Kafferne og Hottentotterne, som 1852—53 maatte gaa mo pall de af Englenderne foreskrevne Freds betingelser. Aaret efter (1854) opgav Englenderne sine Krav paa OverhKheden over det Distrikt, som de udvandrede Boers havde koloniseret hinsides Oranjefloden, og dette konftitueredes under Eng lands Anerkjendelse som Oranjeflod-Republilen. S. A. samledes ogsaa istedenfor det tidligere lovgivende Raad et frit, folkevalgt Kolonialparla ment, og den nye Guve.rnf<r, Sir George Grey, traadte : fredelig Underhandling med Kafferhøvdingerne angaaende Koloniens Grændser. For at bevogte disse formaaedes en Del af den under Krimkrigen dannede tyste Legion til at begive sig til Kllplandet og nedscrtte sig som Militerkolonister paa Grendsen. Fra 1858 begyndte en livlig Ind vandring af Europeere, som F^lge af de For bedringer i Regjeringssystemet, der blev indfprte, og de Lettelser i Samferdselen, der kom istand. Handelen tog samtidig et stort Opsving, og Kolo niens hele materielle Liv blomstrede op i betydelig Grad. 1866 fandt en Krig Sted mellem Boerne og Basutoerne, hvilke Odfte maatte afstaa en be tydelig Landstrekning og derpaa underkaste sig England. 1873 indlemmedes Vstgrikvalandet og 1877 Vestgrikvalandet i Kapkolonien.
Kapnist, Vassilij Vassiljevitsch, russisk Digter, f. 1756, d. 1823, skrev en Del lyriske Digte af mindre Betydning samt Komedien „Jabeda“ (1790), hvori han med megen Djervhed fremholdt Misbrugene ved det russiske Justitsvæsen.
Kapodistrias, Johan Anton, Greve, græsk Stlltsmand, f. vaa Korfu 1776 af en oprin delig dalmlltifl Familie, d. 1831, bestemtes af sin Fader til Statstjenesten og studerede i Padua og Venedig Filosofi, klassiste Sprog og Medicin. Efter den venetianste Republiks Fald begav han sig 1798 til sin Fedrenes og begyndte at t??ge Del i Politiken. 1800 fik han det Hverv at ordne Forvalwingen paa Verne Kefalonia, Ithaka og St. Maura, blev derpaa Medlem af de ionifke Vers Regjering og var 1802—07 afvex lende Indenrigsminister, Marine- og Handelsmi nister. 1807—09 levede han som Privatmand paa sine Godser paa Korfn, hvorefter han modtog en Ansettelse i det russiske Udenrigsdepartement, da han haabede ved Ruslands Indflydelse at kunne fremme de ioniske Vers og Grcrkeulands Interesser. 1811 ansattes han ved det russiske Gesandtskab i Wien og kaldtes 1813 til deu russiske Hcers Hoved kvarter i Tystland, hvorefter han indtil 1815 tog Del i Underhandlingene og Fredsslutningerne. Bed Freden i Wien fik han de ionifke Ver erkjendte som en egen Stat, undertegnede som Keiser Alexanders Befuldmegtigede Pariserfreden og blev 1816 russist Udenrigsminister. Da den greske Frihedskamv udbr^d, tog han sin Afsted af den russiske Tjeneste og begav sig til Schweiz, hvorfra han kraftig understMede Grekernes Sag. Fra Genf reiste han 1827 til Paris, hvor han s. A. modtog Kal delse fra den gresse Nationalforsamling i Troezen til at blive Grekmlands President. Efter at have beftgt London og Petersburg for at for handle med den engelske og russiske Regjering gik han til Grekenland og tiltraadte Regjeringen i Begyndelsen af 1828. Han viste stor Iver for at fremme den materielle og aandelige Kultur, skaffe Orden i Forvaltningen og Finanserne og
tilveiebringe en regelmessig Hoer; men paa samme
Tid tilsidesatte han den borgerlige Frihet?? og rF??
bede Forkjerlighed for russiske Indretninger. Den
gamle Kommunalselvstendighed indstrenkedes, Se
natets Myndighed reduceredes til en blot raadgi
vende, Nlltionalforsamlingen oplMes og sammen
fattes ved nye Valg af Kapodistrias Tilhen
gere; derhos begunstigede han ved Embedsbeset
telser Korfioterne og forfulgte ivrig den megtige
Slegt Mauromikhlllis, af hvis Medlemmer Petros
M. havde udmerket sig under Friheoskrigen. Da
han havde tilf^iet den sidstnevnte en personlig For
nermelse, blev han 1831 i Nauplia overfaldt af hans
Broder og SM og myrdet. — Hans Broder
Augustin Kapodistrias, f. 1778, d. 1857,
studerede Retsvidenstaben og ansattes af Broderen
i HMEmbeder; 1831 blev han trods sin Uduelig
hed valgt til hans Efterf^lger som President, men
maatte allerede Baaren 1832 vige forOppositions
partiet og t??ge sin Afsted, hvorefter han til sin
DFd levede som Privatmand paa Korfu.
Kapp, Friedrich, tysk-amerikansk Historieskriver, f. i Weftfalen 1824, studerede Retsvidenstaben i Heidelberg og Berlin og blev derpaa ansat ved Appellationsretten i Hamm. Paavirket af den franske Februarrevolution og dens Frihedsideer tog han 1848 sin Afsted som Embedsmand, deltog i Septemberopstanden i Frankfurt am Main og maatte kort efter forlade Byen; efter et Ophold i Bryssel og Paris kom han 1849 tilbage til Tysk land for at deltage i den i Pfalz udbrudte Kamp, men indsaa snart Umuligheden af dennes heldige Tilendebringelse og udvandrede derfor 1850 over Genf til Amerika. Her nedsatte han sig som Ad vokat i New.lork, gjorde hyppige Reiser i de For enede Stater’ og satte sig nKe ind i deres Forhold, hvorhos han deltog i Politiken som en af Grund lceggerne af det republikanske Parti. 1870 vendte han tilbage til Tyskland og valgtes 1872 og 1874 til Medlem af den tysse Rigsdag, hvo,r han sluttede sig til det national-liberale Parti. Af hans Skrif ter, som navnlig omhandler de Forenede Stater, kan som de betydeligste merkes: ??SlavesMgsm aalet i de Forenede Stater, historisk udviklet" (1854), ??Slaveriets Historie i de Forenede Stater" (1860), ??lohan Kalbs Levnet" (1862), ??De tyste Fyrsters Salg af Soldater til Amerika" (1864), ??Den tyste Indvandring til Amerika" (1868), ??Fredrik den store og Nordamerikas Forenede Stater" (1871) og ??Fra og om Amerika" (1876).
Kappadokien, (Kappadokia, lat. Cappadocia, gammelpersisk Katpatuka), Landflab i det ??stlige Lilleasien, mellem Halys og Eufrat, var i Oldti den fprst uafhengigt og blev bekriget af de assy rifle Konger, blev derpaa sandsynligvis undertvun get af Mederne, kom siden til det persiske Rige og var sammen med Pontos delt i to Satrapier, det egentlige Kaftpadokien (Storkappadokien, Kappa dokien ved Tauros) og Kappadokien ved Pontos. Efter Alexander den store tilfaldt det egentlige Kapplldokien Eumenes, fenere Antigonos og kom efter Slaget ved Ipsos til Seleukiderne. Bed Armeniernes Hjelp rev det sig l^s og beherstedes nu i lengere Tid af egne Konger; den sidste af dem, Arkhelaos, lokkedes af Tiberius til Rom, hvor han Me 17 e. Kr., og hans Rige blev nu romersk Provins. Beboerne af Kappadokien var Semiter og nermeft bestegtede med Syrerne; de
