Liverpool funde føre Processer, være Bidne for Retten osv.; naar han ikke selv funde ernære sig, var hans Herre forpligtet til at sørge for hans Underhold. Hans personlige Frihed var imidlertid i høi Grad indskrænket. Uden Godseierens Tilladelse maatte han ikke forlade det Gods, han tilhørte, og hans Børn iffe vælge nogen anden Levevei end Fa derens; heller iffe funde nogen Livegen uden en saadan Tilladelse gifte sig, hvorhos han maatte erlægge en vis Afgift derfor. Hvis Godset, hvortil den Livegne var bunden, folgtes, fulgte han med, ja tunde endog formelig sælges til en anden Herre og flyttes over til dennes Gods. Han maatte aflægge Troffabsed til Godsherren, arbeide for denne og svare høie Skatter og Af gifter. Baa entelte Steder tilfaldt alle den Liv- egnes Efterladenskaber Godseieren, medens denne paa andre Steder fun fik en Del deraf. Endelig stod det Herren frit at anvende legemlig Rev- selse paa de Livegne. Frigivelse af Livegne fandt Sted, enten ved at disse kjøbte fig fri for en vis Sum, eller ved Dom, naar Herren mis- handlede dem. Siden Slutningen af forrige Aarh. er Livegenskabet ved Lov efterhaanden blevet afskaffet i det ene europæiste Land efter det andet. I Danmark ophævedes det nærmest til Livegen- skabet svarende Vornedskab (f. d.) 1800; i Tyst land bestod Livegenskabet i det sachfiske Øvrelaufis til 1832 og i Østerrige, om end i modificeret Form, til 1848. 3 Rusland blev det af Alexander den første ophævet i Lifland og Estland, medens det endnu en Tid vedblev at bestaa i de øvrige Dele af Riget; enkelte af Godseiernes Rettigheder ligeoverfor de Livegne blev dog ophævede, f. Er. Retten til at sælge dem bort fra Godset og til at opløse deres 2gteskaber. Ifølge Keiser Nito- laus's Bestemmelse sfulde der ogsaa ansættes Abels- marsfaller i hver sit bestemte Distrikt for at føre Opsyn med Godseiernes Behandling af deres Liv. egne. Endelig blev Livegenskabet i Rusland fuld- stændig ophævet ved en af Keiser Alexander den anden 3die Marts 1863 udstedt utas; senere er der gjort omfattende Foranstaltninger for at gjen nemføre Bestemmelsen og ordne Forholdet mellem Godseierne og de frigivne Bønder. - 316 Liverpool (udt. Livverpul), Englands næst største By, ligger i Grevstabet Lancaster, ved Flo den Mersey, nær dens Udløb i det Irske Hav, og har ca. 525,000 Indb. Byen er i det hele vel bebygget, har 109 Kirker og flere mindre Kapeller, et smukt Raadhus af kvadersten i græst Stil, et stort Muséum, en medicinst Stole med flere andre Dannelsesanstalter, en zoologist og botanist Have og to Observatorier. Af Monumenter findes Statuer af Lord Nelson, George Stephenson, Canning m. fl. Liverpool er først og fremst en Handels- og Sjø. fartsby, men driver dog ogsaa en temmelig betyde- lig Industri; der findes saaledes Stibsverfter, Uhr- og Kronometerfabriker, Reberbauer, Seilmagerier, Jern og Messingstøberier, Verksteder for For arbeidelse af Antere og Kjettinger, Maskinverksteder, Sæbesyderier, Glasverker, Tobaksfabriker, Suffer- raffinaderier, Oliemoller, Bryggerier og Brænde vinsbrænderier m. m. Med de fleste Byer i det indre af Landet staar Liverpool i Forbindelse ved Jernbaner og Kanaler; til Manchester fører saa ledes den første engelske Jernbane, som blev an- vendt til Passagerbefordring, og til Leeds den stor Liverpool artede Leeds-Liverpoolfanal, den betydeligste i fin Slags i England. Handelen foregaar især paa Amerika, Afrika og Afien; Liverpool er bl. a. Hovedindførselsstedet for al den Bomuld, som kom- mer til England. 1876 var det samlede Antal af de ind- og udgaaende Sfibe 25,729; deraf var An- tallet af de i udenlandsk Kolonialhandel ind- løbende Stibe 5,381 med en samlet Drægtighed af næsten 4 Mill. Tons og af te i samme Fart udløbende Sfibe 5,219 med en Drægtighed af over 42 Mill. Tons. I den senere Tid fore gaar den største Emigranttrafik til Amerika over Liverpool. Byens Handelsflaade udgjorde 1876 2453 Fartpier, deriblandt 585 Dampsfibe. Af betydelige Havnearbeider er der foretaget mange; allerede 1710 fit Liverpool en Tordok, den første i England; nu findes der 36 Doffer med en samlet Kailængde af 3 norske Mil. - Liverpool var oprindelig en liden Fiskerlandsby, som 1173 fit sit første Fribrev af Henrik den anden, 1207 et andet af Johan uden land og 1227 et tredie af Henrik den tredie. Endnu 1561 talte Byen kun 138 Huseiere og havde 12 Skibe; 1710 var Sti- benes Antal 84, men 1723 allerede 171. Forøgelse fit Byens Rigdom ved Slavehandel og Smughandel paa det spanske Amerika under den spanske Arvefølgekrig; senere er det hoved- sagelig vandelen med Amerita og deriblandt først og fremst Bomuldshandelen, som har givet Liver- pool et storartet Opsving. Ent Liverpool, Charles Jenkinson, Baron Hawkes- bury, Greve af, engelst Statsmand, f. 1727, d. 1808, studerede i Orford, gjorde sig bekjendt som Digter og Bublicist og blev derpaa Privatjekretær hos Lord Bute, som 1761 ved sin Judtræden i Ministeriet gjorde ham til Understatssekretær. Samtidig indvalgtes han i Parlamentet, hvor han med Iver støttede Butes Politif. Senere blev han Statmester for Artilleriet, Statkammersekretær, 1767 Admiralitetslord og 1772 Vicesfatmester for Irland. Han antages almindelig ved sin Ind- flydelse at have været en povedaarjag til Krigen med de amerikanske Kolonier. 1778 blev han Krigsminister, hvilket Embede han indehavde til 1782. Under Pitts Styrelse blev han kansler for Hertugdømmet Lancaster, ophøiedes 1786 tif Baron og 1796 til Greve. 1801 tog han paa Grund af Sygdom Afsked fra fine Embeder. Hans Søn Robert Banks Jenkinson, Greve af Liverpool, f. 1770, d. 1828, indvalgtes 1791 i Underhuset og blev 1796 Geheimeraad. Under et Ophold i Paris havde han set Revolutionen paa nærmere Hold og var ved Betragtningen af dens Udsfeielser bleven bestyrket i den villie mod alle Reformer, som han havde arvet efter Faderen. I Addingtons Ministerium blev han Udenrigsminister, derpaa efter Freden i Amiens Krigs- og Kolonial- minister og 1804 under Pitt Judenrigsminister. Dette sidste Embede indehavde han ogjaa fra 1807 i Kabinettet Portland, og 1809 efterfulgte han Canning som Udenrigsminister. Ved Ministeriets Reorganisation 1812 traadte han som første Stat- fammerlord i spidsen for Styrelsen og viste sig nu gjennem en Rætte af Aar og under stjebne- svangre Begivenheder som en haardnakket Mod- stander af alle liberale Reformer. Først efter Cannings Indtræden i Ministeriet 1822 forandre- des dettes Politik noget, idetmindste ligeoverfor
