Lys ligt Glas 21/1000 og ved det stærkt spredende Svovl- tulstof 4/1000. I Legemer, hvis Beskaffenhed itte i alle Retninger er den samme, undergaar Lyset en saakaldt dobbelt Brydning, d. v. s. den indfaldende Straale spalter sig i to. Dette finder Sted i alle frystallinste Legemer med Undtagelse af dem, der hører til det regulære eller tesserale Krystalsystem, hvis Grundform er en Terning. Naar Lysbølger, som udgaar fra samme Punkt, men har tilbagelagt noget forskjellige Veie, igjen falder nær sammen i fin Retning, tan de enten forstærke hverandre eller helt eller delvis ophæve hverandre; dette kommer af Interferensen (f. d.) og tjener som en Bestyrkelse for den Theorie, at Lyset er en Bølgebevægelse. Naar Svingningerne i en Lysstraale alle ster i et Plan eller i parallele Planer, faldes Lyset polariseret (se Polarisation). Ved Jagttagelse af polariserede Lysstraalers Inter- ferens fommer man til det Resultat, at Ether delenes Svingning er transversal, d. v. s. lodret paa Lysstraalens Retning. - Bisse Legemer lyser, naar de en Tid har været udsatte for Lyset og derpaa bringes ind i et mørkt Rum; om dette Fænomén se Fosforescens. Om Lysets Varme- virksomhed, se Straalevarme, om dets femiste Virkninger, se Fotografi. Lys fabriteres af Fedtstoffer af forskjellig Op- rindelse, saaledes af Bor, Talg, Paraffin, Stearin og Spermacet. Talglys var tidligere de al- mindeligste til dagligt Brug og benyttes endnu i adskillig Udstrækning paa Grund af fin lave Pris. De forarbeides af Faare- eller Oretalg eller en Blanding af begge Dele, hvilket sidste Materiale stal give det bedste Produkt. Lysene fremstilles enten ved at dyppe Vægen saa mange Gange i smeltet Talg, til Lyset er tykt not, eller ved at støbe dem i egne Lysformer, der forfærdiges af Blit, Glas eller Tin, og i hvis Midte Vægen er udspendt. Formlysene faar baade det smukkeste Udseende og er i Brugen de mest økonomiste. Denne Fremstillingsmaade er derfor nu den al- mindeligste, medens dog enkelte engelske Fabriker har bibeholdt den gamle Methode saavel for Talg- som for Vorlysenes vedkommende. Voxlys er fostbarere og bruges nu efter Opfindelsen af Stearinlys mindre, undtagen i Kirkerne, hvor de endnu stadig hævder fin Blads som Alterlys. De fan fun vanskelig støbes i Former, hvorfor de for det meste fremstilles ved Neddypning. Til meget store Alterlys tager man en Vorstang og gjør i bens ene Side en dyb Fure, hvori Vægen ind- lægges; Furen fyldes derefter med Vox. Stea- rinlys har i den senere Tid vundet særdeles stor Udbredelse. De støbes uden udtagelse i Former. Om Fremstillingen af Stearin se denne Artikel. Paraffinlys maa stedse opblandes med en Del Stearin, da de ellers bliver for bløde. Spermacetlys er de smukkeste af alle Lys, men temmelig fostbare; de maa før Støbningen tilsættes med en Del Vor (se Spermacet). Lys (udt. Lis), flamst Leye, Flod i Frankrige og Belgien, udspringer ved Lysbourg i det franske Departement Pas-de-Calais, danner siden paa en Strætning af 4 Mil Grændsen mellem Frankrige og Belgien, gaar ved Menin over i det sidst nævnte Land og falder efter et køb af vel 27 Mils Længde i Schelde ved Gent. Den er i over tre Fierdedele af sin Længde seilbar. 368 Lysias Lysakerelv løber ud fra Flatevandene paa Krogstoven, gaar mod Syd gjennem Sørkedalen og falder i Havet en halv Mil sydvest for Kristi- ania; 2½ n. Mit lang. Nær Udløbet danner den en Fos, som driver flere betydelige Fabriker. Lysalfer, se Alfer. Lysandros, berømt spartans Feltherre, ca. 400 f. Str., fit 407 Kommandoen over den spar- tanste Flaade paa en Tid, da ved Alfibiades's glimrende Seire den peloponnesiste Krig havde taget en for Sparta ugunstig Vending. Ved den yngre Kyros's Hjelp forøgede han hurtig fin Magt og flog s. A. den atheniensiste Flaade ved Notion. Efter hans Afgang som Navart, fit Kallifratidas Befalingen over Flaaden, men blev slagen ved Arginuserne 406; da Loven forbød at vælge den samme mand til Navark mere end én Gang, blev Lysander Næstkommanderende under den for et Syns Skyld til Chef valgte Aratos og havde den egent lige Ledelse af Foretagenderne. 405 seirede han ved Erospotamoi og tog Størstedelen af de fiendtlige Stibe; Aaret efter endte han den pelo- ponnefiste Krig ved Athens Indtagelse. Efter fin Tilbagekomst til Sparta feiredes han som Græken- lands første og mægtigste Mand, men betragtedes iffe uden Grund med Mistanke af de Styrende, hvorfor han siden opholdt sig i længere Tid udenfor Sparta. Han nærede Planer om at omstyrte det arvelige Kongedømme i Sparta og indføre et Valgkongedømme; men da han ingen Udsigt havde til at naa dette Maal, levede han i Tilbage- truffenhed, indtil han sendtes som Anfører for den spartanske Hær til Bootien, hvor han faldt i Slaget ved Haliartos 394. Hans Liv er beskrevet af Plutark og Cornelius Nepos. Lysbiller (Lampyrides), Jusefter af de Hel- vingedækkedes Orden, hvilke har den Egenskab, at de i Mørket lyser med et fosforagtigt Stin. Her- hen hører St. Hansormen (f. d.). Lysefjord, se under Buffenfjord. Lysekil, Fleffe i Sverige, i Båhuslän, med ca. 1,400 Jndb., god Havn og Sjøbade, som aarlig besøges af 2-3,000 Gjester. Lysekloster, et betydeligt Jordegods i Dus Prestegjeld, Søndre Bergenhus Amt, ved en Arm af Korsfjorden. Her stiftede Biskop Sigurd i Bergen 1164 det første Cistercienserkloster i Norge, faldet St. Marie Kloster. Det tiltog hurtig i Velstand og nød store Privilegier saavel i Norge som i England, det sidste fordi det betragtedes som Datterkloster af Bernhardinerklosteret i Fountains. Sagaerne omtaler det ikke, hvilket vel kommer af dets affides Beliggenhed; denne Omstændighed bi drog vel ogiaa til, at det var et af de faa rige Klostre, som endnu stod ved Magt paa Reforma- tionens Tid. Da inddroges det som Krongods og gif senere som adelig Sadegaard over til private Eiere, blandt hvilke kan nævnes Etterne Urne, Rosenkrands, uifstand, Brockenhuus, Bjelke m. fl. Lystas, berømt attist Taler, f. i Athen 444 ell. 432 f. Kr., git 15 Aar gl. til Thurii i Nedre- italien. 411 vendte han tilbage til sin Fødeby, som han dog igjen maatte forlade under de 30 Tyrranners Herredømme. Efter at have støttet Thrasybulos i Frihedstampen mod Tyrannerne vendte han tilbage til Athen, hvor han levede til en Alder af ca. 80 Aar. Han udfoldede en særdeles omfangsrig Virksomhed som Taler, og de Gamle
