Louviers 9de Thermidor. 1795 indtog han igjen fin Plads i Konventet og betjæmpede her den opduffende Re- aftion; under Direktoriet var han Medlem af de 500's Raad; senere indvalgtes han i Institut de France. Louviers (udt. Luvie), By i det franste De. partement Eure, ved Floden Eure, 5 Mil fyd for Rouen, med 11,500 Jndb. og bekjendte Klæde- fabriker m. fl. industrielle Anlæg. Louvois (udt. Luvoa), François Michel Le tellier, Marquis, bekjendt fransk Statsmand, f. 1641, d. 1691. Hans Fader var Kansler og Stats sekretar i Krigsministeriet og fjøbte ham 1654 Ret til at blive hans Efterfølger. Fra 1666 havde den unge Louvois alle Embedets Forretninger at be- sørge. Medens Colbert, med hvem han forresten levede i Fiendsfab, forbedrede Finanserne, foretog Louvois fig at organisere Hæren og navnlig bringe dens Artilleri og Ingeniørvæsen paa en god Fod, dette sidste hovedsagelig ved Baubans hjelp. Til lige søgte han at opflamme Kongens Ergjerrighed og Erobringssyge og overtalte ham efter Freden i Aachen 1668 til at begynde krig med Nederlandene; efterat den franske Hær allerede havde gjort store Fremskridt, holdt imidlertid Louvois Kongen tilbage fra at lade Hæren marschere mod Amsterdam og gav derved Hollænderne Leilighed til at fordrive Franst mændene ved at aabne Sluserne i fine Diger. Efter Freden i Nimwegen var Louvois den mag- tigfte Mand i Frankrige naft Kongen og benyttede fig af denne fin Indflydelse til yderligere at ud banne og forbedre Hæren. Han bevægede ogsaa Kongen til de befjendte Reunions" og overfaldt 1681 Strasburg. Efter Colberts Død (1683) blan dede han sig i Finansvæsenet og fit iftand et Ude presnings- og Laanesystem, hvis ftadelige Folger blev af lang Varighed. Da han modsatte fig Kon- gens Giftermaal med Mad. Maintenon og arbeidede for, at Egteffabet i det mindste sfulde holdes hem- meligt, saa han fin Magt truet ved hendes ftigende Indflydelse og maatte stadig finde paa nye Weibler til at giøre fig uundværlig. Et af hans Paafund var at anvende de ledige Tropper til med Baaben- magt at føre de franske Proteftanter tilbage til Katholicismen, hvorved han blev Ophavsmanden til de berygtede Dragonader". 1688 fit han en Krig istand med Tyskland, som først endtes ved Freden i Ryswijf 1697; under denne Krig lod han 1689 Pfalz plyndre paa den stjændigste Maade og mange Byer afbrænde. Dette vatte selv Kon gens Mishag, og Louvois's Stilling begyndte at blive stedse mere uholdbar; det kom til heftige Scener mellem ham og Kongen, og umiddelbar efter en saadan døde han af et apoplektift Anfald. Louvre (ubt. Luvr), et Slot i Paris, var alle rede til i det 12te Aarh. og tjente længe de franste Konger til Refidens. Under Frans den første og fenere foretoges store Ombygninger lige til Ludvig den fjortendes Tid, da Perrault opførte fin be- rømte Søilegang. Ogsaa Ludvig den femtende og Napoleon den første byggede enkelte mindre Pa- viljoner til; under Napoleon den tredie byggedes Louvre sammen med Tuilerierne. Slottet er nu et Muséum med storartede Samlinger af Kunst- og Oldsager. Under Kommunen 1871 ftat Oprørerne Jld paa det, men det lyttebes Tropperne at slutte Branden, inden nogen større Stade var an rettet. 335 Lowe Lov, i juridist Forstand en fra en Stats lov givende Magt udgaaet og for alle, der fylder Staten Lydighed, bindende Bestemmelse. J Stater med Enevoldsherredømme tilkommer Lovgiv ningsmyndigheben selvfølgelig udelukkende dets Indehaver. I fonftitutionelle Stater indeholdes altid Bestemmelser i Forfatningen om, hvem den tilfommer; i Regelen er det Nationalforsamlingen og Indehaveren af den udøvende Magt i Forening. I Norge hviler Lovgivningsmagten hos Storthinget, dog saaledes, at der tilkommer Kongen et suspensivt (udsættende) Veto. Lov fan gives om et hvilket somhelst Anliggende, der iffe ved særskilt Grund lovsforskrift er unddragen fra den lovgivende Magts Omraade. I Norge er jaadanne Undtagelsestilfælde følgende: a) Forandringer i eller Tillæg til Grund- loven (f. d.); b) hvad Grundloven har henlagt udelukkende enten under Kongens, Storthingeis eller Odelethingets endelige Afgiørelſe; c) Baa- fjendelse af Retstvistigheder, der henhører under Domstolene. En Lov, som i systematist Form be- handler enten det samlede Retssystem eller ét eller flere større Afsnit af dette, kaldes ofte en Lovbog. Love bekjendtgjordes i Norge tidligere ved Thing- lysning, men siden 1877 ffer bet ved Indryffelse i en af det Offentlige udgiven særlig govtidende. - Love bruges undertiden ogsaa som en Fælles. betegnelse for Grundlove og de egentlige Love, hvilke sidste da i Modsætning til hine benævnes Privatlove. Fremdeles forstaaes ved Lov under- tiden al saakaldt streven Ret (f. d.) i Modsæt ning til den uffrevne eller Sædvaneretten; i denne Betydning omfatter Lov saaledes iffe blot alle Love i den ovenfor angivne videre Betydning, men ogsaa kongelige Resolutioner, Departementsafgjørelser osv. Endelig bruges Lov undertiden endnu mere om- fattende om Ret overhoved (ustreven saavelsom ffreven). Ofte kaldes ogsaa de for Attieselskaber, Foreninger osv. vedtagne Regler Love; dette er de imidlertid ikke i juridist Forstand, idet de kun er bindende for dem, som enten udtrykkelig eller f. Ex. ved at gaa ind i vedf. Selskab har vedtaget dem. Lovaz, Lofdsja ell. Lovdsje, By i Bul garien, i Syd for Plevna, med 11,000 Jubb.; her feirede Tyrkerne over Russerne 7de Aug. 1877; 4 uger efter blev Byen stormet af Russerne. Lowe (udt. Laa), Hudson, engelst Militær, f. 1769, d. 1844, blev 1791 Løitnant, var med paa Togene til Toulon og Korfita, tjente derpaa i Portugal og Ægypten og blev 1800 Major i et forfitanst Regiment. 1803 anvendtes han i diplomatiste Sendelser til Portugal og Sardinien, blev 1804 Oberstløitnant og 1806 Kommandant paa Capri, som han 1808 efter et tappert Forsvar maatte overgive til Franskmændene. 1812 blev han Oberst og fom 1813 fom engelst Kommissær til Blüchers Hovedkvartér; 1814 fulgte han Blücher til Frankrige, blev f. A. Generalmajor og 1815 Guvernør paa St. Helena, hvor han havde det hverv at bevogte den fangne Keiser Napoleon. Efter fin Tilbagekomft derfra blev han 1825 Øverst befalende paa Ceylon og udnævntes 1830 til Gene rallgitnant. Som Napoleons Fangevogter vifte han en Strenghed, som af Keiserens Tilhængere er bleven skildret endnu værre end den var, og som i ethvert fald neppe var større, end hans Inftruxer forlangte. Imidlertid blev han paa Grund af de haarde Domme, som fældtes over
