Liverpool 317 Livingstone Udlandet. 1827 maatte han paa Grund af Syg- | havde fattige Forældre og blev allerede i en Alder dom overlade Styrelsen til Canning. Med hans Broder Charles Cecil Cope Jenkinson, Greve af Liverpool, f. 1784, d. 1851, uddøde Familiens Titler. Liverpool, By paa Østsiden af Halvøen Nova Scotia i Britisk Nordamerika, med 10,000 Indb. og betydelig Trælastudførsel. Livia Drusilla, Keiser Augustus's Hustru, var Datter af Marcus Livius Drufus Claudianus. Au- gustus, som fængsledes af hendes Skjønhed, ægtede hende efter at have forstødt sin Hustru Scribonia og nødt hendes Mand Tiberius Claudius Nero, med hvem hun havde to Sønner, den senere Kei- fer Tiberius og Nero Claudius Drusus, til at stille sig fra hende. Hun var stolt og flog, men derhos liftig og herstesyg og udøvede stor Ind- flydelse paa Augustus. Især stræbte hun at fifre fine egne Sønner (efter Drusus's Død, 9 f. Kr., Tiberius) Tronen efter ham. Man giver hende Skylden baade for Augustus's Bro- dersøn og Svigersøn Marcus Claudius Marcel lus's og Julias Sønner Lucius og Gajus Cæsar's Død, men efter den seneste Historieforskning maaste uden Grund. Tiberius blev adopteret af Augustus sammen med Julias Søn Agrippa Postumus, som dog Mar 7 e. Kr. blev forvist. Ved Augustus's Testa- mente optoges hun i den Juliste Slægt og faldtes derefter Julia Augusta; Keiserens Dod holdt hun hemmelig, indtil hun havde truffet Foranstaltnine ger til at fifre Tiberius Tronen. Det siges, at hun 19 e. Kr. havde Del i fin Sønnesøn Ger- manicus's Død; fin Magt og Indflydelse beholdt | hun til sin Død i fit 86de Aar, 29 e. Kr. Hendes Sonnedatter Livia eller Livilla, Datter af Drusus, var først gift med Gajus Cæjar og senere med Tiberius's Søn Drusus, hvem hun i Forening med Sejanus myrdede 23 e. Kr.; hun indvikledes i Sejanus's Fald og henrettedes Mar 31. - Livijn, Klas Johan, svenst Forfatter, f. 1781, d. 1844, var siden 1835 Generaldirektør for Fæng- selsvæsenet. Han hørte til den fosforististe" Stoles Medlemmer og udmærkede sig især som Novelledigter; som hans bedste Frembringelse paa dette Felt kan nævnes „Spader Dame" (1824). Desuden forfattede han den ufuldendte Roman „Arel Sigfridsson" (1817) og et Drama Hav- frnen". Livingston, Robert, nordamerikanst Stats mand, f. 1746, d. 1813, var Advokat og deltog 1776 i Affattelsen af Uafhængighedserklæringen. 1780 blev han Udenrigsminister, var derpaa 1789 -91 Kansler i Staten New-Yorf og 1801-05 de Forenede Staters Gesandt i Paris, hvor han af- fluttede Traktaten om Louisianas Afstaaelse til Unionen. - Hans Broder Edward Living- ston, f. 1764, d. 1836, blev 1794 Medlem af Kongressen og støttede 1800 Jeffersons Valg til Præfident. Efter 1804 at have bosat sig i Loui- fiana var han 1812 Jadsons Adjutant og fif der paa det Hverv at udarbeide en civil og friminel Lovbog for Staten Louisiana. Hans Straffelov anfees for et fortrinligt Arbeide og er senere ind- ført ogsaa i Kolumbia og paa andre Steder. 1831 blev han Udenrigsminister og var 1833-36 Ge- fandt i Paris. Livingstone, David, berømt sfotst Missionær og Opdagelsesreifende, f. i Glasgow 1813, d. 1873, af 10 Aar fat til at arbeide i en Fabrit. Han vidste imidlertid at staffe fig Bøger og lærte fig selv Latin, saa at han i 16aars Alderen havde læst Horats og Virgil. Derpaa blev han Bom uldsspinder, men studerede derhos i Vintermaane- derne Græst, Medicin og Theologi i Glasgow og besluttede at vie fig til Missionsvirksomheden. 1838 blev han Licentiat i Medicinen og tilbød nu det londonske Missionsselskab fin Tjeneste. Han tænkte oprindelig paa at gaa til Kina, men Opiums- frigen forstyrrede denne Plan, og 1840 gif han, efter at være ordineret til Brest, til Sydafrika, hvor han virkede i Forening med sin Landsmand Robert Moffat, hvis Datter han ægtede. Efter i ni Aar at have levet dels i Tjokuane, Bafuénaftammens Hovedby, dels paa forskjellige af ham grundede Missionsstationer, foretog han 1849 sammen med Oswell og Murray sin første Udflugt til det Indre af Landet og naaede gjennem Ørkenen Kalahari til Ngamisjøen. 1851 opdagede han Zambeses øvre løb og sluttede her venskabelige Forbindelser med flere Stammer. Efter 1852 at have sendt fin Familie til England gik han opad Zambese og antom 1854 over Rassange til San Paolo de Lo- anda; 1854-56 gjennemreiste han det afrikanske Fastland fra den sidstnævnte By paa Vestkysten til vilimane paa Østkysten og opdagede paa denne Reise bl. a. de store af Zambesefloden dannede Vittoria-Vandfald. Over Mauritius og Egypten vendte han tilbage til England, hvor han blev modtagen med de største Udmærkelser, og hvor han 1857 udgav fine interessante Missionsreiser og Undersøgelser i Sydafrika". Der indsamledes be tydelige Summer til Bestridelsen af en ny Reise, som han af Regieringen fik det hverv at gjøre til de af ham besøgte Egne. Ledsaget af sin Bro- der Charles Livingstone m. fl. forlod han 1858 England og gif paa en liden dertil bygget Dampbaad opad Zambese og dens Biflod Schire, hvis udspring fra Sjøen Nyassa han 1859 op- dagede; ligesaa fandt han f. A. den store Indsjø Schirva. Expeditionens Udbytte i praktist Hen- seende blev dog ikke stort, da det viste sig, at hverken 3ambese eller dens Bifloder var feilbare for større Fartøier, og at der desuden var andre og store Vanskeligheder i Veien for Grundlæggel sen af en ordnet Handelsforbindelse med England. 1864 vendte Livingstone tilbage igjen til England. 1865 udnævntes han til engelsk Konsul for det indre Afrika og begav sig ud paa sin sidste store Opdagelsesreise. J Januar 1866 anfom han til Zanzibar, fulgte op igjennem Landet Floden Ro- buma, naaede om Høsten s. A. til Nyassa, kom 1867 til Tfjambesi, Kongos østligste Kildeflod, der- fra til Tanganyikasjøen og trængte Vinteren 1867 -68 mod Nord frem til Ujiji ved den nævnte Ind- fio, men blev ved Regntidens Judtræden nødt til at vende ont; han gik nu mod Syd og opdagede i Juli 1868 Bangveolosjøen, vendte sig derfra igjen mod Nord og kom i Marts 1869 til Ujiji. Herfra bereifte han i de to følgente Aar Manjema- landet i Nordvest for Tanganyikasjøen, ved Lua- laba (Kongo). Hans Sundhed led imidlertid stærkt af det varme Klima og det anstrengende Reiseliv; hans Hjelpekilder var derhos næsten udtømte, ba han i Oftober 1871 kom tilbage til Ujiji. Her traf han fort efter Amerikaneren Stanley (s. d.),
