Lykurgos Sange) og Egypten vendte han tilbage til Sparta og gav paa fine Medborgeres Begjering og med det delfiffe Orakels Billigelse fin Fødeby en For- fatning, som væsentlig var en fyftematist Sammen ftilling af ældre Stik og Brug med Tilføielse af entelte nye Momenter. Hovedtræffet i denne For fatning er en total Underordning af alle private Interesser under Statens. De to arvelige Kon ger bibeholdtes, men ved siden af dem stilledes et Raad af 28 ældre Mænd (Geronter), som fam- men med dem havde den øverste Ledelse af Sta- tens Anliggender. Folleforsamlingen, hvori enhver Spartaner fra fit tredivte Aar kunde deltage, havde Afgjørelsen med Hensyn til Lovgivning, Balg af Embedsmænd, Krigserklæring og Fredsslutning. Lyfurg gav detaljerede Bestemmelser om Privat fivet og Opdragelsen, alle bestemte til at befordre Tarvelighed og Simpelhed, Dygtighed i alskens Jdrætter, Tapperhed og ligegyldighed for legem lige Ubehageligheder hos det spartanste Krigerfolk. For at forebygge, at Fremmedes Erempel sfulde giøre nogen Forandring i hans eiendommelige System, forbød han Spartanerne at reise i ud- landet og Fremmede at komme til Sparta. Efter at han havde afkrævet Kongerne, Geronterne og famtlige Borgere en høitidelig Ed vaa, at de ind- til han fom igjen ifte sfulde forandre noget i de af ham forfattede Love, forlod han Sparta og vendte aldrig tilbage, forat saaledes Eden kunde binde Spartanerne for alle Tider. Ifølge nogle Beretninger fultede han sig frivillig ihjel. Han nævnes ogsaa som Indstifteren eller Gjenopretteren af de olympiske Lege. Lykurgos, athenienfist Statsmand og Taler, f. ca. 390 f. Kr., d. 323, studerede Rhetorik og Filosofi under Veiledning af Isokrates og Platon og optraadte derefter i det offentlige Liv som en anset Repræsentant for det mod Makedonerne fiendtlige Parti. Efter Slaget ved Kharoneia traadte han som Forstander for Statens Indtægter i Spidsen for Athens Finansvæsen, hvilket Em- bede han paa den mest udmærkede Maade forval tede i 12 Aar. Ham skyldes en stor Del offent fige Byggeforetagender i Athen saavel til Nytte som til Pryd. Baade som Statsmand og for Retten i Egenskab af Sagfører viste han sig som en Mand af fast Karakter og ubøielig Retfærdig hed, hvorfor han var i høi Grad frygtet som An- flager. Af de 15 Taler af ham, som nævnes hos gamle Forfattere, er fun én opbevaret, nemlig en Anklagetale mod Leokrates for Fædrelandsforræderi; den er fra Indholdets Side fortræffelig, men i det sproglige udtryk noget stiv og ubehjelpelig. Lykæos, Tilnavn for Zeus, efter Bjerget Lykæos i Arkadien. Ogsaa Pan tillagdes det samme Tilnavn. Lymfe, en farveløs eller gulagtig Vædste, som dannes rundt om i Legemets Bæv og indehol- der Produkterne af deres Stofverel. Vævenes Er- næringsvædste, det gjennem Haarfarrenes Bægge udfivende Blobserum, undergaar ved Stofverelen en saadan Forandring, at dets Fedt og tildels dets Eggehvide fortæres, medens det til Gjen gjeld tilføres Urinstof og en betydelig Mængde Kulsyre. Den saaledes dannede Vædske, Lym- fen, flyder efter at have beffyllet Vævene igjen tilbage, idet den samler sig først i yderst fine Haar- far, dernæst i større Aarestammer, som opstaar ved 363 Lyn, Lynild hines Forening. Disse Aarestammer, Lymfe- farrene, har en lignende Bygning som Venerne og er ligesom disse forsynede med Klapper. Paa enkelte Steder udvider de sig til Lymfekjertler, rundagtige Legemer af en Erts til en hasselnøds Størrelse, i hvilke Lymfekarrene forgrener sig og træder i inderlig Berørelse med Blodhaarkarrene. I disse kjertler undergaar Lymfevædsten betyde- lige femiffe og andre Forandringer. Lymfekarrene samler fig tilsidst i to Hovedstammer, af hvilte den ene, der optager den fra Benene og Bugen kommende Lymfe, følger Rygraden paa venstre Side fra den anden eller tredie Lændehvirvel ind- til Halsen, hvor den udmunder i den venstre Nøgle- bensvene. Den anden, der samler Lymfen fra den høire Arm, Halsens, Brystets og Hovedets høire Side, udmunder i den høire Nøglebensvene. Lymfen bevæges i Karrene dels ved Trykket af den stadig fra Haarkarrene udsvedende nye Lymfe, dels ved kontraktion af de Karrene omgivende Muffler; hos nogle Dyr, saaledes hos Amfibierne og nogle Fugle, bevæges den ved eiendommelige Mustelapparater, de pulserende Lymfehjerter. Paa sin Vei til Blodet forandres Lymfen for- nemmelig derved, at den i Lymfekjertlerne optager cellede Bestanddele, Lymfelegemer, som er iden- tiffe med de farveløse Blodlegemer og, naar de fommer over i Blodet, forvandles til røde Blod- legemer. Ved Optagelsen af disse Celler samt af fint fordelt Fedt faar Lymfen et meffelignende Udseende. Ligesom Lymfen i sin femiste Sammen- fætning er meget lig Blodet, saaledes koagulerer den ligesom dette, naar den udsættes for Luften, idet den stiller sig i en faft Kage og et klart, farveløst Serum. Den langs Rygraden løbende store Lymfekarstamme optager de fra Tarmvæggene fom mende Chyluskar, som delvis optager den fordøiede Nærings Bestanddele, saa at Lymfestammens Ind- hold ovenfor dette Sted er en Blanding af forbrugte Stoffer og Ernæringsstoffer.Lymfetjertlerne er underkastede forskjellige sygelige Forandringer. Ved visse Sygdomme i hele Legemet, saaledes Strofulose, Syfilis, Kraft, Tuberkulose, hovner de op over hele Legemet; det samme er Tilfældet med kjertlerne i enkelte Legemsdele, som angribes af visse Syg- domme. Betændelser og Materiedannelse i Lymfe- fjertlerne kaldes Buboner; den orientalske Best frembringer Buboner i alle Legemets Lymfekjertler. Selve Lymfekarrene fan forsnevres ved Tryk af Svulster o. lign. eller tilstoppes af forskjellige Slags Materier, som da fører til Battersot i de paagjeldende Legemsdele. Betændelse i Lymfe- farrene, Lymfangitis, udgaar mest fra Betæn delser i Huden og Cellevævet samt fra forgiftede, med forraadnede organiste Substanser inficerede Saar; den medfører en smertelig Ophovnen af det angrebne Lem med Rødme i Huden og ledsaget af Feber. Den ender enten med Fordeling eller med Dannelse af Bylder langs det betændte Lymfekar. Lyn, Lynild, det Lysfænomén, som ledsager Udladningen af en elektrist Sky (Tordensky). Lynet fan vise sig i forskjellige Stiftelser, dels som smale, starpt begrændsede, slangebugtede Lysstriber, dels mere diffuft; Arago opstiller som en tredie Form for Lynet de meget sjelden forekommende Ildkugler, som i Tordenveir bevæger sig gjennem Luften med en ringe Hastighed og pludselig for-
