Løbedage Lebedage, Debitors, et bestemt Antal (8) Dage, som efter flere Landes Lovgivning tilkom mer en Debitor efter Fordringens Forfaldsdag for at præstere Betalingen, og før hvis Udløb Kre- ditor iffe fan retslig forfølge Fordringen. Ved Kreditors Løbedage forstaaes i nogle Retsforhold et vist Antal Dage efter Forfaldstid (eller efter Udløbet af Debitors Løbedage), inden hvilke Kre ditor, saafremt Betaling udebliver, maa foretage visse Skridt for at bevare sin Ret uformindstet. Bed Verler er ifølge norsk Berellov af 7de Mai 1880 Debitors Løbedage bortfaldt, hvorimod Kre- ditor fremdeles har to Dage til at optage Brotest. Løbefod, en Fodform hos Fuglene, udmærker fig ved lang, fraftig Mellemfod, forte, brede For- tæer med stumpe, forte Kløer og manglende eller rudimentaær Bagtaa. De Fugle (Strudsen, Trappe- gaafen o. fl.), som er forsynede med saadanne Fødder, kaldes Løbefugle. Lobegrave, Tranchéer, i Befæstningskunsten smale Grave, som tjener til at staffe Dætning mod den fiendtlige Jld. I Felten benyttes de for i en Hast at staffe Forstansning i en Stilling. Graven gjøres da hun nogle Fod bred og dyb, og den opgravede Jord opkastes som Brystværn paa den Side, som vender mod Fienden. I en faa- dan Grav kan en Rætte Skyttere finde en tryg Opstillingsplads. Ved en Beleiring bruger den angribende Part Løbegrave dels i samme Diemed som ovenfor nævnt, dels for derved at skaffe til veie daffede Forbindelseslinier mellem fine for fjellige Afdelinger. Approcher kaldes de Løbe grave, som aabnes af Angriberen mod den angrebne Front og føres frem mod denne i Zitzak, saaledes at de ikke paa noget Bunkt kan beskydes paalangs, hvorved de tjener til at danne dækkede Passager hen til de længst fremstudte Beleiringsbatterier. Løber, se Mur. Løber kaldes ogsaa en fegleformet, paa Undersiden aldeles flad og jevn Sten, som bruges ved Rivning af Farver. Ledighed betegnede tidligere, da man endnu benyttede den saakaldte Sølvvegt, Forholdet mel- lem Mængden af Sølv og Kobber i de til Mynter og andre Splvarbeider benyttede Legeringer. En Mart (Sølvvegt) deltes i 16 2od; en Sølvleges ring, fom i en Mark indeholdt f. Ex. 14 Lod Sølv og 2 Lod Kobber, kaldtes da 141ødig. Efter Indførelsen af det metriske System passer ikke længere denne Betegnelsesmaade; man udtrykker nu Sølvets Finhed ved at angive, hvormange Vegt- dele rent Sølv, der indeholdes i 1000 Begtdele Legering. 14lødigt" Sølv bliver efter denne Ud- tryksmaade at betegne som Sølv af Finheden 0.875 eller 875 pro mille. Lødingen, Prestegjeld i Salten, Nordlands Amt, bestaar af Sognene Lødingen og Hol. Lödöse, Gammel-Lödöse, By i det vestlige Sverige, paa Götaelvens østlige Bred, var i Middel- alderen Sveriges eneste Kjøbstad mod Vest. Senere anlagdes længere nede, ved Säfveåens Udløb i Götaelven, Ny-Lödöse, som 1473 fif Privilegier. 1646 mistede Gammel-Lödöse fine Privilegier, og 1619 befaledes Indbyggerne i Ny-Lödöse at flytte til det i Nærheden anlagte Göteborg, hvori Ny- Lödöses Grund nu er indlemmet. Log (Allium), Blanteslægt af Liliefamilien, har en løgformet Rodstof, flade eller rørformede Blade, bladløse eller bladede Blomsterstilte og Blomsterne 373 Løte stillede enten i Skjerme eller i Hoveder. Arterne er dels toaarige, dels fleraarige. Alle Arter inde- holder i Løgen, tildels ogsaa i Bladene, en flygtig Olie af en eiendommelig starp Lugt og Smag. I Norge voyer vildt Strandløg (A. arenarium) med blegrøde Blomster og rundagtige Løgknopper mellem dem, vild og (A. oleraceum) med spidse 2pgknopper mellem Blomsterne, og Rams (A. ursi- num) med tommebrede, stilkede Blade og hvide Blomster i en flad Skjerm uden Løgknopper. Rams har en høift modbydelig Lugt og Smag, som den meddeler til Melfen og især til Fløden, naar Planten spises af Melkefjør. - Mange Arter af Løg dyrkes som kjøkkenverter, saaledes Græsløg (Allium Schoenoprasum), jom vorer vildt i Mellem- og Sydeuropa og har fine, rørformede Blade og rosenrøde Blomster; af den bruges fun Bladene. Den egentlige løg spises af Rødløgen (A. Cepa), Stalotløgen (A. ascalonicum), vidløgen (A. sativum), hvilken sidste ogsaa dyrkes som Lægeplante, og Burre (A. porrum), der udmærker fig ved flade Blade. Logster, Handels- og Ladested i Aalborg Amt i Jylland, ved Limfjorden, med 1,400 Indb. Ved Byen er en Banke med fun 3-4 Fod dybt Vand, hvilken er omgaaet ved Fredrik den 7des Kanal". Löher, Frans von, tysk Historieffriver, f. 1818, studerede i Halle, München, Freiburg og Berlin Retsvidenskaben og var derpaa 1841-46 Referendar ved Over- og Underretterne i Paderborn. I denne Tid udgav han flere Digte samt juridiske, rets- historiske og historiske Arbeider, af hvilke især Fyrster og Stæder paa Hohenstaufernes Tid" (1846) vandt Anerkjendelse. Efter at have bereift de fleste europæiske Lande begav han sig 1846 til Amerita, hvor han opholdt sig halvandet Mar og samlede Materialierne til de to Skrifter „Det tyffe Folts Betydning i Verdenshistorien" og „Tyskernes Historie og Tilstande i Amerifa" (1848). Efter fin Tilbagekomst til Paderborn grundede han West- fälische Zeitung", blev 1848 sammen med flere andre politiske Partiførere paa Grund af fin Opposition mod Ministeriet Brandenburg-Man- teuffel fængslet og indviklet i en stor politist Broces, som dog endte med almindelig Frisindelse. indvalgtes han i det prenssiske Andetkammer, hvor han holdt sig til det moderate Venstre. Efter sin Tilbagefomst var han i Paderborn ansat ved Appellationsretten, udgav det epifte Digt,,General Sport" og et fortrinligt Arbeide over Den preus- siste Landrets System" (1852); 1853 habiliterede han sig som Docent i Göttingen, hvorfra han 1855 faldtes til München; her blev han Professor og 1864 Direktør for Rigsarkivet samt de 8 øvrige baierske Landsarkiver. Af hans Skrifter kan foruden de allerede nævnte anføres Land og Folt i den gamle og nye Verden" (3 Bd., 1854-58),,,Neapel og Sicilien" (2 Bd., 1864) m. fl. Reiseverker samt den fortræffelige historiske Skildring Jakobæa af Baiern og hendes Tid" (2 Dele, (1861-67). " 1849 Loie (Cyprinus alburnus), en fiden 8-10 Tom mer lang Fist af Karpeslægten, har en langstrakt Legemsform og en sølvhvid Farve, som paa Ryggen samt Ryg- og Halefinnen gaar over i lyst oliven- grønt. Den lever i Ferskvand i det sydlige Norge og over Størstedelen af Europa; den er graadig og let at fange og bruges til Agn for andre Fiske; dens Stjæl har man benyttet til Fabritation af falske Perfer.
