kaldtes ogsaa „Leukosyri“, d. e. hvide Syrer. De skildres som kraftige og tapre, men tillige som raa og troløse. Nu udgjør Kappadokien det tyrkiske Vilajet Sivas.
Kappe, hos Bløddyrene den Del af Huden, der som en Sæk omslutter hele Legemet eller kun de Partier af dette, som indeholder de vigtigste Organer (f. Ex. Hjertet eller Gjellerne). — Kappehulen kaldes Rummet mellem Kappen og Legemet.
Kaprifolium (Lonicera), Planteslagt af Ka prifoliumfamilien (Lonicerae), til hvilken Familie ogsaa bl. a. Hylden hører; den omfatter oprette eller slyngende Buske med modsatte ovale eller elliptiske Blade, femdelt Bager, uregelmessige, ncrften to labede Kroner, hvis Mre Labe er 4lappet, traad?? formet Griffel med kugleformet Ar, fem Støvdra gere og undersædig, bæragtig Frugt. — Almindelig Kaprifolium, ogsaa Ringved eller Vedvendel (L. Periclymenum), er slyngende og kan naa en meget betydelig Høide; Stammen er vreden og har graa, afskallende Yderbark; Blomsterne er stillede i et stiktet Hoved, Kronerne er lange og kMeformede, lysegule, udvendig rødlige og vellugtende; Barene er purpurr^de, indvendrg gule, sFde, men med en ??behagelig Bismag. Bu sten voxer vildt mellem Klipper og Krat, isar nar Havkyften, og gaar i Norge i vild Tilstand saa langt mod Nord som til Romsdalen, men dyrket til Stegen i Nordland (68??). Den plantes ofte for sine smukke Blomsters og Bcrrs Skyld. — Ledved (L. Xylosteum) er en opret Bust med lysegraa Bark, dunhaarede Blade og to og to ved Grun den sammenvoxede Blomster i Bladhjørnerne. Kro nerne er gulhvide og dunede, Barene m^rker^de og parvis sammenvoxede. — Af udenlandste Arter, som ofte dyrkes, kan mærkes L. Caprifolium og L. tatarica.
Kaprinsyre, en flygtig, fed Syre, der i Lug ten ligner Sved og som Glycerid indeholdes i Smjilr og andre Fedtsorter, isar i Kokosn^dolie; den dannes ogsaa i gammel Ost og forekommer i Levertran. Den er i ren Tilstand en krystallinsk Masse, som smelter ved 30° C. og koger ved 270°. Sammen med den forekommer Smørsyre (s. d.), Kaprylsyre og Kapronsyre, hvilken sidste er flydende og olieagtig og koger ved 205° C. Den for aarsager Kokossæbens eiendommelige Lugt og kan opftaa ved Oxydation af Fedt- og Æggehvidestoffer.
Kapsel, i Botaniken en Frugt med tørt, op springende Frf<gjemme, som i Regelen indeholder flere FrF. Afarter af den er Belgen, Skulpen o. fl. Frøformer.
Kapstaden, engl. Cape Town, Hovedstad i Kllplandet, ved Tafelbugten, paa Skraaningen af Tafelbjerget, med 30,000 Indb., mest af hollandsk Herkomst, anlagdes 1652 og er regelmæssig, solid og smukt bebygget. Byen er Sæde for Kaplandets Guvernør og øverste Militærbefalingsmand samt flere andre høie Embedsmænd, endvidere for en Protestantisk og en katholsk Biskop; her er ogsaa Centrum for Koloniens Land- og Sjøkrigsmagt. Blandt andre offentlige Indretninger findes et Universitet, en botanisk Have, et offentligt Bibliothek m. m. Byen forsvares af et Kastel ved Indgangen til Tafelbugten samt af flere mindre Forter og Batterier. Handelen er meget betydelig, og Skibsfarten er lettet ved storartede Havneanlæg.
Kapucinere, en Gren af Franciskanerordenen, stiftet 1525, har faaet Navn efter den Hætte (Kabuds), som er fæstet til deres Kutte. De har spillet en betydelig Rolle som populære Prædikanter, men foragtes i Almindelighed for sin Uvidenhed og Raahed.
Kapudan Pasja, Titel for den tyrkiske Marineminister og Øverstbefalende over Sjømagten.
Kapverdiske Øer ell. Grønne Forbjergs Øer, portug. Ilhas do Cabo Verde, Øgruppe i Atlanterhavet, udenfor det grønne Forbjerg paa Afrikas Vestkyst, mellem 14° 45′ og 17° 15′ n. B. og mellem 4° 30′ og 7° 30′ v. L., bestaar for uden af flere mindre Klippeøer af 10 Øer, af hvilke de 9 er beboede; Størrelsen er ca. 76 Kv.mil og Indbyggernes Antal 76,000, hvoraf kun faa Hvide, ca. 4,000 Negerslaver og Resten frie Farvede. Øerne er gjennemgaaende bjergfulde og af vulkansk Dannelse; en af dem, Fogo, har en endnu rygende Vulkan. I Maanederne August—November hersker Vinterregn med Vind og hyppige Orkaner; Resten af Aaret er Klimatet overordentlig varmt. Det hender dog undertiden, at Regnen udebliver i aarevis og derved fremkalder Misvext og Hungersnød. Jordbunden er kun i ringe Udstrækning dyrkbar og egentlig Skov findes ikke; af Kornarter dyrkes Ris, Mais og Hirse, af andre Kulturplanter Vin, Sukkerrør, Tobak, Kaffe og Oranger m. m. Af Husdyr holdes isar Hefte, Muldyr, Svin, Gjeder og Fjerkræ. Ved Kysterne foregaar rige Fiskerier. Øerne opdagedes 1441 af to i portugisisk Tjeneste staaende Genuesere, men gjenfandtes først 1456 af Ca ** helst Ca‘, men apostrof mgl her ** da Mosto og besattes af Portugiserne, som siden har beholdt dem. De staar sammen med de portugisiske Besiddelser paa Kysten af Senegambien under en Generalguvernør, som bor paa Sao-Vicente, en af Øerne; i geistlig Henseende udgjør de et Bispedømme under Erkebiskopen i Lissabon.
Kar, i Botaniken Navn paa de lange Rør, som opstaar ved at cylindriske Celler træder i Forbindelse med hverandre, og gjennem hvilke Næringssafterne stiger op. De danner sammen med Celler Planternes faste Bestanddele, men forekommer kun hos de blomsterbcerende og de kMeste blomsterløse Planter (Kraakefod, Bregner og Snelder). — Kar kaldes i den dyriske Anatomi de Rør, hvorigjennem Blodet og Lymfen løber, og Benævnelsen omfatter saaledes baade Aarer (s. d.) og Lymfekar (s. d.).
Karabin, kort Gevær for Kavalleriet, sjelden over 3 Fod langt, forresten konstrueret som de af Infanteriet brugte Geværer.
Karadzic (udt. Karadsjitsj), Vuk Stefanovitsj, den fyrste betydeligere serbiske Forfatter i den nyere Tid, f. 1767, d. 1864, sluttede sig 1804 til den da udbrudte nationale Bevægelse og viste under Kara-Georg sit Fædreland vigtige Tjenester. Efter Katastrofen 1813 maatte han flygte til Østerrige og levede siden som Privatmano i Wien, beskjeftiget med videnskabelige og literære Arbeider. Han satte sig det Maal at hæve det serbiske Folkesprog til Literatursprog og bringe den serbiske Folkedigtning frem i Lyset; til den Ende bereiste han alle af Serber beboede Landskaber for at gjøre Optegnelser. Som Frugt af disse udgav han den udmærkede Samling „Srpske narodne pjesme“ (4 Bd., 1823—33), som blev oversat til flere Sprog og vakte megen Opsigt. Ved sin serbiske
