Lode Norst Magazin for Lægevidenskaben", dels strevet en Mængde Artikler i Dagspressen over forskjellige Emner. Størst Fortjeneste har Lochmann dog indlagt sig derved, at han i flere af de store og betydningsfulde Spørgsmaal, der i de sidste De cennier mest levende har beftjeftiget Lægestanden, har været den, som i Norge er gaaet i Spidsen for den Opfatning, der er bleven falfald foreløbig den seirende. Hau tjæmpede saaledes længe saa godtfom alene og tildels under heftig Modstand fra en Flerhed af fine Kolleger for Opfatningen af Tuberkulosen og Spedalskheden som infektiøse, smitsomme Sygdomme, og han har ligeledes været en af de norske Læger, der ogsaa ligeoverfor de afute Infektionssygdomme, som kolera, Tyfus og Starlagensfeber, har gjort mest for at fremme Overbevisningen om deres Smitsomhed og om Muligheden af med held at bekjempe deres Ud. bredelse ved hjelp af Isolation og Desinfektion. 1877 blev Lochmann ved Upsala Universitets 400aars Jubilæum freeret til 2Eresdoktor. 321 Lockyer tilhøre Tingene. Den menneskelige Tænkning fremkommer ved en Kombination af disse enkelte Elementer; der gives derfor hun om vore Fore stillingers Forhold en strengt demonstrativ Viden, itte om Tingene selv. Bed Substanser forstaar vi kun ubestemte Bærere af en Ratte bekjendte Egenskaber. Sandheden beftaar iffe i en Over- ensstemmelse mellem Tingene og Forestillingerne, men i en Overensstemmelse mellem disse sidste indbyrdes. Lockes Lære er bleven af overordentlig stor Betydning for den senere Filosofi. J England er alle Filosofer efter ham blevne mere eller mindre paavirkede af ham; i Frankrige introduceredes hans Empirisme af Voltaire og uddannedes af Condillac videre til Sensualisme. I Tyskland fremkaldte Locke som sin Modsætning Leibnit's betydeligste filosofiske Skrift, „Nouveaux essais sur l'entendement humain". 3 Religionsfilosofien blev Locke en Forløber for Deismen, idet han i fit Skrift,,The reasonableness of Christianity" (1695) søgte at paavise, at den positive Religions Lærdomme, om de end iffe var fremfomne gjennem Fornuften, dog ikke stod i Strid med denne. I politist Henseende var han ved siden af Algernon Sidney den første, som repræsenterede den moderne Ronstitutionalisme som Grundsætning; i fine 1689 udkomne Afhandlinger On civil government" forsvarede han den i England stedfundne Revolu tion, Vilhelm af Oraniens Regjering og den repræsentative Forfatning; af dette Skrift har fiden bl. a. Montesquieu øst. Liberalisme og Fordragelighed præditede Locke ogfaa i fine 1685 -89 offentliggjorte tre Breve om Tolerancen. Endelig fremsatte han i fine,,Thoughts on educa- tion" (1693) Grundtrækkene af de pædagogiske Idéer, som senere udvikledes videre af Rousseau. Locke (ndt. Lok), John, berømt engelsk Filosof, f. 1632, d. 1704, studerede i Orford, hvor han navnlig lagde sig efter Medicinen og Naturviden- ftaberne, idet han af den herskende tørre Skolastik | ffræmtes bort fra Filosofien. Ved Læsning af Descartes's Strifter forandredes hans Studiers Retning, uden at han dog ganske vendte sig bort fra Naturvidenskaberne. Efter at have gjort flere Reiser blev han Lærer for den senere Lord Shaftes bury; denne, som med Tiden blev Englands Lord- fanfler, staffede ham fiden et indbringende Embede, som han dog mistede, da Shaftesbury 1673 faldt i Unaade. 1677 gif han til Montpellier og derfra til Paris, hvor han fuldendte fit Hovedverf Essay concerning the human understanding" (1690). 1679 vendte han tilbage, men ledsagede 1688 Lockhart, John Gibson, engelst Forfatter, f. Shaftesbury, som igjen var falden i Unaade, til 1794, d. 1854, studerede Retsvidenskaben og blev Holland. Under hans Ophold her beskyldte man Advokat i Edinburgh, hvor han dog snart begyndte ham for at strive Pastviller mod den engelske at beftjeftige fig med literær Produktion og udgav Regjering, og fort efter blev han uden at have fit første Strift,,Peters's letters to his kinsfolk", givet nogen Foranledning dertil indviklet i Her en Rætte satiriste Skildringer fra Edinburgherlivet. tugen af Monmouths Foretagender mod Regie- 1820 ægtede han Walter Scotts ældste Datter; ringen. Jakob den anden forlangte ham udleveret Aaret efter udgav han Romanen „Balerius", hvis af de nederlandste Generalstater, og han maatte Stof er hentet fra Begyndelsen af den romerske holde fig fiult, indtil hans uskyldighed var bevist. Keiſertid. I de følgende Aar udgav han flere Efter Jakob den andens Fordrivelse vendte Locke Romaner, deriblandt Adam Blair" (1822); 1823 tilbage til England, hvor han fif en indbringende udkom hans fortræffelige Oversættelse af en Rafte Ansættelse i Ministeriet for Kolonierne. 1700 gamle spanste Ballader. 1825 bosatte han sig i nedlagde han af Sundhedshensyn dette Embede London som Redaktør af,,Quarterly Review" og og tilbragte Resten af fine Dage hos en Ven i Nær- øvede som saadan betydelig Indflydelse, itte blot heden af London. Lode er, næst efter Fr. Bacon, i literæer, men ogsaa i politist Henseende. Hans den geniale Grundlægger af den engelste empiriske Virksomhed for det konservative Bartis Politik Stole i Filosofien. Hans System fremgaar af en belønnedes med et indbringende Sinecure som Beftræbelse efter fritist at prøve Mennestets Erfjen- Auditør for Hertugdømmet Lancaster. I fine delfesevne ved en Undersøgelse af Forestillingernes sidste Aar traf han sig tilbage fra Redaktionen af Oprindelse. Denne Oprindelse finder han ude-,,Quarterly Review". Det mest bekjendte af alle luffende i Erfaringen, saavel i den ydre Sansning som i den indre Reflexion. Med Hensyn til Sans ningen sluttede han sig til Descartes og Hobbes og udviklede videre deres Anskuelse, at de sanselige Kvaliteter, som Farve, Smag, Tone osv. iffe er at betragte som Tingenes Egenskaber i og for fig, men fun som deres subjektive Virkninger; han faldte dem derfor sekundære kvaliteter i Modsæt- ning til de primære, hvorved han forstod Stør relse, Tal, Form, Beliggenhed og Bevægelsestil- stand, hvilke Kvaliteter han ansaa for objektivt at hans Strifter er Biografien af hans Svigerfader Walter Scott (7 Bb., 1838); desuden har han bl. a. udgivet en god Biografi af Robert Burns (1828). Lockport, By i den amerikanske Stat New. York, ved Eriekanalen, med 12,500 Jndb. og be- tydelig Fabrikvirksomhed. Lockyer (udt. Lofier), Joseph Norman, engelst Astronom, f. 1836, har især gjort sig bekjendt ved fine spektralanalytiske Undersøgelser af flere Himmel- legemers Beskaffenhed. 21
