Lüdenscheid tefnitum og Kunststolen til Stuttgart, hvor han fiden har virket. Foruden de ovenfor nævnte samt flere mindre Strifter har Lübke udgivet en fortræffe- lig Plastikens Hiftorie" (1863) og Grundrids af Kunsthistorien" (1861), hvilken fidfte har vundet særdeles stor udbredelse og er bleven oversat til flere fremmede Sprog, deriblandt til Danst af Julius Lange (2den Udg. 1880). Lüdenscheid, By i den preussiske Provins Bestfalen, har 8,500 Indb. og livlig Industri. 359 Lüders, Alexander Nikolajevitsch, russist Gene ral, f. 1790, d. 1874, indtraadte 1807 i Arméen, deltog 1808 i Krigen i Finland samt senere i Felt togene 1812-14 og blev 1826 Generalmajor. I det polffe Felttog 1831 gjorde han sig især be- mærket ved sin Tapperhed og Dygtighed under Stormen paa Warschau, blev Generalløitnant og 1838 Chef for 5te Infanterikorps. 1843 blev han General og kommanderede en Division af fit Korps i Kaukasus, hvor han i de to følgende Aar fjam pede med udmærkelse. Efter en længere üden landsreise overtog han igjen Kommandoen over det dengang i Bessarabien staaende 5te Korps, gif 1848 over Pruth og dæmpede sammen med Omer Pasja Opstanden i Donaufyrstendømmerne. 1849 trængte han ind i Siebenbürgen, erobrede Her- mannstadt, slog General Bem ved Schäfsburg og tvang 20,000 Ungarer til at fapitulere. Til Be lønning for disse Bedrifter udnævntes han til feiferlig Generaladjutant. Ved Udbruddet af Krim frigen udgjorde hans Korps en Del af Fyrst Gortschatovs Armé, men Lüders maatte snart efter Krigens Udbrud paa Grund af Sygdom forlade Arméen. Efter sin helbredelse blev han 1855 Chef for Sydarméen i Odessa og Nikolajev og 1856 verfifommanderende paa Krim, hvor han afsluttede Vaabenstilstanden med de Allierede. Efter to Mars Udenlandsreise blev han 1861 Statholder i Polen, hvor han optraadte med stor Strenghed. Senere levede han som Privatmand, dels i Odessa, dels paa sine Godser i Bessarabien. Lügen Reval, 1853 til Militærguvernør i Kronstadt og blev 1855 Admiral og Medlem af Rigsraadet. Han havde 1845 Hovedandelen i Oprettelsen af det russiste geografiffe Selskab og blev 1864 Præsident i det petersburgste Videnskabsakademi. Lütken, Christian Fredrit, danst Zoolog, f. 1827, blev 1851 Msfiftent ved det zoologiske Muséum i Kjøbenhavn og 1877 Docent ved den polytekniske Læreanstalt. Han har udgivet meget benyttede Lærebøger i Zoologi og ffrevet talrige populære Afhandlinger, især i det af ham i Forening med flere 1854 stiftede „Tidsskrift for populære rem stillinger af Naturvidenskaben". Endvidere har han udgivet mange videnskabelige Afhandlinger over Fiftene, Krebsdyrene og de Pighudede, til hvilke sidste han har et udmærket Kjendskab, hvorved han især er berømt. - Lüttich, fr. Liége, Provins i Kongeriget Bel gien, 52 Sv.mil ftor, med 645,000 Judb. og be- tydelige Bergverker. Hovedstaden, Lüttich, ved Floden Maas, har 116,000 Jnd b., et 1817 grundet Universitet, hvormed en Bergskole og en polyteknisk Stole staar i Forbindelse, et Malerakademi, et Musikkonservatorium, et biskopeligt Seminarium, Fabrikation af Uldvarer, Geværfabriker, et tonge- ligt Kanonstøberi m. fl. Fabrikanlæg og betydelig Handel. Byen omtales allerede i det Sde Aarh., da Biskoperne af Tongern forlagde sin Residens derhen fra Mastricht. Senere førte den mægtige By ofte Krige mod Biskoperne og fik da jevnlig under- støttelse af Frankrige. Karl den dristige erobrede Byen 1467, fløifede dens Mure og bortførte dens Kanoner; ogsaa Maximilian den første maatte som Arvehertug to Gange tvinge den til Lydighed ved Vaaben- magt. Af Franskmændene erobredes den 1675, 1684 og 1691, af Marlborough under den spanske Arvefølgefrig 1702. 1792 besattes den atter af Franskmændene, som dog igjen rømmede den 1793, men gjenerobrede den under Pichegru og Jourdan 1794. 1830 hørte Lüttich til de Byer, som først faldt fra Holland; fiden har den stadig i politist Hen- iseende holdt sig paa den antikatholste Liberalismes Side. Bispedømmet Lüttich, som tidligere hørte til den vestfalske Kreds, og hvis Biskoper var tyffe Rigsfyrster, besattes 1794 af Fransk- mændene, aftraadtes ved Freden i Luneville formelig til Frankrige og fordeltes paa Departementerne Qurthe, Meuse-inférieure, Sambre og Meuse; ved Wienerfongressens Beslutning og en særegen Over- enskomst af 23de Marts 1815 blev det sammen med de øvrige sydnederlandske Provinser som et suverænt Fyrstendømme Lüttich overladt til Holland og dannede efter nogen Grændseregulering en Provins af Kongeriger Holland, indtil det 1830 ved Revolutionen fom til Kongeriget Belgien. Lüneburg, tidligere et eget Fyrstendømme Nordtyskland, udgjør nu en Del af den preussiske Provins Hannover. Landet er fladt; den nordlige Del optages af den store Lüneburgerhede, som for det meste er sparsomt bevoret. Hovedstaden Lüneburg ved Elven Ilmenau, ca. 3 Mil oven- for dens Udløb i Elben, har ca. 18,000 Jndb., flere høiere Læreanstalter og livlig Industri og Handel. I nærheden findes Kalt- og Gibsbrud famt Saltfilder, hvoraf tilvirkes ca. 300,000 Cent ner Salt aarlig. Lütke, Fredrik (russ. Fedor Petrovitsch), russisk Admiral af tyst Slægt, f. 1797, b. 1882, ledsagede 1817-19 Kaptein Golovnin paa hans Jordomseiling og gjorde derpaa en Rætte Opdagelsesexpeditioner til Novaja Semlja, om hvilket and han tilveie bragte mange værdifulde Oplysninger. 1826-29 gjorde han sammen med Kapteinleitnant Stanjuto- vitsch en Reise rundt Jorden, opdagede tre grupper, som han efter fit Stib faldte Senjavingerne, gjen nemforstede Beringshavet og gjorde flere geografiske Opdagelser. For at fortsætte fine paa denue Reise paabegyndte Observationer over Bendelsvingnin- gerne reiste han 1830 til 3sland. Senere blev han Opdrager for Storfyrst Konstantin, 1835 Kontre admiral og 1843 Viceadmiral, 1850 udnævntes han til Militærguvernør og Flaadekommandant i Lüttringhausen, By i den preussiske Rhin- provins, med 9,500 Jndb., Staal- og Messing- fabrifer. Lüzelburger ell. Leuzelburger, Hans, faldt Frand, tyst Træstjærer, d. 1527; om hans Livs- omstændigheder er lidet bekjendt. Man antager, at han har staaret de bedste Træsuit efter Teg- ninger af Hans Holbein den yngre; med hans fulde Navn og Aarstallet 1522 er et fortræffelig udført Billede signeret, nemlig en Kamp i en Stov mellem Bønder og nøgne Røvere. Lüzen, By i den preussiske Provins Sachsen, med 3,000 Indb., er historisk bekjendt ved det be-
