Lowe 336 Loyola hans Forhold paa St. Helena, ogsaa i England | beskyttede Videnskab og Kunst, stiftede 1753,Vitter- Gjenstand for fleres Had og for uretfærdig Til hetsakademien og omgav sig ved fit Hof med sidesættelse. Lærde og Digtere, af hvilke sidste Olof Dalin var den mest bekjendte. Lowe, Robert, engelst Statsmand, f. 1811, studerede Retsvidenskaben og blev 1842 Advokat, men udvandrede f. A. til Australien og nedsatte sig i Sydney, hvor han fit ftor Praxis. 1843 blev han Medlem af den lovgivende Forsamling i Ny- Syd-Wales, hvor han blev Leder for det folkelige Parti og bl. a. gjorde sig fortjent ved at forfatte en Plan for Undervisningsvæsenet, hvilken senere i det væsentligste er bleven gjennemført i hele Australien. Efterat han som Sagfører og ved heldige Spekulationer havde samlet en betydelig Formue vendte han 1850 tilbage til England, hvor han 1852 indvalgtes i luderhuset. 1859 indtraadte han som Undervisningsminister i det af Palmerston dannede nye Ministerium, men nedlagde 1864 dette Embede og nærmede fig Toryerne, idet han bl. a. befjæmpede den af Glad- stone fremlagte Reform bill. 1868 blev han Stat- tammerkansler i Gladstones Kabinet og forelagde 1869 et Budget, ved hvilket det blev muligt at dække Underbalancen fra hans Forgiængere Tid og endog at faa et betydeligt Overskud. 1873 blev han Indenrigsminister, men aftraadte 1874 sammen med de øvrige Medlemmer af Glad stones Kabinet. Lowell (udt. Loel), By i den nordamerikanske Stat Massachusetts, med 41,000 Jndb., er Hoved sædet for Bomuldsindustrien i Ny-England. Lovén, Nils, svenst Forfatter, f. 1796, d. 1858, blev 1820 Docent i Literaturhistorie og 1822 extra ordinær Adjunkt i sthetik i Lund; han slog imidlertid fort efter ind paa den geistlige Bane, blev Regimentsprest og senere Sogneprest i Espö. Han optraadte i Literaturen med fortjenstfulde Oversættelser af Camoens og Dante, men blev mest bekjendt ved fine under Pseudonymet Nieo- lovius udgivne Stilbringer af Folklifvet i Skytts härad (1857). Hans Fætter Sven Ludvig Lovén, f. 1809, ftuderede Zoologien og blev 1820 Docent i dette Fag i Lund. Efter at have foretaget udstrakte videnskabelige Reiser blev han 1841 Professor og Intendant ved det zoolo- gifte Rigsmuseum i Stockholm. Han har især givet fig af med Studiet af de lavere Dyreformer og har paa dette Felt gjort flere vigtige Under- søgelser; han har ogsaa Fortjenesten af at have oprettet og ordnet en særdeles omfattende og god Samling af Evertebrater ved Rigsmuséet. Lowestoft (udt. Loftoft), By i det engelske Grevstab Suffolk, Englands østligste By, med 15,000 Jndb. og betydelige Fisterier. Lovisa, By i Guvernementet Nyland i Fin- land, ved den finste Bugt, med 3,000 Jndb. Lovisa Ulrika, fvenst Dronning, f. 1720, d. 1782, Søfter af Fredrik den anden af Preussen, blev 1744 gift med Adolf Fredrik. I modsæt ning til fin lidet betydelige gtefælle nærede hun en raftløs Virke- og herstelyst og var den ledende Aand i den mislykkede Sammensværgelse, som 1756 stulde staffe Kongen udvidet Magt. Da hendes Søn Gustav den tredie havde fuldført Revolutionen af 1772, Intønstede hun ham og faldte ham finværdige Son"; senere fom hun imidlertid i Uenighed med ham, da hun ikke kunde bevare sin Indflydelse hos ham. Hun yndede og Lovosiz, d. 1. s. Lobosit. Lovfigemand (lögsögumaðr), i tidligere Tit paa Island, medens man ikke havde skrevne Love, Lagrettens Forstander og den, som var forpligtet til at fremfige Love paa Althinget. Blandt de mere befjendte Lopsigemænd fan nævnes Stafte Thorodsson og Njaal Thorgeirsson. Lovunden, i Helgeland, Nordlands Amt, yderst mod Havet, er mærkelig ved sin forholdsvis betydelige Høide on fit besynderlige vilde Udseende. Lora, d. s. 1. Loja. Lorodromiske Linie, en paa en Kugleoverflade eller paa en Sjæroide optruffen dobbeltkrum Linie, der danner samme Vinfel med alle fra et Punkt udgaaende Storcirkler. Et Sfib, som bestandig ftyrer samme Kurs, vil altsaa beskrive en loxodro- mist Linie. Loyal, fr., egentl. lovlig; aaben, ærlig, fast- holdende ved Ret og Vligt; i politist Betydning tro mod den lovlige Regjering. Loyalserne, se Nykaledonien. Loyola, Ignatius, egentl. Inigo Lopez de Recalde, spansk Adelsmand, Stifteren af Jesui- terordenen, f. 1491, d. 1556, var i sin Ungdom Page ved Ferdinand den katholstes Hof og tjente derpaa i Hæren. Han havde smaa Aandsevner, men var af en ridderlig Karaktér, forfængelig og fantastist. Bed Pampelonas Beleiring af Franft mændene 1521 blev han haardt saaret i begge Ben; efter at være helbredet lod han det ene Ben, som var blevet stjævt, bræffe paany for at faa det ret. Medens han nu laa syg, fordrev han Tiden med at læse Legender og blev saa greben af disse, at han efter sin helbredelse uddelte sin Eiendom blandt de Fattige og drog som Pilegrim til Mont- ferrat, hvor der var et undergjørende Mariabillede. Han levede nu en Tid som Eneboer og under- fastede sig de haardeste Selvpinsler; derpaa reifte han til Balæstina og agtede at vie fig til Mis- ftonsvirksomhed blandt Muhamedanerne, en Plan, som dog misbilligedes af den hellige Gravs Vogter, Franciskanernes Provinsial. 1524 vendte han til- bage til Barcelona, hvor han gav sig til at lære Latin; efter to Mars Ophold der begav han sig til Høiskolen i Complutum, hvor han fortsatte fine Studier, veiledede andre i Andagtsøvelser og præ- difede for Folket. Paa Grund af sin besynderlige Optræden blev han imidlertid fængslet af Inkvi- fitionen som mistænkt for Trolddom og først 1528 igjen sat i Frihed, hvorpaa han gif til Paris for at studere Theologi. Her blev han fjendt med flere overspendte og ærgjerrige Personer, Spaniere og Franskmænd, som Laynez, Bobadilla, Rodriguez, Pierre Lefèvre m. fl., og fattede 1534 ſammen med dem Planen om at stifte en religiøs Orden. Flere af disse hans Venner havde imidlertid endnu ikke afsluttet sine Studier, hvorfor Loyola i Spanien afventede, at dette skulde ste. 1537 traf han sam- men med dem i Venedig, hvorfra de gif til Nom; her fit de 1540 foreløbig og 1543 definitivt Ba- vens Stadfæstelse paa sine Ordensregler og aflagde fit 4 dobbelte Ordensløfte. 1541 blev Loyola Že- fuiternes første "General", men i hans Embeds- tid var kaynez, som senere efterfulgte ham, egent-
