Luther denne Rigsdag fremlagte augsburgste Konfession. I fin Kamp mod Sværmere og Vranglærere af mange Slags førtes han til stedse mere og mere at opstille Skriftens Ord som eneste Norm og Regel; den Ubøielighed, hvormed han holdt sig dertil, forledede ham nu og da til Intolerance lige overfor Anderledestænkende; derpaa har man særlig et Exempel i hans Optræden ligeoverfor Schweizer reformatorerne i Nadverdlæren. Glemmes maa det dog ikke, at den Egenskab hos ham, der i dette og lignende Tilfælde næsten ser ud som Stiv find, paa den anden Side var det, der satte ham istand til at ftaa uroffelig ligeoverfor Raad og Baamindelser fra flere Kanter om at vise fig mere eftergivende, end den store Sag, som han arbeidede for, tunde være tjent med. I denne Aand forfattede han 1537 de Schmalkaldiste Ar- tifler, og med den samme Fasthed afviste han de brandenburgste og anhaltste Gesandter, som 1541 sendtes til ham fra Rigsdagen i Regensburg for at stemme ham til Eftergivenhed mod Ratholiterne. 1545 afslog han ligeledes at lade fine Tilhengere repræsentere paa Koncilet i Trient og skrev det i en heftig Tone holdte Skrift Pavedømmet i Rom, ftiftet af Djævelen". I det hele er han i sine polemiste Strifter ikke sjelden grov og bitter, men Stylden herfor maa for en væsentlig Del lægges hans Tids Tante- og Udtryksmaade tillaft mere end ham selv; ogsaa hans i de senere Aar til tagende Sygelighed indvirkede paa Tonen i hans Polemit. Grunden var han dog et sjelden elftværdigt Menneste, der kunde være oprømt og glad trods nogen; i fin Familiekreds var han den fjærligste gtemand og Fader, og for fine Venner en trofast Fortrolig, som trøftede og hjalp dem efter Evne baade timelig og aandelig. Utrættelig virksom var han overalt og stadig paafærde; hvad han i sit Liv udrettede, er forbausende. Hans ftørste Kjæmpeverk og det af alle hans literære Berker, som blev mest velsignelsesrigt og betydnings- fuldt, var hans Bibeloversættelſe; allerede før han mødte paa Rigsdagen i Worms havde han for- beredt fig til at tage fat paa dette Verk; paa Wartburg begyndte han, som ovenfor nævnt, Over- sættelsen af det Nye Testamente, som udkom 1522. 1534 fulgte det Gamle Testamente, og 1541 ud- fom en gjennemset Udgave af den hele Bibel. Dette Arbeide var saa meget mere beundrings- værdigt, som Kjendskabet til Bibelens Grundsprog, særlig Hebraist, endnu ikke var særdeles meget fremstredet; Luther havde imidlertid for den Tid særdeles solide Sprogkundskaber og fik desuden værdifuld Hjelp af fine Venner, først og fremst Melanchton, dernæst Justus Jonas m. fl. Han udgav desuden talrige lærde og populære religiøse Skrifter, der staar langt over de fleste af Sam tidens i Aland og Kraft. I fin-Stil søgte han omhyggelig at lempe sig efter Folkets Udtryks maade, og han blev derfor epokegjørende ogsaa i det thste Skriftsprogs Historie. Kunstneriske Inter esser var ham ifte fremmede; han var selv en varm Ven af Mufit, komponerede flere Koraler af stor Stjønhed til sine egne Terter og gjorde meget for at fremme Kirkesangen. Som Digter af religiøse Sange staar han høit i fjernefuld Kraft; flere af hans Salmer synges endnu i alle Lutherste Menigheder, ja enkelte af dem vandt i fin Tid endog Indgang i de katholste Kirker, og 356 Luton der blev sagt, ont end med Overdrivelse, at Luther ved fine Sange havde vundet flere for sin Lære end ved alle fine øvrige Skrifter. I fine sidste Aar var han som sagt sygelig; dertil fom, at den Maade, hvorpaa de religiøse Forhold efter Rigs- dagen i Augsburg blandedes med de politiske, foraarsagede ham mange Sorger, saa at han trods det lykkelige Familieliv, han førte, og den økono- miste Sorgfrihed, han arbeidede sig op til, ofte følte Livet som en Byrde. I Begyndelsen af 1546 faldtes han af Greverne af Mansfeld til Eisleben for at være Boldgiftsmand i deres indbyrdes Stridigheder; her tilbragte han tre Uger og var heldig nok til at forfone de stri- dende Brødre; men hans Kræfter var udtømte, og han døde her i sin Fødeby 18de Febr. 1546. Hans Lig blev bifat i Slotskirken i Wittenberg. Han efterlod fig Hustru og fire Børn; to var allerede tidligere døde. Hans Efterkommere i Mandslinien uddøde 1759. Luthers Tilhængere faldte sig mod hans Villie Lutheranere; mod hans Villie var det ogsaa, at de søgte at hævde sin Tro med Vaaben i Haand; han selv var stedse, stjønt starp i sin Optræden baade skriftlig og mundtlig, naar det gjordes Behov, en Fredens Mand. Hans Statue reistes 1821 i Wittenberg; ogsaa i Worms afsløredes 1868 et ftorartet Mindesmærke over ham. Det hus, som han beboede i Wittenberg, indkjøbtes under Fredrik Vilhelm den fjerdes Re- gjering for den preusfifte Stats Regning og gjordes til Lokale for en Stole. J Anledning af Trehundredaarsdagen for hans Død 1846 oprettedes paa flere Steder i Tyskland saakaldte Luther- stiftelser", mest i velgjørende Diemed; en af dem, Lutherstiftelsen i Leipzig, har til Formaal at ud- give og udbrede Luthers Strifter, særlig hans Bibeloversættelse. Af hans Strifter er forøvrigt mange udgaver udkomne; ogsaa hans Levnet er, hvad man funde vente ved en saa betydningsfuld og storslagen Personlighed, blevet behandlet af et overordentlig stort Antal Forfattere. Lutheraner faldes de protestantiske Kriftne, som holder sig til den ved Luther rensede Kirkelære og blandt fine Bekjendelsesskrifter tæller den angs- burgste Konfession med dens Apologi samt begge Luthers Katekismer. Lutherstiftelsen, den norste, en religiøs Forening, som stiftebes 1868, og hvis Formaal er paa den lutherske Kirkes Bekjendelses Grundvold at fremme fristelig Oplysning og fristeligt Liv. For dette Formaal virker Stiftelsen dels ved at udbrede triftelige Strifter, udsende Bibelbud og understøtte ogsaa anden firkelig Virksomhed for den indre Mission, dels ved at modtage og for- valte Pengebidrag, som Giverne ønsker anvendte til fattige fristeligsindede og begavede Ynglingers Uddannelse til Brefter eller Stolelærere", og at føre fornødent Tilsyn med dem, hvem saadan Under- støttelse bliver ydet. J Spidsen for Lutherstiftelsen staar en Bestyrelse af 12 Medlemmer, hvoraf det halve Antal fratræder hvert tredie Aar, og hvis Valg foretages paa en Generalforsamling. Dens Indtægter udgjorde 1880 ca. 62,000 Kr. Antallet af de Skrifter, den siden sin Stiftelse har udgivet, udgjør ca. 2 Millioner Exemplarer. 1880 havde den 47 Bibelbud i Virksomhed. Luton (udt. Ljut'n), By i det engelske Grevstab Bedford, 6 Mil nordvest for London, med 17,500 Jndb.
