Lyfimakhos nævner iffe mindre end 425 Taler af ham; deraf anerkjendtes dog fun 233 af de gamle Kritikere for ægte. Af disse er 33, hvoraf dog nogle er ufuldstændige, andre af tvivlsom Ægthed, opbe- varede til Nutiden. De udmærker sig ved Sprogets Renhed, Simpelhed og Elegans og blev Mønstre for senere Talere. Lysimakhos, en af Alexander den stores Felt herrer, fit efter Alexanders Død det makedoniske Thrakien, som han dog først maatte erobre og siden hævde med Vaabenmagt. 314 fluttede han 314 sluttede han et Forbund med Satrapen Kassander, Ptolemæos og den fra Babylon fordrevne Seleukos mod Antigonos, som i Slaget ved Ipsos 301 mistede Krone og Liv. Lyfimakhos tog nu hele Forafien indtil Taurus i Besiddelse. Mod Geterne var han uheldig og blev med Størstedelen af fin Hær fangen, men fit fin Frihed igjen, da han giftede fin Datter med Geternes Konge. Han forøgede siden fin Magt paa forskjellige Kanter og satte sig saaledes bl. a. i Besiddelse af Makedonien, men blev endelig 282 flagen af Seleukos Nikator ved Korupedion i Frygien, hvor han faldt. Lysppos, en af Grækenlands største Billed- huggere, f. i Sifyon paa Peloponnes ca. 330 f. Kr., udmærkede sig især ved fine Arbeider i Bronce. Han forbandt et omhyggeligt Natur- studium med Tilegnelsen af tidligere Mesteres Egenskaber og havde især fin Styrke i at gjengive den enkelte Personlighed med dens individuelle Eiendommeligheder. Mest berømte blev hans Fremstillinger af Alexander den store, som han portræterede dels alene, dels i Grupper sammen med haus Ledsagere og Krigskammerater, paa Love jagt osv. Af hans Berker, hvis Antal Plinius sætter til iffe mindre end 1,500, er vistnok intet i Original opbevaret til Nutiden, men man har Kopier og Efterligninger af flere af dem. Lysistratos, græft Billedhugger, en Broder af Lyfippos, nævnes som den første, der tog Afstøb ninger af Ansigter i Gibs. Lysmaaler, se Fotometer. Lysning i Kuld og Kjon, en af et uægte Barns Fader til Thinge afgivet Erklæring (mundt lig eller skriftlig), hvori han erkjender det som fit Barn. Kuldlysningen medfører, at det fuldlyste Barn i forskjellige Henseender ligestilles med ægte fødte. Navnlig faar det Arveret og Odelsret efter Faderen og hans Slægt, dog saaledes, at naar det arver sammen med Faderens ægtefødte Barn, tager det fun halv Lod mod dette. Omvendt har ogjaa Faderen og hans Slægt Arveret efter Bar- Barn, der af Faderen er avlet i Hor eller Blodffam, fan ifte med Netsvirkning fuldlyses. Til Kuldlysningen tiltrænger Faderen hverken Bar nets eller dets Moders Samtykke; men naar den engang er iverksat, fan han iffe tilbagekalde den. Lysning fra Prædikestolen, en Bekjendtgjø- relse, som flere Lande af Presten oplæses fra Prædikestolen i tre paa hinanden følgende Søn- dage, om at to Personer agter at indgaa 2gteskab med hinanden. Hensigten er, hvad som ogsaa ud- tales i en med Bekjendtgjørelsen forbunden Op- fordring, at enhver, som maatte have noget mod Egtestabet at indvende, paa lovlig Maade kan giøre fin Indsigelse gjeldende mod dets Fuld byrdelse. Lysningen fan med Hjemmel af kongelig Bevilling (Kongebrev) sløifes; ligeledes falder Lys- 369 | Lyftspil ning fra Prædikestolen bort ved borgerligt gte- stab, hvor da en tre Gange gjentagen Bekjendt- gjørelse til Thinge træder isteden. Lyssky, se Fotofobi. Lyster, Prestegjeld i Indre Sogu, nordre Ber- genhus Amt, beftaar af Sognene Dale, Gaupne, Næs og Fortun.- Lysterfjord, den indre Arm af Sognefjord, i Prestegjeldet af samme Navn, er ca. 2 n. Mil lang. Lystgas eller kvælstoforydul, en 1776 af Priestley opdagen og senere af . Davy undersøgt Gas, som, naar den indaandes, frembringer en eiendommelig Oplivelse, en særegen trommende Lyd i Ørene og en Følelse af Velbefindende i hele Legemet. Efter en fort Tids Munterhed frem- bringer den Bedøvelse; hvis den indaandes i store Sevantiteter, kan den bevirke fuldstændig Bevidst- løshed og tilsidst Døden. I de sidste 15 Aar har man delvis anvendt denne Gas istedenfor Kloro- form til at fremkalde Bedøvelse under fortvarige Operationer, f. Ex. Udtrækning af Tænder. Om dens praftiffe Brugbarhed og Farefrihed har der været ført og føres der endnu Strid. Den frem- stilles i det store ved Ophedning af salvetersur Ammoniak; den deraf udviklede Gas ledes først gjennem en Opløsning af Jernvitriol, derpaa gjennem Natronlud og endelig gjennem Kalfmelf. Til Brug ved Operationer kommer den i Hande- len paa Jeruflaster i komprimeret Tilstand. Ind- aandingen foregaar gjennem dertil indrettede Mund- stykker, hvoraf man har forskjellige Konstruktioner. (Se forøvr. under kvælstof.) Lystryk, Alberttypi, en Kombination af Fotografi og Tryf, beror paa Anvendelsen af Lim og fromfurt Kali, der ogsaa anvendes ved flere beslægtede Fremgangsmaader. Naar begge disse Stoffer i mørkt Rum opløses i Vand og derefter ftryges paa en Glasplade ell. lign., danner de paa dette et Overtræk, som er ømfindtligt for Lyset. Hvis Pladen med dette Overtræt anbringes bag et vaa sædvanlig Maade i Camera obscura op- taget negativt Billede og udsættes for Lyset, under- gaar Limlaget den Forandring, at det paa de Ste- der, hvor Lyset falder paa det, mister Evnen til at opsuge Vand. Naar den saaledes behandlede Blade vædes, optages Vandet kun af de Steder, som er blevne upaavirkede af Lyset; indvalses Pla den derpaa med en fed Sværte, saa hefter denne som Følge heraf kun ved de Steder, som Lyset har paavirket; i denne Tilstand aftrykkes Pladen i en Presse, enten en lithografist Presse eller en sær- stilt til dette Brug indrettet Lystrykpresse. Et godt udført Lystryk er næsten iffe at stjelne fra et Fotograft. Denne Fremgangsmaade blev først opfunden af Tessié de Mothay i Metz 1866 og senere forbedret af Josef Albert i München; den formaar imidlertid fun at levere et indskrænket Antal Tryk af samme Plade og har derfor ikke funnet erobre fig den Plads og Betydning som Lithogra- fien og Kobberstiffet forlængst indtager og hævder. Lystspil ell. Komedie, en Genre af den dra- matiste Digtning, fremstiller Livet mest fra den glade Side og giør med humor og Vid Nar af Strøbeligheder og Forkjertheder. Man pleier at inddele Lyftspillet i Intrige og Karakterlystspillet; i det første lægger hovedsagelig den forviflede Hand- ling og den spendende Intrige Beslag paa Op- mærksomheden, i det sidste Karaktértegningen. I 24
