Indbyggerantallet 496,000. Til Kaplandet regnes dog ogsaa Britisk Kaffraria (160 Kv.mil, med 86,000 Indb.) og Basutoernes Land (390 Kv.mil, med 75,000 Indb.), saaledes at den samlede Udstrekning bliver ca. 9,600 Kv.mil og den samlede Folkemengde 657,000. Havet danner paa Vestkysten kun faa Indstjermger (deriblandt St. Helenabngten, Sal danha- og Tafelbugten) ; i Syd og Bst er Ind< stjeringerne talrigere (den ??falske" Bugt med Simonsbugten, St. Sebastiansbugten, Mossel-, Plettenberg’, St. Francis- og Algoabugten). De vigtigste Forbjerge er Kap St. Martin, det gode Haabs Forbjerg, Kap Agulhas, Kap St. Francis og Kap Recife. Landet har en rerrasseformig Dannelse og de forskjellige (3) Hoidetrin stilles ved Fjeldkjcrder; den sydligste Terrasse er as ca. 10 Mils Middelbrede og i Midten ca. 300 Fod KF; i Bst stiger den til 1,000 Fod og mod Vest findes isolerede Bjerge af 3—4,000 Fods H^ide. Den anden Terrasse, i Gjennemsnit ca. 15 Mil bred, har en MiddelhMe af 3,000 Fod; den tre die er ca. 4,500 Fod hsi og forbinder Kaplandet med det indre Afrikas HMand. Af Floder er i det vestlige den store Oranjeflod, som erGrendse flod mod Nord, samt Olifantfloden de vigtigste; i Vst og Syd findes flere betydelige Vasdrag med AM til det Indiste Hav. Af IndUer findes ingen af videre Betydning. Klimatet er behageligt og scerdeles sundt; Sommervarmen vexler i Kap landetmellem 17° og 29° R. og stiger HM sjel den til 32°; Vinteren kan ofte være temmelig kold, men oftest med klar Luft. Adskillige Ulem per foraarsager Regnens Uregelmessighet??, idet der paa mange Steder kan hengaa Aar uden Regn, medens denne paa andre Steder kan foraarsage Oversv??mmelser. Ogsaa den t^lrre og varme Nor denvind er undertiden plagsom. Vegetationm er rig, og der findes udstrakte Skove af nyttige Tre sorter saavelsom et stort Antal Planter med smukke Blomster. De i Landet hjemmeh??rende Frugtsorter er ikke af videre Betydning; af indfprte Arter trives Vin, Ferskener, Mandler, Bananer, Guajava, Ananas osv. De vigtigste Kornsorter er Hvede, Byg, Rug, Havre og Mais. Dyreverdenen er rig van Arter; der findes af vilde Dyr Antiloper, Zebraer, Kvagga, Leoparder, Schakaler, Hycrner, i Nord endnu nogle faa Elefanter; af Fugle fin?? des bl. a. Strudsen, af Krybdyr (deriblandt giftige Slanger) og Insekter mange Arter. De sedvan lige europeiske Husdyr holdes; til Trekdyr benyt tes mest Orer. Af nyttige Mineralier findes Salt, Kobber og Stenkul; siden 186? graves der i stor Ud strekning ester Diamanter, som forekommer i bety delig Mengde. Beboerne bestaar dels af IndfMe (Hottentotter, Kaffer, Betsjuaner, Buskmend osv.), dels af Europeere og deres Efterkommere. De fleste af disse er af hollandsk, andre af engelsk, fransk, tyst eller portugisisk Herkomst. Kolonisterne staar i det hele ikke Paa noget lM Trin i Op lysning og Dannelse, iser i de fra Kapstaden lengst fjernede Distrikter; dog gives der ikke faa Skoler, som tildels er grundede af Misfionerer. I Kapstaden findes et Universitet. Religionen er for Kolonisternes og en Del af de IndfMes ved kommende den protestantiske, medens enkelte indfMe Stammer endnu er Hedninger. Det tidligere mest udbredte Sprog var Hollandsk, som nu mere og mere fortrenges af Engelsk. Agerbruget er Ho-
Kaplandet
vedneringsvei og frembringer navnlig udmcrrket Hvede; ved Siden deraf drives Vindyrkning, Suk?? keravl og Fedrift (ifer Faareavl); en ny Ne ringsvei er Strudseavlen (for Fjerenes Skyld). Udf^rselsartiklerne er hovedsagelig Uld, Skind, Vin, Rosiner, Kobbermalm,Hvede, Diamanter og Struds fjer. For Handelen er s??rget ved betydelige Hav?? neanleg, saaledes i Tafelbugten. Udftrselen havde 1874 en Verdi af 4,297,000 Pd. Sterling (for uden Diamanter for ca. 2 Mill. Pd. St.), Ind< f??rselen af ca. 4,389,000 Pd. St. — Kaplandet styres af en engelsk Generalguvern??r; Folkerepresentll’ tionen bestaar af et lovgivende Raad paa 21 Med lemmer og et Representanthus paa 68 Medlem?? mer, som velges paa 5 Aar. En serskilt For valtning har Britisk Kaffraria og Vestgrikvalan det. Statsindtegterne belj<b sig 1873 til 2,078,000 Pd. St., Udgifterne til 2,160,000 Pd. St. Lan det inddeles i 7 Distrikter; Hovedstad er Kapstaden (s. d.). — Det gode Haabs Forbjerg op dagedes allerede 1291 af to Genuesere, men Op dagelsen blev igjen glemt. Som den egentlige Opdager kan ansees Portugiseren Bartolomeo Diaz, der omseilede Forbjerget 1486; efter ham kom hans Lllndsmand Vasco de Gama 1497. Portu giserne tog imidlertid ikke Landet i Besiddelse, hvorimod Hollenderen Jan van Riebeck i Begyn delsen af det 17de Aarh. ftaa det hollandst-oftindiste Kompagnis Vegne begyndte Kolonisationen. 1652 sikrede Hollenderne sig Landets Besiddelse ved An leg af Festningsverker og ved en Garnison; trods de stadige Kampe med de IndfMe opnaaede Ko lonien snart en M Grad af Velstand. 1688 an lagdes de fyrste Vinplantninger. Allerede under den nordamerikanske Frihedskrig gjorde Englen derne ForsM paa at bemegtige sig Kapkolonien; dette lykkedes dem under den franske Rev olutions?? krig 1795, men ved Freden i Amiens gav de Holland Besiddelsen tilbage. Dog kom Landet allerede 1806 igjen under England, til hvilken Magt det blev endelig afstaaet 1815. De under det engelske Herred??mme stedfundne Forandringer i Regjeringtzmaaden, en slet Forvaltning og resul tatl??se Krige med Kafferne vakte snart Misnpie blandt de hollandske Kolonister (??Boers"). Da 183? Hottentotternes og 1839 Negrenes Ligestilling skulde gjennemfFres, modsatte Boerne sig dette og udvandrede i stort Antal dels til Landet nordenfor Oranjestoden, dels til det nuvcrrende Natal. Paa begge Steder erklerede de sig for uafhengige og bad den hollandske Konge om Beskyttelse; men den engelske Regjering lod de til Oranjefloden udvan drede undertvinge ved Baabenmagt og gjorde Natal til en serskilt Koloni. Samtidig herskede idelige Kampe med Kafferne; endelig gjorde Guvern??ren, Sir Harry Smith, Ende derpaa, erklerede 1847 Britisk Kaffraria for en Del af det engelske Land omraade og fik de indsMe H??vdinger til at under kaste sig mod at ansettes som enslags engelske Embedsmend i Spidsen for hver sin Stamme. 1848 drog en Del Boers under Pretorius’s Anf??rsel over Baalfloden og grundede hinsides denne ??den transvaalste Republik"; kun ca. 12,000 Boers blev tilbage i det af Englenderne undertvungne Gebet ved Oranjefloden. En Bestutning om at depor tere Straffanger til Kaplandet vakte en Uvillie, som gav sig Luft i Uroligheder, og maatte snart tilbagekaldes. Kort efter begyndte en Krig med
