Liturgi i Ofent. 1819 blev han Direktør for Observa- toriet i Wien, som han fuldstændig reorganiserede. Han har foruden Lærebøger og populære Strifter om Astronomien ogsaa udgivet flere Afhandlinger om Livsforsikrings- og Livrentevæsenet. Hans Son Karl von Littrow, f. 1811, b. 1877, studerede ligeledes Astronomien og blev 1842 Fade rens Efterfølger som Direktør for Wiens Observa- torium. Han har arbeidet meget for den tids- mæssige Udstyrelse af denne Anstalt og bl. a. offent liggjort de der gjennem en lang Raffe af Aar foretagne meteorologiffe Observationer. Han har ogsaa angivet en ny og praktist Maade til at be- ftemme den geografiske Længde tilsies. Liturgi, det ved den offentlige Gudstjeneste befulgte Ritual, d. e. Reglerne og Forskrifterne for de gudstjenstlige Handlingers Udførelse; ogsaa Rækkefølgen af de Bønner, Ceremonier osv., som anvendes og finder Sted ved Gudstjenesten. Liturgit, Læren om den offentlige Guds- tjeneste. Liudprand, italienst Geistlig og Historiesfriver, f. ca. 922, d. ca. 970, blev af Kong Berengar 949 sendt som Gesandt til Konstantinopel. Efter at være falden i Unaade hos Berengar gif han til Tyskland til Otto den første og fulgte denne 961 til Stalien. Keiseren udnævnte ham til Bistop i Cremona. Han har skrevet et Verf om sin Tids Historie med Titelen,,Antapodosis", endvidere et andet om Johan den tolvtes Afsættelse og de øvrige Begivenheder i Rom 960-64 samt en Beretning om sin Sendelse til Konstantinopel. Alle disse Strifter er ufuldendte; de bærer Spor af For fatterens lidenskabelige Partiskhed, men er i mange væsentlige Punkter at betragte som paalidelige og bliver derved til værdifulde Kildeskrifter. Den bedste Udgave er af Bert i,,Monumenta Germaniae". Liukiu, fines. Liéu-tiéu, japan. Kiu-fiu, en Række af for det meste smaa Zer, som stræffer fig i nordostlig Retning fra Formosa til henimod den japanesiste kiufiu, mellem 24°-28° n. B. Dernes Antal er 92 og deres samlede Fladeindhold ca. 124 kv.mil. De er bjergfulde, men har ogsaa større flade og dyrkbare Strækninger; Klimatet er fundt og behageligt. Planteverten er som i Kina og Japan. De vigtigste dyrkede Planter er Nis, Tobat, Bomuld, Sufferrør og Indigo samt al- mindelige Morbærtræer og Papirmorbærtræer. Ind- byggernes Antal angives til 235,000; de er et eiendommeligt Folt, som er opstaaet af de oprin delige malajiske Beboere ved stærk Blanding med Kinesere og Japanesere. De skildres som arbeids somme, af et venligt og fredeligt Gemyt, og deres Dannelse staar omtrent paa samme side som Kinesernes; Sproget er saa stærkt blandet med finefifte og japanesiske Ord, at det hovedsagelig tan betragtes som en Blanding af disse to Sprog. Religionen er Buddhismen. Derne har siden det første arh. af vor Tidsregning staaet i levende Forbindelse med Kina, som flere Gange har forsøgt at annektere dem. 3 Midten af det 15de Aarh. knyttedes Handelsforbindelser med Japan, som 1609 giorde Derne afhængige og tributpligtige. 1872 blev de formelig indlem mede i det japanefiffe Rige. Til 1854 var alle Dernes Havne stængte for Udlændinger. Den betydeligste Handelsby er Ra-pa-fiang, jap. Nata baag (f. d.). - 315 Livegenskab Liv, Indbegrebet af de Funktioner, som tjener til at bevare Individet og Arten. I Modsætning til det livløse udmærker de levende Væsener sig ved, at de er opbyggede af høist sammensatte ke miste Stoffer (f. Ex. 2Eggehvide), der kun hos de allerlaveste Organismer danner en formløs Masse, men ellers har bestemte Former, som Celler, Fibre osv. Mange lave Organismer, som staar paa Overgangen mellem Dyr og Planter, beftaar af en eneste Celle, medens de aller fleste dannes af en Samling af saadanne, som er traadt sammen i Verelvirkning til et hele. Den Livsfunktion, hvis Maal er Bevarelsen af Individet, er i Grun- den den samme for den enkelte Telle som for Dr- ganismen, nemlig en Optagelse af Ernærings- material, Bearbeidelse og Assimilation af dette og Udstillelse af de forbrugte Stoffer; Forplantningen derimod foregaar for Cellens vedkommende ved Deling, Knopftydning eller indre (endogén) Celle- dannelse, hos mange Organismer paa analoge Maader, men hos de fleste ved hjelp af egne der- til bestemte Celler. Til de nævnte Funktioner (det vegetative Liv) indskrænker Livsytringerne fig hos de fleste Planter; fun hos de meget lave og enkelte høiere organiserede Planter (f. Ex. Mi- mosen) kommer hertil Bevægelsesevnen, som ellers, naar den er vilfaarlig, tilligemed Sansningen an- sees som eiendommelig for det animalsfe Liv. Hos Mennesket kommer hertil endnu det aande lige Liv. Livskraft, den ubekjendte Kraft, som antoges at ligge til Grund for Livet, og som skulde være forskjellig fra alle andre Naturkræfter. Fra først af opstillede man en eneste saadan Kraft, men senere en for hvert Organ og for hver Funk- tion. Jo nærmere man imidlertid har funnet analysere de enkelte Funktioner, des flere af dem er det lyffes at forklare ved hjelp af de fra Fy- fiken og Remien bekjendte Love og Kræfter. Liv og Leivthraser, se Gudelære, den nor- diffe. Livaag, se Hiørungavaag. Livadia, Gods og Sommerpalads paa Krim, tilhørende den rusfiffe Keiser. Livadia eller Lebadea, By i Grækenland, i Nordvest for Athen. Efter denne kaldes Mellem- grækenland eller den nordlige del af det nuvæ- rende græffe Kongerige undertiden Liva dien. Livegenskab, en tidligere i flere Lande her- stende Institution, som bestod deri, at en Klasse af Mennester (Livegne) med fine Efterkommere stod i et saadant Afhængighedsforhold til en Herre, at de var berøvede nesten alle borgerlige Fri- heder og Rettigheder. I Regelen stod Afhængig heden i Forbindelse med, at de Livegne besad et Stykke Jord, som de dyrkede og ernærede sig ved uden at tunne erhverve Eiendomsret til det. Liv- egenskabet funde opstaa ved ens Fødsel, idet Barnet tilhørte Moderens Stand; ogsaa ved Giftermaal eller ved frivillig Overenskomst funde man blive Livegen. Institutionen udviklede sig i Middel- alderen af Levninger af det hedenste Trællevæsen eller som Følge af Undertvingelse ved fremmede Stammer, idet Fangerne og de Beseirede tildeltes Land, mod at de skulde træde i dette Afhængigheds- forhold til Seierherrerne. Livegenskabet var iffe ganske det samme som Trældom, da den Livegne iffe ligesom Trælen var aldeles retløs; han funde erhverve Formue, stod under Rettens Beskytteiſe,
