Løiten - Loiten, Prestegjeld i Hedemarkens Amt. Leitnant (fr. Lieutenant, egentl. Stedfortræder), den laveste Officerscharge i Arméen og Marinen. Løitnantschargen er sædvanlig delt i to Klasser, en høiere (Premierløitnant) og en lavere (Sekondløit- nant). I Norge stjelnes desuden mellem fast ansatte Løitnanter, som lønnes af Staten det hele Aar, og Sekondløitnanter uden fast Løn, hvilke er værneplig tige og fun oppebærer Gage, naar de gjør Tjeneste. Lokke, Jacob Olaus, norst Skolemand, f. 1829, d. 1881, blev Student 1848 og tog 1852 filologist Embedsexamen. 1855 blev han Adjunkt ved Lille- hammers lærde Stole, hvilket Embede han inde havde til 1861, da han i samme Egenskab for- flyttedes til Kristiania Kathedralskole. Her virkede han fra 1862 som Overlærer til sin Dod. Han gjorde flere Reiser til Udlandet, deriblandt et Par Gange med offentligt Stipendium. Fra 1867 var han Medlem af Videnskabsselskabet i Kristia nia. 1869 deltog han i det nordiske Retskriv ningsmøde" i Stockholm, hvor han var et virksomt Medlem af den Komité, som formulerede de nye Retskrivningsregler. Løkke strev adskilligt i Aviser og Tidsskrifter, men som Forfatter er han bleven mest bekjendt ved flere tildels fortrinlige Stole bøger, han har udgivet. Af dem maa særlig nævnes en større og en mindre norst Grammatit (den sidste hidtil udkommet i 15 Oplag), en større, udmærket tyst Grammatit, to Samlinger engelske Stileøvelser, en engelst Læsebog samt en Samling „Engelske Forfattere i Udvalg" (1875), forsynet. med fortræffelige oplysende Anmærkninger. Lokkens Werk, ogsaa kaldet Meldals Vert, tidligere et Kobbervert i Ørkedals Fogderi, Sondre Trondhjems Amt. Ertsen opdagedes 1652, og tre Aar efter blev Verket fat i Drift under lovende Udsigter; i længere Tid gav det et rigt Udbytte, som endog i Midten af det 17de Aarh. oversteg det ved Røros indvundne Kvantum Kobber. Efter 1671 begyndte Ertsmængden at aftage, og 1842 blev Driften indstillet. - Len (Acer), Slægt af Træer af Lønfamilien (Acerineae), som omfatter Træer med modsatte, haandfligede Blade, 5 Bæger- og Kronblade, 8-10 Støvdragere og en Frugt, der spalter sig i to vingede Nødder. I Norge voyer den alminde lige eller tand bladede Løn (Acer platanoides) vildt til 61% n. Br. Det er et smuft Træ, som naar en Høide af 70-90 Fod og gjerne vorer raukt med en smut Krone, hvorfor det ogsaa hyppig plantes i Parkanlæg og Alléer; plantet forefindes det i Norge indtil Lofoten (68° 12). Træet er haardt, temmelig fint og særdeles vel ffiffet til Snedker- og Dreierarbeider.-Platan Lon ell. Balbirkløn (Acer Pseudoplatanus) har Blomster i hængende Klaser, Blade, som paa Overfladen er blege, og opad- frummede Vinger paa Frugterne. Den bliver af omtrent samme Størrelse som den foregaaende; i Norge forekommer den kun plantet, men trives da næsten ligesaa langt mod Nord som hin. Ogsaa denne Arts Ved er smuk og værdifuld. Af de mange udenlandske Arter, der hyppig plantes ogsaa i Norge, fan især mærkes Sufferlønnen (A. saccharinum), som vorer vild i Kanada og der tjener til Fremstilling af Suffer. Den Saft, som om Baaren stiger op i Træet, indeholder nemlig indtil 3 Procent Rørsuffer (hvilket ogsaa, men i mindre Grad, er Tilfældet med den almin - 374 Love delige Løn); man borer eller hugger i Stammen et Styffe over Jorden og opfanger den udflydende Saft, som derpaa uden videre inddampes til en tyk Sirup, der i Former stivner til et haardt, brunrødt Suffer. Lönnrot, Elias, berømt finst Sprogforster, f. 1802, fom 1822 til Universitetet i Abo, hvor han studerede Filosofi, Filologi og Naturvidenskaber, gif derpaa til Helsingfors, hvor han lagde sig efter Medicinen, og virkede siden 1833 som Læge i Kajana. 1853 faldtes han til at blive Castrens Efterfølger som Professor i finst Sprog og Lite- ratur i Helsingfors, fra hvilket Embede han tog fin Afsted 1862. Han havde allerede fra 1828, for det meste alene og tilfods, bereist Finland, Lapland, Ingermanland og de nordvestlige Guver- nementer i Rusland for at samle Sange, Ord- sprog, Gaader, Eventyr osv., hvilke han har udgivet i fortrinlige fritiske Samlinger. Hans literære Hovedbedrift er Udgivelsen af Kalevala", det finske Nationalepos, som han samlede og sammen- fatte af de enkelte i Folkets Mund levende Sange. Den første Udgave udkom 1835 og indeholdt 32 Sange med tilsammen over 12,000 Bers; i den anden forøgede og omarbeidede Udgave (1849) var Verket steget til 50 Sange med Henimod 23,000 Vers. Hans andet Hovedverk er den store Sam- ling Kanteletar (3 Bb., 1840), hvori han har giengivet 592 mindre, lyriske Folfedigte og 60 balladeagtige Digtninger (Runer). Senere udgav han Suomen kansan sanalaskuja (1842), en Samling af 7,077 finste Ordsprog, og „Suomen kansan arvoituksia" (1844), en Samling af 2,188 finffe og 189 estniske Gaader. Ligeledes har han betydelig Andel i Eero Salmelainens Samling af finste Eventyr og Sagn, Suomen kansan satuja ja Tarinoita (4 Bd., 1854-62). J 1880 udgav han et større Arbeide: „Suomen kansan muinaisia. Loitsurunoja" (Troldruner). Forresten har Lönn- rot udfoldet en utrættelig Virksomhed for Uddan- nelsen af det finske Sprog til Striftsprog, sær- lig ved udarbeidelsen af det af det finste Literatur selskab fiden 1866 udgivne og i 1880 affluttede finst-svenske Lerikon. Derhos har han forfattet fortræffelige Monografier bl. a. over Lappist og Tsjudist, udgivet flere Maaneds- og Ugeskrifter til Folkeoplysningens Fremme og endelig som Med. lem af den finske Salmebogskommission forfattet et større Antal Salmer paa Finst. Losgjænger, en Person, som streifer omkring uden Arbeide og uden at funne godtgjøre at have eller søge lovligt Erhverv. Løsgjængeri var tidligere strafbart i Norge, men ved en Lov af 28de August 1854 er Straffen ophævet for alle dem, som ernærer sig uden at betle eller falde det Offentlige til Byrde. Løsningsret, se Odel. Løsøre, rørligt Gods, kaldes saadanne Gjen- stande, som i Modsætning til fast eller urørligt Gods kan flyttes fra et Sted til et audet uden at stades eller forandres. Love, den store og den lille, to Stjerne- billeder paa den nordlige Himmel, lige under den store Bjørn. Den store Løve hører til Dyrekredsen (s. d.), og i dette Stjernebillede befinder Solen sig fra Midten af August til Midten af September. Love (Felis leo), den største Katteart, opnaar en Længde af ca. 8 Fod og en pide af 3 Fod, har en lang Hale med haardust i Enden og er af Farve ensfarvet brungul. Hannen har en stor
