Lothian - Son, Lothar, fik den Del af Faderens Lande, som efter ham blev faldt Lothringen (s. d.). Lothar Sachferen, f. ca. 1070, d. 1137, fit 1106 Hertugdømmet Sachsen. Han sluttede sig til de Fyrster, som var misfornøiede med Henrik den femtes Regjering, og fjæmpede med Held mod ham; efter Henrifs Død valgtes han med Und- fabelse af de brugelige Former til tyst Ronge af det flerifale Parti med Erkebiskop Adalbert af Mainz i Spidsen (1125). Han var en dygtig og traftig Fyrste. Med Hohenstauferne fom han i Strid og styrkede under Kampen fin Magt ved at giøre Welferen Hertug Henrik den stolte af Baiern til fin Svigersøn og forlene ham med Sachsen. Fra den Tid friver fig den langvarige Strid mellem Welferne og Hohenstauferne. 1126 giorde Lothar Hertugerne af Bøhmen og Polen til fine Vasaller; Grev Konrad af Wettin gav han Markgrevskabet Meissen og Hertug Konrad af 3ähringen Grev ffabet Burgund. Efter den vendiste Konge Henrits Døb gav han det obotritiffe Kongerige til den danste Prins Knut Lavard; efter Knuts Mord tvang han hans Broder Magnus, som havde be- mægtiget fig Landet, til at modtage det som feifer- ligt Len. Under Striden mellem de to Modpaver Innocens den anden og Anaklet den anden holdt Lothar med førstnævnte, som han efter hans Flugt førte tilbage til Rom, og af hvem han 1133 blev fronet til romerst Keiser. Efter fin Tilbagekomft til Tyskland underkastede han sig ganske bohen ftauferne, men gav dem dog de dem fratagne Lande tilbage som Len. Imidlertid havde Roger af Sici- lien tvunget Pave Innocens til Flugt. Paa Pavens Bøn gjorde Lothar 1136 et nyt Tog til Italien, fordrev Roger til Sicilien og gan Fyrst Rainulf Kalabrien og Apulien til Len. Paa Tilbageveien døde han nær Trient. Lothian (udt. Lodhian), et for fin Frugtbarhed bekjendt Landskab i Skotland, i Syd for Firth of Forth, omfatter de tre Grevskaber Haddington Øst-Lothian), Edinburgh (Mid-Lothian) og Linlithgow (Best-Lothian). Lothringen (fr. Lorraine), tidligere et tyst Hertugdømme, som fit Navn efter Keiser Lothar den første, der ved det frankiste Monartis Deling fit Landene mellem Schelde, Rhin, Maas og Saône, og hvoraf det senere Hertugdømme Lothringen ud- gjorde en Del. Mellem Frankrige og Tyffland førtes der langvarige Stridigheder om dette Land, og 959 blev det delt i to forffjellige Hertugdømmer, Nedrelothringen og Øvrelothringen. Det første, hvis Herstere senere taldte fig Hertuger af Brabant, forenedes 1430 med Burgund. Øvre Lothringen blev 1046 af Keiseren overdraget til Grev Albrecht af Elsas, hvis mandlige Efter- tommere befad Landet indtil 1431, da det ved Giftermaal fom til Huset Anjou. Efter en Raffe Forviflinger afstod den sidste Hertug Frans Stephan (ben senere Keiser Frans den første af Østerrige) 1766 Lothringen til Frankrige, hvormed det for enedes, indtil 1871, da Frankrige ved Fredsslut- ningen maatte afstaa en Del deraf tilligemed Elsas til Tyskland. Det tyske Lothringen, se Elsas Lothringen. - Det franste Lothringen indbefatter Departementerne Meuse, Meurte et Moselle og Boges (se disse Art.). Lotofager, d. e. „Lotosspisere", hos Græferne Navn paa et Folt, som angaves at bo i Nord- 333 Lotteri afrita, ved det lille Syrte; de nærede sig hoved- sagelig af de honningsøde Lotosfrugter og beffreves fom fredelige og gjestfrie. Hos dem fit ifølge Homer den omfattende Odysseus en god Mod- tagelse, men hans Kammerater fandt saa stort Behag i Lotosfrugterne, at de glemte fit Fædreland og vilde blive tilbage hos Lotofagerne. Lotos faldte Graferne forskjellige Planter, hvis Frugter eller Frø tjente til Mennesteføde. Af disse Planter, som tilhører forskjellige botaniste Slægter, fan martes Loto street (Zizyphus Lotus), der hører til Troldhægfamilien og vorer i Nordafrika og Sydeuropa. Det har Stenfrugter af Størrelse som vilde Plommer; de er føde og velsmagende og er et vigtigt Næringsmiddel for den fattigere Klasse i de nordafrikanske Lande. Navnet brugtes ogsaa om flere Planter af Notteroseslægten, saaledes ben blaa fotos (Nymphaea caerulea), den ægyp- tiffe Loto 8 (Nymph. Lotus) og den prægtige Nelumbo (Nelumbium speciosum). vorer i stillestaaende eller langsomt flydende Vand og forekommer især i Nilen, den sidste ogsaa i Ganges. Baade i Egypten og Indien var Lotofen Gjenstand for religiøs Erbødighed, og Planten spiller en Rolle i begge Landes Mythologi. Nelumboen er en prægtig Bandplante, med store rosenrøde, hvide, gule eller blaalige Blomster. Baade af denne og den ægyptiste Lotos pistes i Oldtiden og spises endnu Bladene, Stillene og Frugterne, hvilke sidste ligger i den tyffe Blomster bund og faldes agyptiste Bønner. Med de nævnte Planter maa ifte forverles den Slagt, der i Systemet med fit latinske Navn kaldes Lotus og som hører til de Erteblomstrede; denne Slægts norske Navn er Tiritunge (f. d.). Lotteri kaldes enflags Lykkespil, der beror paa Lodtrækning. Trods det uheldige i at op- muntre Spillesygen, har dog de fleste Lande gjort Lotteri til en Statsinstitution, hvorved paa den ene Side Statskassen fan have en iffe ubetydelig Gevinst, medens paa den anden Side Garantien for de Spillende pleier at være større, end om Lotteriet var et privat Foretagende. - Der gives to væsentlig forstjellige Slags Lotteri, Tallotteri (Lotto, genuefift Lotteri) og Klasselotteri (hol- landst Lotteri). Det førstnævnte beftaar deri, at Spilleren blandt Tallene 1-90 udvælger ét eller flere, høift fem, paa hvilte han vædder en vis Sum; der træffes 5 Tal ad Gangen, og hvis det eller de af Spilleren nævnte Tal befinder sig blandt dem, har han vundet en Gevinst, der er et bestemt Antal Gange større end Indskuddet. Den, som fun vædder paa ét Tal, siges at besætte et udtræk"; to, tre, fire og fem Tal kaldes henholdsvis en Ambe, Terne, Kvaterne og Kvinterne. Sandsyn- ligheden for, at den Spillende skal vinde, lader fig mathematist beregne og Gevinstens Størrelse paa denne Maade med Lethed fastsætte; men for at Lotterientreprenøren (i de fleste tilfælde Staten) skal faa en vis Fordel af Indretningen, sættes Ge- vinsten altid lavere end den ifølge Sandsynligheds- beregningen ffulde være. Tallotteriet har overalt vist sig at være en yderst fordærvelig Institution, som derfor i den senere Tid indskrænkes og af- staffes paa de fleste Steder. Det tillader selv de fattigste at deltage og gjør derved dobbelt Stade, idet det lokker disse, der mindst kan taale det, til at taste fine Penge bort i saab om Binding.
