Lombie Lombie eller saakaldet spidsnæbbet Alfe (Urie troile), Fugl af Teisteslægten, er større end den almindelige Teifte, ovenpaa jort, nedenunder hvid og har om Sommeren fort Hoved og Hals. Lom- vien er almindelig ved kysten af det nordlige Norge og er en af de Fugle, som fornemmelig befolter Fuglebjergene (f. d.). Den fanges i stort Antal og spises. Londemann, Geert, danst Skuespiller, f. 1718, d. 1773, studerede Theologi, men gif 1747 over til det danske Skuespillerselstab, som f. A. aabnede Den danske Stueplads". Allerede i det første Styffe, som blev spillet her, Holbergs politiste Kandeftober", lagde Londemann i Henriks Rolle for Dagen et stort og allerede uddannet Talent; senere vedblev han til fin Død at være en af "Stuepladsens fornemste Støtter, navnlig ud mærket i tomiste Karaktérroller. London, Englands og det britiste Riges Hove- stad og Verdens største By, ligger i det sydøstlige England, mellem Grevstaberne Middlesex, Essex, Kent og Surrey, paa begge Sider af Themsen, har ca. 500,000 beboede huse og ca. 4 Millioner Indb. Byens Hoveddele er: 1) City, den ældste Del, Londons Kjernepunkt og Hovedsædet for Forretningslivet; den ligger paa Nordsiden af Themsen. Her er Husene sammenpaffede paa det tætteste, Gaderne forholdsvis smale og først i den senere Tid tildels udvidede og bedre brolagte. Alle større engelske Forretningsmænd har kontor eller Agent i City, men ingen af disse Rigmænd bor der. 2) Westminster eller Westend, ogfaa paa Nordsiden af Themsen, er Byens fineste Strøg; her er Gaderne brede og regelmæssige, Bygningerne for en stor Del pragtfulde og palads- mæssige, men fun sjelden af egentlig arkitektonist Stjønhed. Westminster er Sade for Regjeringen og for den fornemme og rige Verden. 3) South wart med Lambeth, paa den sydlige Side af Themsen, er Hovedsædet for Londons Industri og opfyldt af alleflags Fabriter; her bor en ftor Del af Arbeiderbefolkningen. Southwart for- bindes med Bydelene paa Themsens Nordside ved 13 ftore Broer, af hvilke kan mærkes Londonbroen, Blackfriars, Waterloo- og Westminsterbroen samt flere Jernbanebroer. Ogsaa to Tuneller under Flod bunden tjener til at lette Færdselen. 4) Ostend paa Themsens Nordfide, langs Havnen, er Sæde for Siphandelen. 5) Northend omfatter en stor Del Kommuner og mindre Byer, som i de fenefte Aar er blevne indlemmede i London. Af mærke- lige Bygninger kan nævnes det gamle befæstede Slot Tower, det storartede af Barry 1840-52 opførte Parlamentshus, de fongelige Slotte: Buckinghampaladset, St. Jamespaladset, Whitehall, Kensington-Baladset og Marborough-house, end videre Posthuset, Toldboden, Englands Bank, Børsen med Lloyds Lokaler, Mansion-House (Lordmayorens Residens), Guildhall (Citys Raadhus), Krystal- paladset i Sydenham, ca. 40 Theatre, deriblandt Kings-, Covent Garden- og Drury Lane-Theatrene, Fængslerne Old-Bailey, Newgate, Kingsbench m. fl., over 1,000 Kirker og Kapeller, af hvilke de mest bekjendte er den storartede Paulskirke (ca. 480 Fob lang, 240 F. bred og med en 350 F. høi Kuppel) og Westminsterabbediet, der udelukkende bruges til Gravkirke for Englands berømte Mænd. Af videnskabelige og Kunstanstalter er det berømte 328 London British Muséum (s. d.) den vigtigste; dernæst tan nævnes det geologiste Muséum, det Soaneste Muséum (Oldsager), Kunstnerforeningens Muséum, Kensington-Muséet og et stort Antal andre Sam linger, fremdeles det frie Universitet (University- College) og Kings-College, mange andre høiere Dannelsesanstalter, to Maleriakademier, talrige lærde Selskaber osv. Af de mange milde Stif telfer tan fremhæves den store Sindssygeanstalt New-Bethlehem, sædvanlig faldt Bedlam, en Mængde Hospitaler ofv. London har talrige Park- anlæg og Squares (Haver eller mindre Parke), som er spredte rundt i Byen og bidrager meget til at giøre den til en af de sundeste af de store Verdens- stæder. Af de større Parke mærkes St. James's Bart, Greenpark og Hydepark, Kensington-Haverne, Regentspark og Batterseapart. Mange Squares er prydede med Mindesmærker; det smuffeste er Prins Alberts Monument paa Sydvestsiden af ydepark. - London er i udpræget Grad Handels- og Sjøfartsstad, medens Industrien, om end repræsenteret ved fjæmpemæssige Etablissementer i de forskjellige Grene, forholdsvis træder i Bag- grunden. Ølbrygning og Sufferfabrikation er de vigtigste Industrigrene; derhos forarbeides vævede Sager, Metalvarer, Læder og Glasvarer. Londons Indførsel af Varer fra alle Jordens Egne har for nærværende antagelig en Værdi af 200 Millioner Pd. Sterling; Udførselen naar næsten op til det samme Tal. 1874 eiede Byen 2,884 Fartøier af tilsammen 1,201,108 Tons's Drægtighed. Antallet af indgaaende Stibe var 1875 11,502 og deres samlede Drægtighed 4,763,022 Tons; dertil tom 30,825 Syftfartøier af 3,505,449 Tons's Dræg. tighed. De udgaaende Stibes Antal var f. A. 8,881, af Drægtighed 3,948,336 Tons. Til Handelens og Stibsfartens Bekvemmelighed er der bygget storartede Dokker, de største i Verden. Londons Forbindelser tillands med andre Byer ffer ved talrige Jernbaner; der findes 18 Hoved- ftationer og ca. 300 andre Stationer inden Byens Grændser. Af Pengeinstituter findes foruden Eng- lands Bank ca. 100 Privatbanter; af Assurance- selskaber ca. 80. Cityfjøbmændenes samlede For- mue er umulig at angive; deres fontante For- mue alene har man anflaaet til 500 Millioner Pd. Sterling. London var allerede før Kristi Fødsel en betydelig By, som af de romerſte Forfattere snart faldes Augusta Trinobantum, snart Legio secunda Augusti, suart Lundinium eller Londinium. Under Konstantin den store blev Byen omgiven med Mure; efter Kristendom mens Indførelse blev den Bispesæde og under Alfred den store Hovedstad i hans Rige. Ved den danske Konge Sven Tvestiæge Erobring af Eng- land holdt London længst Stand, idet Kong Ethelred den anden og de med ham forbundne Jomsvikin- ger under Torkel den høie forsvarede Byen. Først da Sven havde underkastet sig de omliggende Dis strifter og tvunget disses Stormænd til at stille Gidsler, opgad Ethelred den unyttige Kamp og flygtede ombord saa fin Flaade i Themsen, hvor efter Byen overgav sig. Da Sven døde, valgte Londons Borgere Ethelreds Søn Edmund Jern- fide til Konge, som forsvarede sig tappert, da Svens Søn Knut den store beleirede Byen; men ved Eadrif Streones Forræderi tabte Edmund Slaget ved Asfandun i Esser og døde kort efter plud-
