Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/370

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Lyon og Industriskole m. fl. Byens Bibliothek har 150,000 28b. og 2,400 Manuskripter; desuden fin des Bibliothèque du Palais des beaux arts med 160,000 B., 40,000 Robberstik og Tegninger og tilhørende Kunstsamlinger. Mange Foreninger med videnskabeligt eller almennyttigt Formaal fin- des, ligeledes mange Belgiørenhedsanstalter og milde Stiftelser, deriblandt det storartede Hôtel-Dieu, der striver sig fra det 6te Aarh., Hospice de la Charité, Sygehuset Antiquaille m. fl. Lyon er Frankriges vigtigste Fabrikby og Hovedsædet for dets Silkemanufaktur, i hvilken Henseende Byen indtager den første Plads paa hele Jorden. Vist not beftaar der ingen store Silfefabriker i egentlig Forstand, men mange Entreprenører holder tal rige Arbeidere bestieftigede, hver hjemme hos fig; Fabrikanten leverer Silfe og Mønster, og Ar- beidet udføres derpaa stykkevis af Arbeiderne. Man regner Antallet af Silfevævstole i Lyon og dets Omgivelser til 70,000, der beffjeftiger 140,000 Mennester; deraf kommer Halvdelen paa selve Byen. Værdien af de tilvirkede Silfevarer an- flaaes til 300 Millioner Frks. aarlig. Til denne Industri slutter sig talrige Farverier, Fabrifer for Jacquardste Vævstole, Hattemagerier, Fabriker for Metalvarer og Mastiner, Ølbryggerier m. m. m. Ogiaa Handelen er af stor udstrækning og Vigtig hed, hvortil Byens fortrinlige Beliggenhed bidrager. Hovedhandelsartiklerne er Silfe, Vin og Brænde- vin. Lyon var allerede paa de gamle Gallers Tid en betydelig Stad og faldtes Lugdunum. Munatins Plancus førte 43 f. Kr. en romersk Koloni derhen, og snart vandt Byen under det romerske Herredømme Anseelse og Blomstring. Augustus refiderede flere Aar i Lyon; Keiser Clan dius blev født der og forskjønnede Staden betyde- fig. Under Nero brændte den af, men fit efter at være gjenopbygget Rang foran alle andre galliste Stæder. Endnu findes der fra Romertiden Rui- ner af tre Aqvædukter, to Theatre m. m. Lyon var ogsaa det første Sted i Gallien, hvor Kristen- dommen fik faft Fod. Under Folkevandringen led Byen meget. Stilicho overlod den 407 til Bur- gunderne, som gjorde den til en af fit Riges tre Hovedstæder. 534 erobredes den af Frankerne under Chlotar den første og delte fra nu af det frantiste og nyburgundiske Riges Skjebne; den hævede sig færlig under Karl den ftores Regjering. Senere dannede den med det omliggende Landskab under egne Grever det til Riget relat hørende Grevstab Lyonnais, og under Keiser Konrad den anden kom det sammen med Arelat til det tyffe Rige. 1173 tom Byen og Grevstabet under Erkebiskoperne af Lyon, som ogsaa allerede før havde havt stor Magt og Anseelse. 1247 og 1254 holdtes her bekjendte Kirkemøder. 1274 gav Erfe- biskopen fig under Frankriges Beskyttelse, og 1363 blev Lyonnais formelig forenet med Frankrige, hvortil det siden har hørt. Lyon led mere end nogen anden franst By under den store Revolu- tion; om end Folket 1789 ødelagde det faste Slot Pierre-en-Cise, var dog Byen i det hele temmelig funken ligeoverfor Revolutionen og optraadte ende lig aabent mod Terrorismen, idet den 1793 for drev fit jakobinske Byraad. Kort efter beleirede en af Konventets Arméer Staden, som maatte overgive sig paa Naade og Unaade. De, som ans faaes for skyldige, blev i hundrevis nedskudte med 366 Lyr Kardætsfer, og Konventet udtalte Tilintetgjørelses- dommen over Byen og overdrog Dommens Fuld- byrdelse til Callot d'Herbois, Fouché og Couthon. Henimod 6,000 Mennesker blev nedslagtede, og i 5 Maaneder var man bestieftiget med at nedrive Byens smukfeste Bygninger. Først sent forvandt Lyon dette Slag. Senere har flere betydelige Oprør og andre Ulyfter af og til foraarsaget en Stilstand i Udviklingen, men Opsvinget har dog i den senere Tid idetheletaget været jevnt og stort. Lyons (udt. Lejons), Edmund, Lord Lyons of Christchurch, engelst Admiral, f. 1790, d. 1858, indtraadte allerede 11 Aar gammel i Marinen, deltog 1807 i Duckworths Expedition til Darda- nellerne og udmærkede sig 1811 ved Stormen paa Fort Marrack vaa Java. 1813 blev han Chef for Korvetten Rinaldo, 1814 Postkaptein; derpaa levede han en Ræfte af Aar uden Ansættelse, ind- til han 1828 fit Kommandoen ombord paa Fre- gatten Blonde, som blokerede Navarinos Havn og tvang Moreas Slot til Overgivelse. 1829 bragte han den engelsfe Gesandt Sir Robert Gordon til Konstantinopel, var 1832 Dienvidne til Acres Bombardement af Ibrahim Pasja og gif efter Prins Otto af Baierne Valg til Grækenlands Konge som engelst Gesandt til Hoffet i Athen, hvor han spillede en fremragende Rolle. Stiønt han tidligere havde hørt til Filhellenerne, viste han sig nu saa uvenlig findet mod Grækerne og fom i saadan Strid med de forskjellige Ministerier, at Lord Palmerston 1849 maatte falde ham hjem. Han blev derpaa Gesandt i Stockholm og avance- rede til Kontreadmiral. Bed Begyndelsen af de Forviklinger, som førte til Krimfrigen, blev han Næstkommanderende over den engelske Flaade i Middelhavet under Admiral Dundas. 1854 sei- lede han ind i det Sorte Hav, krydsede med en Eskadre under den tscherkessiste Kyst og befatte Redut-kale. Efter at have gjort udmærket Tie- neste ved den allierede hærs Transport til Krim og ved Sebastopols første Bombardement fik han Overbefalingen efter Dundas, ledede Expeditionen til Kertsch, som han indtog i Mai 1855, løb der- paa med sine lettere Fartøier ind i det Azovske hav og medvirkede ved Angrebet paa Sebastopol 18de Juni. Hans sidste Bedrift under dette Felt- tog var Erobringen af Kinbuen (17de Oktober). 1856 blev han som Anerkjendelse for de af ham under Krigen udviste Tjenester Beer og 1857 Vice- admiral. -Hans Søn Richard Bickerton Vemell, Lord Lyons, f. 1817, studerede i Orford og betraadte den diplomatiste Bane, blev 1839 Attaché i Athen og 1852 i Dresden, 1853 Legationssekretær og derpaa Gesandt i Florens. 1858 blev han Gesandt i Washington, hvor han under Borgerkrigen optraadte med megen Takt og hindrede et Brud mellem de Forenede Stater og England. 1865 blev han Gesandt i Konstan- tinopel og beklæder siden 1867 den samme Post i Paris. 2yr (Merlangus pollachius), Fift af Torske- flægten; den stjelnes fra Seien (M. carbonarius) ved den over Brystfinnerne bøiede Sidelinie, samt ved at Halefinnen er tver og Legemet paa Siderne marmoreret med messinggule Striber. Lyren, hvis Kjød er meget bedre end Seiens, er almindelig langs Norges sydlige Kyster.