Luftballon 347 tilfælde opløstes dog Korpset efter et Par Aars Forløb. 1812 anvendte Russerne store Balloner, hvorfra Bomber sfulde kastes ned paa Fienden; dette mislykkedes, men Jdéen blev gjenoptagen af Øster- rigerne, som under Malgheras Beleiring 1849 opfendte store Papirballoner, fra hvilke Masser af Bomber af fig selv skulde regne ned over Byen. Vinden drev dog disse Balloner i en anden Ret- ning end formodet, og Bomberne faldt ned i den Østerrigste Leir. I den italienske krig 1859 an- vendte Napoleon den tredie Luftstipperne Nadar og Godard til at udspeide Østerrigernes Stilling ved Solferino, og den førstnævnte stal have op- naaet fra Ballonen at optage et, dog temmelig utydeligt fotografist Billede af Stillingen. Ogsaa i den amerikanske Borgerkrig fandt Ballonen lig nende Anvendelse. I den fransk-tyske krig 1870 -71 benyttede begge de stridende Parter Luft- balloner i Rekognofceringsgiemed, men uden videre Held; derimod gjorde Luftstibene god Tjeneste under Baris's Beleiring som Midler til at sætte den indefluttede By i Forbindelse med Udenverdenen. Bostmesteren i Baris tog nemlig et Antal Luft- flippere i fin Tjeneste, og der opfendtes fra 14de Septbr. 1870 til 28de Jan. 1871 fra Paris 64 Balloner med 358 Brevduer og 10,000 Stilogram Breve. Af disse Balloner forulykkede 18, 6 faldt i Tyskernes Hænder og 2 faldt i gavet, men de tiloversblevne gjorde dog uberegnelig Nytte. Enkelte Balloner gjorde eventyrlige Reiser til Holland, Afrika osv., og én faldt ned paa Lifjeldet i Telemarken i Norge. Med en saadan Postballon tog Gambetta om Vinteren fra det beleirede Paris og fom til Tours. Efter Krigen tog man ined Iver fat paa Problemet at gjøre Ballonerne styrbare. Et Forsøg herbaa var gjort 1852 af Giffard, som havde anvendt en Propel, der dreves af en liden Dampmaskine; hans Forsøg gjenoptoges nu af Ingeniøren Dupuy de Lome. Denne indsaa, at det for Diemedet var nødvendigt først og fremst at bevare Ballonen lige stærkt spendt, om end noget af Gasen blev sluppet ud, endvidere at give den en slankere Form og endelig at sætte den i fastere Forbindelse med Gondolen. Det første Resultat opnaaedes ved inde i den egentlige Hovedballon at anbringe en mindre, som kunde fyldes med atmosfærisk Luft og derved holde Ballonen spendt, medens den dalede. De Lome fonstruerede efter dette Princip en Ballon af oval Form, 36 Meter lang, 14 Meter bred og høi og af 3,454 Rubikmeters Indhold. Gondolen var 6 Meter lang og 3 Meter bred; til den fæftedes en Propel med 4 Vinger af 1 Meters Brede, over- trufne med Silke. Skruen dreiedes af 4 Mand og gjorde 21 Ombreininger i Minutet, hvorved Ballonen gjorde en Fart af 2, Meter i Sefundet. Ved Anvendelsen af flere Mands Kraft kunde Hurtigheden forøges. Mellem Gondolen og Bal- lonen udspendtes desuden et trekantet Seil, som ved en Stang funde stilles i forsfjellig Retning. Brøvefarten med denne Ballon fandt Sted fra Vincennes i Februar 1872 og gav forholdsvis gode Resultater, idet Ballonen i 2 Timer tilbage lagde en Længde af over 14 Mil, og det viste fig, at man kunde overvinde Virkningen af en Luft- strømning, hvis Hastighed var mindre end Ballo- Efter lignende Principer konstruerede den tyske Ingeniør Hänlein en Ballon, hvis Skrue dreves af en Gasmaskine, men som blev ødelagt nens. Luftpumpe af en Storm, endnu inden Forsøgene med den var afsluttede. I den nyeste Tid har man foreflaaet istedenfor Damp- og Gasmaskiner, som er farlige paa Grund af den yderst brændbare Gas, hvormed Ballonerne fyldes, at anvende Elektricitet som Driv- fraft. Imidlertid er endunt, stiønt Fremskridt som ovenfor vist er gjorte, Problemet om Luftballoner nes fuldstændige Styring endnu langt fra sin Løs- ning. Luftreiser foretages fremdeles væsentlig som en Kuriositet, engang imellem ogsaa i videnskabe ligt Diemed for at udforske Luftens Temperatur, Tæthed, Sammensætning m. m. i dens høiere Lag. Luftpumpe, et Apparat til at fortynde eller fortætte Enften i et luffet Rum. Den 1650 af Otto v. Gueride konstruerede Luftpumpe beftaar i det væsentlige af en Messing- eller Glascylinder, som indvendig er særdeles omhyggelig affleben, og hvori en Stolbe af flere Lag tæt sammenpressede Læderskiver, i Randen besmurt med Fedt, bevæger sig lufttæt frem og tilbage. Cylinderens ene Ende er lukket, og fra den gaar et Rør til det Rum, som ffal udpumpes (Recipienten); til dette Rum anvendes oftest en Glasklokke, der er hvælvet over en Glas- eller Messingplade, til hvilken den lufttæt flutter. Naar Kolben er skudt hen til den lukkede Ende af Cylinderen og Forbindelsen med Recipienten tilveie- bragt, bevæges Kolben opad mod Cylinderens aabne Ende, hvilket ved store Luftpumpninger ofte sfer ved en Tandstang og et Tandhjul. Herved opstaar der inde i Cylinderen et lufttomt Rum, hvori den i Recipienten værende Luft stiger op og udbreder fig, saaledes at baade Recipienten og Cylinderen tommer til at indeholde en Luft, der er tyndere end den. atmosfæriske Luft udenfor. Naar nu For- bindelsesrøret luffes lufttæt nær det Sted, hvor det udmunder i Cylinderen, og den i denne sidste indtrængte Luft staffes Vei til at undvige, fan Kolben atter føres tilbage til Cylinderens fuffede Ende, Røret igjen sættes i Forbindelse med Cylinderen og den forrige Bevægelse gjentages. Saaledes kan man vedblive at fortynde Luften inde i Recipienten i høi Grad, men et absolut lufttomt Rum lader sig paa denne Maade iffe tilveiebringe. For afverlende at tilveiebringe og afbryde Forbindelsen mellem Cylinderen og Re- cipienten forsynes den førstnævnte med en Ventil i Bunden, der luffer sig over Forbindelsesrørets Munding, naar Kolben drives nedad, og aabner fig, naar den igjen hæves; Kolben forsynes ogsaa med en Ventil, som aabner sig i modsat Retning og saaledes lader Luften strømme ud, naar Kolben jantes, men lukker sig, naar den hæves. En anden Methode anvender til Opnaaelsen af det samme Diemed en eiendommelig fonstrueret Hane. Efter disse to Konstruktioner ffjelner man mellem Hane- og Ventilluftpumper. Den første Slags kan uden- videre ogsaa bruges til at fortætte Luften i Re- cipienten, naar Hanen ved Kolbens Bevægelser bringes i den modsatte Stilling af den, hvori den dreies, naar Luften stal fortyndes; Ventilpumperne faar, naar de skal bruges til Luftfortætning, Ven- tiler, som aabner sig i modsat Retning af den ovenfor beskrevne. I den senere Tid har man optaget en ældre Jdé og efter denne konstrueret Kvitsølv luftpumpen, der er indrettet som et stort Barometer, hvis Vakuum er sat i Forbin- delse med Recipienten og tillige har en Hane, hvorigjennem det fan forrespondere med den ydre -
