser, siges den at være fælles Maal for disse. Naar to Størrelser har et fælles Maal, faldes de tommensurable; har de intet saadant, benævnes de inkommensurable. I Arithmetiken pleier man at indskrænke Begrebet til de hele Tal; et Tal, hvori intet andet end det selv og 1 gaar op, som altsaa iffe har noget andet Maal end En heden og sig selv, faldes et Primtal; to Tal, som intet fælles Maal har, kaldes indbyrdes Primtal (se Primtal). Maalebord, et Landmaalerinstrument, ved hvis Hjelp Punkter og Vinkler afsættes fra Terrænet paa det paa Bordet anbragte Papir; det bestaar af et paa et Stativ staaende Tegnebret, som kan dreies rundt og ved hjelp af Skruer gives en nøi agtig horizontal Stilling (se forresten Landmaaling). Maalebrev, et af Toldvæsenet udstedt Doku- ment angaaende et Stibs Drægtighed, efter hvilket de forskjellige Skibsafgifter opkræves og udredes. Maalekjede, en kjede af Jern- eller Staal traad, hvormed Afstande maales. Den gjøres i Regelen iffe over 10 Meter lang, da den ellers er vanskelig at faa straft aldeles ret; de enkelte Led gives en Længde af 50 Ctm. Den fan i hver Ende være forsynet med en Ring til at træde ind paa Stokke, som ved Brugen stiffes i Jorden. Maalere (Geometrae) faldes farverne af visse Natsommerfugle; deres forreste Fodpar er adskilte fra de bagerste ved et langt Mellemrum, hvorfor de, naar de fryber, ffiftevis tager fat med disse to Sæt Fødder og saaledes faar udseende af at maale" de Gjenstande, som de fryber hen over. Maalestok, Redskab i Form af en Stof, Stang eller Lineal, hvormed Afstande maales og afsættes; ogsaa den Grad af Formindskelse eller Forstørrelse, hvori Gjenstande paa Tegninger fremstilles, eller hvori Jordoverfladen gjengives paa Karter. Maalselven, 1) Vasdrag i Tromsø Amt, løber ud af Rostavand, gaar først mod Vest og derpaa mod Nordvest og falder i Malangsfjord. Dens Længde er 12 n. Mil. Den optager flere betydelige Bielve, deriblandt Divielv, Tamokelv, Tag elv og Bardoelv, og er i Forhold til fit korte Løb meget vandrig. Stray ovenfor fin Forening med Bardoelv danner den en anselig Fos, men er baade ovenfor og nedenfor farbar i næsten hele fin Længde. 2) Prestegjeld i Maalselvens Dal- føre, bestaar af Sognene Maalselven, Bardo og Øverbygden. Maalstræv, se Skandinaviske Sprog og Lite raturer. Maaltrost (Turdus musicus), Fugl af Troste familien, er lidt mindre end den almindelige Trost 378 Maane (f. d.), oventil olivengraa og under Bugen hvidgul med brune Fletter. Den er en af de nordiske Landes fortrinligste Sangfugle. Maaltroften antommer i April og drager igjen mod Syd i September. Dens muntre, melodiste Sang høres langt ud paa Sommeren, især Morgen og Aften. Dens En Maane faldes enhver Drabant eller Biplanet, som bevæger sig omkring en større Planet. Sær: lig bruges Navnet om Jordens Maane, der i Forhold til fin Hovedplanet er større end alle andre bekjendte Maaner. Dens Radius er 0.27s af Jor- dens Radius eller 234.6 geogr. Mil. Under For- udsætning af, at Maanen er en Kugle, findes dens Overflade og Volum sammenlignet med Jor- dens ved at kvadrere og fubere dette Forholdstal; man faar da Overfladen omtrent 1/13 og Rum- fanget 49 af Jordens. Da Maanens Masse tun er so, saa bliver dens Tathed 4/80 eller omtrent 0.s af Jordens, og Tyngden paa dens Overflade 13/so eller % af Tyngden paa Jorden. Middelafstand fra Jorden er 51,800 Mil; men paa Grund af Excentriciteten varierer Afstanden mel lem 48,000 og 55,000 Mil. Den Bevægelse, som Maanen udfører om Jorden paa Grund af dennes Tiltrækning, forstyrres i iffe ringe Grad ved Solens Tiltrækning. De største af disse Pertur bationer eller Afvigelser fra den elliptiske Be- vægelse faldes Evektionen, Variationen og den aarlige Ligning (Jevning); den første fandtes ved Observation allerede i Oldtiden af Ptolemæus, de to andre af Tycho Brahe, men først i Newtons Gravitationslov fandt man den fælles Aarsag til disse og mange andre, tildels meget indviklede Uregelmæssigheder ved Mannens Bevægelse. anden meget mærkbar Virkning af Solens Til- træfning beftaar i, at det Plan, hvori Maanen bevæger sig om Jorden, har en foranderlig Be- liggenhed, nemlig saaledes, at dets Skjæringslinie med Jordbanens Plan (Knudelinien) gaar helt rundt i 18.6 Aar. Samtidig med, at Maanen be- væger sig i sin Bane om Jorden, dreier den sig ogsaa om sin Are, under hvilken Omdreining den altid vender samme Side mod Jorden. Dog har man fundet, at den mod Jorden vendte Side iffe altid er nøiagtig den samme, men at Maanen til- syneladende udfører smaa Oscillationer, saaledes at den synlige Del af Maanens Overflade ikke bliver ganske den samme paa forskjellige Steder af Jorden og til forskjellige Tider. Dette faldes Maanens Libration. Da Maanen i Løbet af en Maaned (f. d.) stadig forandrer Stilling i Forhold til Jorden og Solen og fun modtager fit Lys fra Solen, viser den sig med forskjellige Faser, alt efter- som den vender en større eller mindre Del af sin oplyste Side mod Jorden. Naar den saaledes er i Konjunktion (s. d.) med Solen, er den usynlig (Ny- maane); omtrent 7 Døgn senere er den, idet dens høire Halvdel sees, i første kvartér. En Uge efter sees den hele mod Jorden vendende Del (Fuldmaane) og atter om en uge fun dens venstre Halvdel (fidste Kvarter). Den fysiske Bestaffen- hed af Maanens Overflade har man faaet et temmelig nøie Kjendskab til. Nogen Atmosfære har man ifte funnet opdage Spor af. De store, lidt mørkere Pletter, som sees med blotte Dine, gaar fra gammel Tid under Navn af have", men det er iffe andet end store Sletter. Omkring Kvartererne, naar Solstraalerne falder Lodret paa Synslinien,
